Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Stor Præstekrave Charadrius hiaticula<br />
Efter inddæmningen af <strong>Vejlerne</strong> er Stor Præs tekrave<br />
formentlig blevet mindre almindelig, idet<br />
den må formodes at have ynglet talrigt langs alle<br />
de tidligere Limfjordskyster.<br />
Holstein (1932) og Christiansen (1939) nævnte<br />
Stor Præstekrave som en fåtallig ynglefugl i<br />
<strong>Vejlerne</strong> sidst i 1920rne og i 1930rne, "dog adskillige<br />
par på de engstrækninger, der ligger nærmest<br />
Lim fjorden" (Holstein l.c.). Begge nævnte<br />
lige ledes, at arten var mere almindelig langs Limfjordens<br />
kyster.<br />
I 1964 fandtes Stor Præstekrave ynglende med<br />
enkelte par på Bygholmengen, på Kogleaks engen,<br />
og i den sydlige del af de Vestlige Vejler<br />
(Hald-Mortensen 1964). I 1965 kortlagdes tre<br />
par på den sydligste del af Bygholmengen (Hald-<br />
Mortensen 1972). Fog og Kortegaard (1973) fandt<br />
ikke arten i selve <strong>Vejlerne</strong> i 1971, men den fandtes<br />
spredt ynglende i randområderne. Greger sen<br />
(1973) fandt heller ingen præstekraver på selve<br />
Byg holm engen, men et par på et gruset areal ved<br />
fangefolden i sydøsthjørnet af engen. I Arup Vejle<br />
fandt han tre par langs sydsiden, og derudover<br />
syv par på Limfjordslokaliteter nær <strong>Vejlerne</strong>. I<br />
1975-76 kortlagdes 2-4 par Store Præstekraver<br />
som ynglende på Bygholmengen (Laursen 1976).<br />
I feltstationens tid har situationen været nogen<br />
lunde uændret; dog er der fundet ere par<br />
inde i <strong>Vejlerne</strong>, hvilket formentlig hovedsageligt<br />
er et resultat af den større optællingsaktivitet.<br />
Ar ten er fundet årligt ved Østerild Fjord med<br />
1-12 par. Denne lokalitet har været den mest betydningsfulde<br />
for arten i <strong>Vejlerne</strong> med 40% af<br />
samtlige kortlagte par. Ingen anden lokalitet har<br />
huset Stor Præstekrave hvert år, men mest re gelmæs<br />
sig har arten været ved Vesløs/Arup Vejler<br />
(op til ni par), på Bygholmengen (op til seks par)<br />
samt i Læsvig (op til re par). Den sam lede bestand<br />
har ligget i størrelsesorden 5-25 par, som<br />
re gel under 20 (gennemsnit 14). Da denne art i<br />
mod sæt ning til de este andre vadefugle er kortlagt<br />
gennem hele feltsæsonen, er der indsam let et<br />
større datamateriale, som har mulig gjort, at kun<br />
par kortlagt samme sted mindst to gange er medtalt<br />
i bestandsopgørelsen som sikre par. Enkeltiagt<br />
ta gel ser er medtalt som usikre, og der har som<br />
of test været tale om ganske store intervaller i bestands<br />
opgørelsen. Det er muligt, at bestanden er<br />
over vur de ret, og at en del af de kortlagte par ikke<br />
har yng let, men især langs Østerild Fjords bredder<br />
er der dog ofte konstateret ungevarslende par.<br />
<strong>Vejlerne</strong> har få velegnede habitater for denne<br />
Stor Præstekrave 129<br />
kysttilknyttede art, og det er karakteristisk, at<br />
langt hovedparten af de kortlagte fugle har haft<br />
ter ri torier på vegetationsløse steder – enkelte er<br />
dog fundet på ren, grøn græseng.<br />
Stor Præstekrave yngler derimod talrigt langs<br />
Limfjordens kyster uden for <strong>Vejlerne</strong>s dæmninger,<br />
og feltstationen har i årene til og med 1997<br />
nor malt kort lagt tilsammen 40-70 par på Fjordholmene,<br />
Holmkær, Arup Holm og Hovsør Røn.<br />
Lille Præstekrave Charadrius dubius<br />
Lille Præstekrave er ikke omtalt i de historiske<br />
kil der om <strong>Vejlerne</strong>s fugle, men et par er iagttaget<br />
21. maj 1946 på den nærliggende Limfjords lo kalitet<br />
Arup Holm (Møller 1978c). Desuden er der<br />
på et kort over forekomster i Nordjylland vist<br />
ere fund fra <strong>Vejlerne</strong> under efterårstrækket, baseret<br />
på materiale fra Nordjysk <strong>Ornitologisk</strong> Karto<br />
tek (Møller l.c.).<br />
I feltstationsperioden blev arten kun registreret<br />
uregelmæssigt de første år, men siden er der sket<br />
en stigning i forekomsterne, og fra og med 2000<br />
har det årlige antal observationer i <strong>Vejlerne</strong> lig get<br />
mellem 23 og 32. I sensommeren og efteråret er<br />
der undertiden set småokke, med op til to cif rede<br />
antal i Arup Vejle og på Bygholmengen ved ere<br />
lejligheder.<br />
Igennem 1990erne blev arten ere år fun det<br />
yng lende på et stenet areal ved en trans for mator<br />
sta tion nord for Tømmerby Fjord. Men først<br />
i 2002 blev Lille Præstekrave konstateret som<br />
yng le fugl i selve <strong>Vejlerne</strong>, idet der dette år var et<br />
ter ri to rium på Bygholmengen, et andet i Læs vig<br />
samt ét ved Østerild Fjord. Alle tre yngle for søg<br />
blev dog opgivet (Rasmussen & Nielsen 2003).<br />
I 2003 ynglede arten igen, et rugende par blev<br />
fun det ved Østerild Fjord, og der var et muligt<br />
territorium i Læsvig. Alle parrene er kortlagt på<br />
ty pi ske "præstekravesteder" med sparsom vegetation,<br />
enten ved kreatur-eroderede steder på engene<br />
eller i kulturmarker. Reden ved Øster ild<br />
Fjord i 2003 befandt sig i en majsmark, hvor der<br />
også ynglede Stor Præstekrave. Der blev ikke<br />
fulgt op på yngleforsøget her, men det har næppe<br />
været vellykket.