Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
80 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
100<br />
50<br />
0<br />
22.03<br />
01.04<br />
11.04<br />
Årsager til svingningerne<br />
Gråanden er den mindst kræsne af <strong>Vejlerne</strong>s<br />
yng lende andearter med hensyn til biotopvalg,<br />
både hvad angår krav til vandstand og vegetationsstruktur.<br />
Det kan derfor være vanskeligt at<br />
på pege konkrete faktorer, der udløser sving ninger<br />
i bestanden. Da det er i april, at de este Gråand-hunner<br />
vælger redested, er bestandsin dek set<br />
re la teret til forskellige parametre for ap ril, så som<br />
vand stand, temperatur og nedbør, uden at der er<br />
fundet nogen korrelation. Derimod er der en sammen<br />
hæng mellem bestandsindekset og vand standen<br />
samt temperaturen i marts. For gen nem snitsvandstanden<br />
i Bygholm Nord i marts er kor relationen<br />
med bestandsindekset (for Kogle aks sø en<br />
og Bygholm Nord Rørskov) sta tis tisk signi kant<br />
for årene 1988-2003 (r = 0,67, P = 0,005). Sam-<br />
s<br />
menhængen mellem det samlede bestands indeks<br />
og gennemsnitstemperaturen i marts er statis tisk<br />
signikant for årene 1982-2003 (r = 0,54, P <<br />
s<br />
0,05). Fra store undersøgel ser i Eng land og Polen<br />
i områder med op til over 1000 par Gråænder<br />
(Thomas 1980, Majewski 1986) kon klude res,<br />
at bestanden reagerer positivt ved høj vandstand,<br />
men reduceres (ytter til andre om rå der) ved deciderede<br />
oversvømmelser. I Vejler ne gæl der det<br />
tilsyneladende, at det er vandstan den samt temperaturen<br />
i det tidlige forår, der er mest af gø ren de<br />
for bestandsstørrelsen. Det skal dog be mær kes, at<br />
der ikke kan aæses nogen effekt af vand standssving<br />
nin ger på den store bestand på Byg holmen<br />
gen; det er udelukkende for om rå det nord for<br />
21.04<br />
01.05<br />
1986<br />
1988-2003<br />
Min. og Maks.<br />
Fig. 31. Gråand. Kønsfordeling 1986 (pentade 17-29) og<br />
1988-2003 (pentade 21-26). Udparrede hanner i pct. af<br />
samtlige hanner. For 1988-2003 er vist de gennemsnitlige<br />
værdier samt minima og maksima for hver pentade.<br />
Mallard, paired males in percentage of all males, 1986<br />
whole season, one count per 5-day period, and average<br />
1988-2003 (with min.- and max.-values) for a shorter<br />
period.<br />
11.05<br />
21.05<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
01.03<br />
31.03<br />
30.04<br />
Krapdiget, som kun har huset 12% af be standen,<br />
at den nævnte korrelation er fundet.<br />
Fænologi, ungeproduktion<br />
Den langvarige kortlægningsperiode i 1986<br />
gennem 13 pentader (Jørgensen & Seidenfaden<br />
1987) gav et stort materiale (n = 998 fugle) til<br />
på visning af forandringer i kønsfordelingen af<br />
Grå ænder i løbet af sæsonen (Fig. 31). Sidst i<br />
marts/ først i april lå hele 75-85% af hannerne i<br />
par. Herefter forsvandt ere og ere af hun ner ne<br />
i løbet af april, således at halvdelen af hannerne<br />
lå i par omkring 20. april, og kort tid efter 1. maj<br />
var det kun ca 10%. Disse tal viser, at en meget<br />
stor del af den kortlagte bestand skrider til yng len<br />
(de "forsvundne" hunner må formodes at ruge).<br />
De få hunner, som ligger udparrede i maj, har<br />
må ske opgivet et første ægkuld og er ved at påbe<br />
gyn de et nyt yngleforsøg, men kan også være<br />
ikke-ynglende fugle. I 1988-2003, hvor kort lægningen<br />
kun foregik i en kortere periode, er mate<br />
ri alet ligeledes analyseret for kønsfordeling (n<br />
= 15.525 fugle). Det ses, at der er nogenlunde<br />
sam men fald med udviklingen i 1986, dog med<br />
et tilsyneladende langsommere fald i andelen af<br />
hanner set i par i 1988-2003.<br />
Materialet kan sammenholdes med fænolo gi en<br />
for de fundne æg- og ungekuld i årene 1984-2003.<br />
Samtlige iagttagelser af ægkuld (n = 200) og de<br />
be regnede seneste æglægningsdatoer for ungekuld<br />
med kendt størrelse (alder) (n = 488) er vist<br />
på Fig. 32. Redefundene er gjort i perio den 19.<br />
30.05<br />
Bereg. Æglægning<br />
Redefund<br />
Fig. 32. Gråand 1984-2003. Samtlige redefund vist pr<br />
dag (n = 200), samt beregnet seneste starttidspunkt for<br />
æglægning for iagttagne ungekuld, sum pr pentade (n =<br />
488). Ved tilbageregning er anvendt følgende værdier:<br />
28 dages rugetid, 1 dags æglægningsinterval (Cramp &<br />
Simmons 1977), kuld noteret som små = 5 dage gamle,<br />
¼ = 15 dage, ½ = 25 dage, ¾ = 35 dage, 1/1 = 45 dage<br />
(tillempet efter Thomas 1980).<br />
Mallard 1984-2003, all found nests summed per day (Redefund)<br />
and calculated latest start of laying for observed<br />
broods, sum per 5-day period (Bereg. Æglægning).<br />
29.06