29.07.2013 Views

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

80 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />

100<br />

50<br />

0<br />

22.03<br />

01.04<br />

11.04<br />

Årsager til svingningerne<br />

Gråanden er den mindst kræsne af <strong>Vejlerne</strong>s<br />

yng lende andearter med hensyn til biotopvalg,<br />

både hvad angår krav til vandstand og vegetationsstruktur.<br />

Det kan derfor være vanskeligt at<br />

på pege konkrete faktorer, der udløser sving ninger<br />

i bestanden. Da det er i april, at de este Gråand-hunner<br />

vælger redested, er bestandsin dek set<br />

re la teret til forskellige parametre for ap ril, så som<br />

vand stand, temperatur og nedbør, uden at der er<br />

fundet nogen korrelation. Derimod er der en sammen<br />

hæng mellem bestandsindekset og vand standen<br />

samt temperaturen i marts. For gen nem snitsvandstanden<br />

i Bygholm Nord i marts er kor relationen<br />

med bestandsindekset (for Kogle aks sø en<br />

og Bygholm Nord Rørskov) sta tis tisk signi kant<br />

for årene 1988-2003 (r = 0,67, P = 0,005). Sam-<br />

s<br />

menhængen mellem det samlede bestands indeks<br />

og gennemsnitstemperaturen i marts er statis tisk<br />

signikant for årene 1982-2003 (r = 0,54, P <<br />

s<br />

0,05). Fra store undersøgel ser i Eng land og Polen<br />

i områder med op til over 1000 par Gråænder<br />

(Thomas 1980, Majewski 1986) kon klude res,<br />

at bestanden reagerer positivt ved høj vandstand,<br />

men reduceres (ytter til andre om rå der) ved deciderede<br />

oversvømmelser. I Vejler ne gæl der det<br />

tilsyneladende, at det er vandstan den samt temperaturen<br />

i det tidlige forår, der er mest af gø ren de<br />

for bestandsstørrelsen. Det skal dog be mær kes, at<br />

der ikke kan aæses nogen effekt af vand standssving<br />

nin ger på den store bestand på Byg holmen<br />

gen; det er udelukkende for om rå det nord for<br />

21.04<br />

01.05<br />

1986<br />

1988-2003<br />

Min. og Maks.<br />

Fig. 31. Gråand. Kønsfordeling 1986 (pentade 17-29) og<br />

1988-2003 (pentade 21-26). Udparrede hanner i pct. af<br />

samtlige hanner. For 1988-2003 er vist de gennemsnitlige<br />

værdier samt minima og maksima for hver pentade.<br />

Mallard, paired males in percentage of all males, 1986<br />

whole season, one count per 5-day period, and average<br />

1988-2003 (with min.- and max.-values) for a shorter<br />

period.<br />

11.05<br />

21.05<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

01.03<br />

31.03<br />

30.04<br />

Krapdiget, som kun har huset 12% af be standen,<br />

at den nævnte korrelation er fundet.<br />

Fænologi, ungeproduktion<br />

Den langvarige kortlægningsperiode i 1986<br />

gennem 13 pentader (Jørgensen & Seidenfaden<br />

1987) gav et stort materiale (n = 998 fugle) til<br />

på visning af forandringer i kønsfordelingen af<br />

Grå ænder i løbet af sæsonen (Fig. 31). Sidst i<br />

marts/ først i april lå hele 75-85% af hannerne i<br />

par. Herefter forsvandt ere og ere af hun ner ne<br />

i løbet af april, således at halvdelen af hannerne<br />

lå i par omkring 20. april, og kort tid efter 1. maj<br />

var det kun ca 10%. Disse tal viser, at en meget<br />

stor del af den kortlagte bestand skrider til yng len<br />

(de "forsvundne" hunner må formodes at ruge).<br />

De få hunner, som ligger udparrede i maj, har<br />

må ske opgivet et første ægkuld og er ved at påbe<br />

gyn de et nyt yngleforsøg, men kan også være<br />

ikke-ynglende fugle. I 1988-2003, hvor kort lægningen<br />

kun foregik i en kortere periode, er mate<br />

ri alet ligeledes analyseret for kønsfordeling (n<br />

= 15.525 fugle). Det ses, at der er nogenlunde<br />

sam men fald med udviklingen i 1986, dog med<br />

et tilsyneladende langsommere fald i andelen af<br />

hanner set i par i 1988-2003.<br />

Materialet kan sammenholdes med fænolo gi en<br />

for de fundne æg- og ungekuld i årene 1984-2003.<br />

Samtlige iagttagelser af ægkuld (n = 200) og de<br />

be regnede seneste æglægningsdatoer for ungekuld<br />

med kendt størrelse (alder) (n = 488) er vist<br />

på Fig. 32. Redefundene er gjort i perio den 19.<br />

30.05<br />

Bereg. Æglægning<br />

Redefund<br />

Fig. 32. Gråand 1984-2003. Samtlige redefund vist pr<br />

dag (n = 200), samt beregnet seneste starttidspunkt for<br />

æglægning for iagttagne ungekuld, sum pr pentade (n =<br />

488). Ved tilbageregning er anvendt følgende værdier:<br />

28 dages rugetid, 1 dags æglægningsinterval (Cramp &<br />

Simmons 1977), kuld noteret som små = 5 dage gamle,<br />

¼ = 15 dage, ½ = 25 dage, ¾ = 35 dage, 1/1 = 45 dage<br />

(tillempet efter Thomas 1980).<br />

Mallard 1984-2003, all found nests summed per day (Redefund)<br />

and calculated latest start of laying for observed<br />

broods, sum per 5-day period (Bereg. Æglægning).<br />

29.06

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!