Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

32 Ynglefugle i Vejlerne
Østlige Vejler og antog, at kun få par ynglede i de
Vestlige Vejler, hvor ynglebevis savnedes (Fog &
Kortegaard 1973). I 1973 var der stadig otte par i
de Østlige Vejler og ingen i de Vestlige (Gregersen
1973).
Der har således i perioden indtil midt i 1960erne
været en stor bestand. Da der ikke er foretaget
egentlige optællinger, kan der ikke sættes præcise
tal på, men mit skøn er en størrelsesorden på 60-
100 par. Optællingerne i 1971 og 1973 viser en
markant tilbagegang siden 1964, der formentlig
kan relateres til vandstandssænkningen efter
1965.
Optællingsmetodik 1978-2003
Optællingerne er de første år udelukkende foregået
ved fjernkortlægning, hvor alle hørte og sete fugle
i løbet af foråret er kortlagt.
Da bestanden voksede i starten af 1980erne,
særligt i søerne i Bygholm Nord langs Sel bjergdiget,
blev det klart, at det for at følge bestandsudviklingen
mere præcist ville være nødvendigt
med en grundigere optælling. Disse søer er rørskovs
omkransede med vige og øer, som spærrer
for udsynet fra Selbjergdiget, og enkelte af søerne
kan slet ikke ses fra diget. Derfor er der 1984-
2000 gennemført en årlig rørbræmmegennemgang
af de pågældende søer, foruden et par ret
dybe kanaler i Bygholm Vejle og to søer i Selbjerg
Vejle. Herunder er den yderste rørbræmme
i ca 5-10 meters bredde gennemgået, og samtlige
fundne reder med æg kortlagt. Fra og med 1995
er rørbræmmegennemgangen dog ikke gennemført
i hele området (se nedenfor), i 2000 blev den
alene gennemført i "Banansøen" i Selbjerg Vejle
samt i Store og Lille Gollum i Bygholm Vejle,
og i 2001-2003 blev der slet ikke foretaget nogen
rørbræmmegennemgang.
Det har vist sig at være vanskeligt at nde et
optimalt tidspunkt for kortlægningen og rørbræmme
gennemgangen, da Gråstrubede Lappedyk
kere ofte yngler asynkront, og da en stor del
af bestanden visse år opgiver yngleforsøget. I de
første re år med rørbræmmegennemgang (1984-
87) blev der desuden foretaget en fjernkortlægning.
Her viste det sig, at ere par kunne kort lægges
fra diget end under rørbræmmegennem gangen
(bortset fra i 1986, hvor de to undersøgelser
gav det samme resultat). Rørbræmmegennemgangens
succes afhænger altså af, at optællerne
rammer et tidspunkt, hvor så stor en del af bestanden
som muligt har aktive reder (med æg
eller nyligt klækkede). Særligt få reder blev fundet
i 1991, 1993 og 1996 pga. dårligt vejr og/eller
dår lige vandstandsforhold. Sådanne år, hvor der
på rørbræmmegennemgangen er fundet meget
få reder, har en vurdering af yngle bestan den
måttet foretages ud fra tilstedeværelsen af fugle,
som har kunnet kortlægges fra Selbjergdiget (på
Sel bjerg-takseringerne). I årene efter 1997 er bestandsvurderingen
igen hovedsageligt baseret på
kortlægninger, og 2001-2003 blev der ikke foretaget
nogen rørbræmmegennemgang.
I resten af Vejlerne, hvor der er langt imellem
ynglende Gråstrubede Lappedykkere, har metoden
været (fjern)kortlægning af de par, der er iagtta
get på tællingerne i løbet af foråret.
Efter 1994, hvor Krapdiget restaureredes, og
vandstanden i de følgende år steg i den nordlige
del af Bygholm Vejle, spredte de Gråstrubede
Lap pe dykkere sig længere ind i rørskoven. Mange
be gyndte at yngle spredt over store arealer i de
hætte måge kolonier, der opstod i den sydøstlige
del langs med Østre Landkanal, mellem Krapdiget
og Halvkanalen (særligt fra 1997 og frem),
og i om rå der af rørskoven med mere åben vegetation.
Derfor måtte optællingen af den kraftigt
stigende bestand igen først og fremmest baseres
på fjernkortlægning fra diget. I en del tilfælde har
kun lyden af fuglenes stemmer inde fra rørskoven
afsløret deres tilstedeværelse. Rør bræm mer ne
langs de helt isolerede søer (Banansøen samt Store
og Lille Gollum) blev dog stadig gennemgået for
reder frem til og med 2001. Bestandsvurderinger
ne i denne sidste periode er generelt mindre
præcise end tidligere, og tallene må betragtes som
minimumtal.
Tidspunktet for fjernkortlægningen vil de este
år mest optimalt kunne lægges i slutningen af
april, evt. i starten af maj, men ofte er kortlægningerne
foretaget igennem en længere periode.
Det skal bemærkes, at der de este år kan være
medregnet 1-2 reder af Toppet Lappedykker i
resultatet fra rørbræmmegennemgangen, da enkelte
par af denne art har ynglet i de største af
søerne (især Læssø). Rederne af de to arter er i
prak sis umulige at skelne fra hinanden.
Det er sandsynligt, at enkelte yngleforekom ster
i isolerede småsøer i rørskoven er overset. Om fanget
af oversete par har dog næppe været så stort, at
det har haft betydning for helhedsbilledet.
Bestanden 1978-2003
Ynglefugletællingerne i 1978-79 viste et bestands
niveau omtrent som i 1971-73. Siden har
bestanden udvist en markant stigning, som efter
en kulmination på godt 140 par i 1999 blev efterfulgt
af et fald til blot det halve i 2002. Det sidste