Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
ning har skabt bedre fourageringsbetingelser.<br />
Bortset fra stigningen i den nordlige del af<br />
Bygholm Vejle har svingningerne i bestanden<br />
af Toppet Lappedykker ikke haft sammenhæng<br />
med forandringer i vandstanden. I stedet skal<br />
forklaringen på bestandens udvikling og forskydningerne<br />
mellem lokaliteterne søges i artens<br />
tilknytning til Hættemåger samt i ustabile<br />
økologiske tilstande i søerne.<br />
Fouragering i Limfjorden<br />
Ynglende Toppede Lappedykkere fouragerer normalt<br />
i den sø, hvor de har deres redeterritorium<br />
(Cramp & Simmons 1977). Imidlertid har det<br />
siden Vagn Holsteins besøg i 1928-31 været<br />
kendt, at <strong>Vejlerne</strong>s ynglefugle foretog fourage<br />
ringstogter til Limfjorden (se bl.a. Holstein<br />
1932, Kortegaard 1973a). Det har i feltstationens<br />
tid ikke været ualmindeligt med 15-20, af<br />
og til over 30, fouragerende fugle på Limfjorden<br />
ud for Arupdæmningen i maj/juni. Ud for Bygholmdæmningen<br />
er regelmæssigt talt op til 10<br />
fugle. Ligeledes er det ofte konstateret, at fugle<br />
fra Lund Fjord er øjet til Han Vejle for at fouragere.<br />
Disse fourageringstræk må formodes at hænge<br />
sammen med fødemængden eller måske snarere<br />
fødens tilgængelighed i forskellige del om råder.<br />
I <strong>Vejlerne</strong>s større vandområder er sigtdybden<br />
ofte så lav som 20-35 cm, kun i Han Vejle og<br />
i mindre omfang Tømmerby Fjord er vandet af<br />
og til klarere. I en landsdækkende undersøgelse<br />
af ynglebestanden af Toppet Lappedykker i<br />
1975 (Asbirk & Dybbro 1978) fandtes en positiv<br />
korrelation mellem bestandstætheden og ynglesøens<br />
eutroeringsgrad – de største tætheder<br />
fand tes i stærkt eutrofe søer med en sigtdybde<br />
på under 50 cm. Også andre undersøgelser har påvist<br />
en sådan sammenhæng, bl.a. Nilsson (1978).<br />
Der er dog grænser for, hvor ringe sigtbarheden<br />
kan være, hvis lappedykkerne skal kunne fange<br />
sk, ligesom eutroeringsgraden kan blive så<br />
stor, at det påvirker mængden af småsk negativt.<br />
I 1970 sås lappedykkerne yve fra Limfjorden<br />
ind i <strong>Vejlerne</strong> med sk på 3-6 cm længde<br />
(Kor te gaard 1973a).<br />
Det er muligt, at den store ynglebestand i <strong>Vejlerne</strong><br />
kun kan opretholdes pga. muligheden<br />
for at forsyne ungerne med sk hentet i Limfjor<br />
den. Da fourageringstrækket blev konstate<br />
ret allerede i starten af 1930rne, har der<br />
åben bart i mange år eksisteret en bestand her,<br />
der har udnyttet kombinationen af gode redeanbringelsesmuligheder<br />
i <strong>Vejlerne</strong>s rørbræmmer<br />
og gode fourageringsmuligheder i Limfjorden.<br />
Fænomenet skyldes altså ikke belastning af<br />
<strong>Vejlerne</strong>s vande med næringsstoffer, som først<br />
skete langt senere. Betydningen af fouragerin gen<br />
i Limfjorden kan desværre ikke kvanticeres, da<br />
der ikke foreligger optællinger af trækket over<br />
dæmningerne. Toppede Lappedykkere, der yngler<br />
i klæggrave ved Ribe, foretager fourageringstræk<br />
til Vadehavet (O. Thorup pers. medd.).<br />
Et lig nende fourageringstræk er beskrevet for<br />
ynglende Gråstrubede Lappedykkere i kystnære<br />
søer i Sønderjylland (Nielsen & Tofft 1987b). Her<br />
betyder muligheden for fouragering i havet, at<br />
redetætheden i ynglesøerne kan blive exceptionelt<br />
stor.<br />
Tilknytning til hættemågekolonier<br />
En faktor af potentiel stor betydning for Toppet<br />
Lappedykkers muligheder som yngle fugl er<br />
forholdet til hættemågekolonier. I hætte mågekolonien<br />
på Tagholmene i Arup Vejle har lappedykkerne<br />
dannet koloni med op til 89 reder i<br />
1971 (Møller 1980). I andre hættemågekolonier<br />
(som alle er forsvundne eller uregelmæssige)<br />
har enkelte lappedykkerreder kunnet kortlægges,<br />
men et overblik over hvor mange par, der var<br />
tilknyttet kolonierne, savnes: Glombak (frem til<br />
1988, 1990), Selbjerg Vejle (frem til 1987, 1992,<br />
1994-96, 2003), Han Vejle (frem til 1987) og Lund<br />
Fjord (frem til 1995). Lund Fjord-kolonien blev<br />
dog opsøgt i bl.a. 1994, hvor 24 lappedykker reder<br />
kunne tælles.<br />
Både kolonien i Lund Fjord og den store koloni<br />
på Tagholmene i Arup Vejle er sårbare for<br />
prædation, idet ræve og andre pattedyr har let<br />
adgang til disse holme i tørre somre. Der er ikke<br />
konstateret ynglende Toppede Lappedykkere i<br />
for bindelse med hættemågekolonien på Melsig,<br />
da denne ø har en fast, høj og tør bred uden tagrørs<br />
vegetation. Henriksen (1992, 1993) nævner<br />
fra Brabrand Sø, at 61% af de lappedykkerpar,<br />
der yng lede i hættemågekolonier, havde ynglesucces<br />
(klækningssucces), mens der blot klækkede<br />
unger hos 17% af de par, som ynglede for sig<br />
selv. Årsagerne til de opgivne kuld var først og<br />
fremmest prædation.<br />
Fænologi, kuld-registrering<br />
Registrering af unger af Toppet Lappedykker er<br />
ikke foretaget systematisk, men i 15 år mellem<br />
1987 og 2003 er datoen for første registrering<br />
af unger noteret. Gennemsnit og median har<br />
begge været 24. maj, med 17. maj (1990) og<br />
4. juni (1987) som yderpunkter. Med et så sent
Change language