Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nye tiltag for at modvirke denne tilgroning i form<br />
af sommerslåning af grønne tagrør, og der blev<br />
de este år i 1990erne sat ere græssende dyr<br />
på engen end i 1980erne (se afsnit om krea turgræsning).<br />
Sidst i 1990erne var der opnået en<br />
eng, som igen lå åben over hele strækningen fra<br />
Krap diget til Bygholmdæmningen, men efter<br />
2000 er tilgroningen atter taget til (Rasmussen &<br />
Niel sen 2004). Målinger af vegetationshøjder og<br />
til groningsstadier har ikke indgået som konkrete<br />
ruti ner for feltstationen, hvorfor de este in forma<br />
tioner om denne problematik baserer sig på<br />
re la tivt subjektive vurderinger.<br />
Engens funktion som ynglebiotop for store<br />
fugle mængder er først og fremmest afhængig af<br />
en passende vandstand samt at tilgroningen ikke<br />
"tager overhånd".<br />
Glombak<br />
Glombak dækker et område på ca 260 ha, hvoraf<br />
ca 120 ha er åbent vand og resten rørskov. Kun enkelte<br />
steder langs grænsen til randområderne mod<br />
vest ndes afgræsset eng ned til søen. Glombak<br />
er mod øst afgrænset af diget til Bygholmengen,<br />
mod vest ndes lave tidligere enge i en bræmme<br />
på ca 500 m. De este af disse enge er i dag drænede<br />
og opdyrkede. I den sydlige del ved Bygholm<br />
Mølle er der en n våd græsset eng – den såkaldte<br />
"inspektøreng", som de seneste år er udvidet mod<br />
nord langs diget til Bygholmengen.<br />
Der ndes ingen tilløb af betydning til selve<br />
Glombak, men vandstandsmæssigt står søen i<br />
forbindelse med Selbjerg Vejle via kanalen ved<br />
Krap. Kanalen føres videre til Centralslusen i<br />
Byg holmdæmningen, hvor vandet fra de to søer<br />
udledes, når vandstanden i Limfjorden tillader<br />
det. Det betyder, at der ofte i løbet af foråret og<br />
sommeren nås en meget lav vandstand i både<br />
Glom bak og Selbjerg Vejle.<br />
Vandkvaliteten er stærkt kulturpåvirket, og<br />
ud bredelsen af submers vegetation er da også ret<br />
spar som. Saltholdigheden i Glombak/Selbjerg<br />
Vejle måles i kanalen ved Krap; den har ligget på<br />
gennemsnitligt 1,9‰ i 1978-99. De årlige udsving<br />
har været mellem 0,8‰ og 3,4‰.<br />
Selbjerg Vejle<br />
Selbjerg Vejle dækker ca 900 ha, som de este<br />
år har været fordelt på ca 500 ha sø og ca 400 ha<br />
rørskov. Mod øst grænser søen op til reservatet<br />
(Selbjergdiget, Glombak og Bygholm Vejle),<br />
mod syd, vest og nord er der lave engarealer af<br />
<strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong> 9<br />
varierende bredde, som dog for størstepartens<br />
ved kommende er drænede og i omdrift, en proces<br />
som stadig pågår. Kun enkelte steder er der<br />
græssede enge ned til reservatet, og endnu færre<br />
steder har kreaturerne adgang til vandaden. Sådan<br />
har det været i mange år, men sidst i 1990erne<br />
indhegnedes et stort område ind i reservatet langs<br />
Skårup Odde, og dette område er nu blevet åbnet<br />
ved kreaturers græsning gennem en årrække.<br />
Arealet omfattede i starten ca 45 ha, men er siden<br />
udvidet mod vest og omfatter nu ca 77 ha. Dette<br />
område, som i dag kan betegnes som en "rustik"<br />
eng, er altså gået fra rørskovsarealet, men det<br />
var før en tør og spredt rørskov af lav kvalitet, så<br />
tabet er ikke stort.<br />
Selbjerg Vejle modtager tilløb fra Vabbesgård<br />
Bæk og mindre grøfter. I al fald tidligere var vandet<br />
i Vabbesgård Bæk stærkt næringsstofbelastet, og<br />
vandkvaliteten i Selbjerg Vejle betegnedes som<br />
eu trof på grænsen til det hypereutrofe. Submers<br />
ve getation ndes kun på de laveste partier, hvor<br />
lyset kan trænge ned til bunden.<br />
Vandstandsmæssigt hænger Selbjerg Vejle<br />
sammen med Glombak (se denne). De areal mæssigt<br />
meget betydelige rørskove i denne sø udtørres<br />
ofte tidligt på foråret, hvilket stærkt forringer<br />
deres værdi som ynglehabitat. Ligeledes<br />
med fører de tørre forhold, at tilgroningen med<br />
pile krat (især fra sydsiden langs Skårup Odde)<br />
er foregået med større "fart" end det ses de este<br />
andre steder i <strong>Vejlerne</strong> (men mange af disse krat<br />
er nu blevet ryddet, jf. ovenstående).<br />
Tømmerby Fjord<br />
Tømmerby Fjord er omkranset på alle sider af<br />
et dige og den såkaldte ringkanal. Arealet af<br />
"bassinet" er ca 790 ha, hvoraf ca 545 ha er vand-<br />
ade og resten rørskov. Vandet i Tømmerby Fjord<br />
er normalt adskilt fra ringkanalen; der ndes<br />
en forbindelse mellem de to vandsystemer ved<br />
Mommer, men denne åbning i diget er stort set<br />
permanent afspærret med stemmebrædder, kun<br />
enkelte gange har det i en kort periode været<br />
lukket vand ud. Der er altså ikke tilløb til søen<br />
(undtagen ved højvandssituationer, hvor vandet<br />
kan løbe over diget, der visse steder er ret lavt),<br />
men alligevel er vandkvaliteten relativt ringe, og<br />
udbredelsen af submers vegetation begrænset.<br />
Tøm merby Fjord er den dybeste af <strong>Vejlerne</strong>s søer,<br />
med vanddybder på op til over to meter. Søen er<br />
meget fersk, den gennemsnitlige saltholdighed<br />
har været på 0,5‰ for årene 1978-99. Et enkelt år,<br />
i 1984, var saltholdigheden generelt i de Vestlige
Change language