Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

202 Ynglefugle i Vejlerne
700
600
500
400
300
200
100
0
01.04
01.05
31.05
Fig. 74. Rørsanger fænologi, syngende fugle på Selbjergtakseringerne,
sum af data fra 1993-2003. Løbende gennemsnit
pr tre pentader.
Reed Warbler phenology, from "Selbjerg transect". Sum
of singing males every 5-day period, data from 1993-
2003. Smoothed average over three periods.
mar kant tidligere, idet seneste an komst dato her
fal der sammen med den, Christiansen næv ner som
den tidligste. Fuglene ankommer tidli ge re til Vejler
ne end til Tipperne; Thorup (1998) angav 14.
maj som gennemsnitlig ankomstdato på Tip per ne
1973-89, altså en middeldato, som ligger senere
end den senest registrerede ankomst til Vejlerne.
Dette afspejler formentlig, at ankomsten sker først
på artens kernelokaliteter, idet de klimati ske forskelle
mellem Vejlerne og Tipperne næppe er store
nok til at forklare forskellen.
Sangaktiviteten på Selbjerg-takseringen stiger
ret brat i løbet af maj til en markant kulmination
om kring 1. juni. Herefter ses en jævnt dalende akti
vitet (Fig. 74). Den gennemsnitlige dato for den
taksering, der gav est syngende fugle, har i årene
1986-2003 været 14. juni, men spredningen har
været stor, mellem 24. maj og 9. juli. I samme årræk
ke har kulminationen tre gange ligget i maj, 11
gange i juni og re gange i juli. Datoen for mak simal
sangaktivitet er påvirket af vejret, og visse år
har den normale kulminationsperiode i star ten af
juni været domineret af kraftig blæst, som giver
dårlige betingelser for at registrere spur ve fug lesang
fra rørskoven. Sangen forstummer i løbet af
august. Sangaktivitetskurven for Selbjerg-tak serin
gen stemmer nt med forløbet i en lille rør sanger
bestand i en ådal syd for Køge (Kayser 1999),
på trods af at materialet er meget mindre end Vejler
nes (154 syngende fugle; Fig. 74 er baseret på
registreringer af 6367 syngende fugle).
Afrejsetidspunktet fra Vejlerne har ikke udvist
nogen tydelig tendens; sidste iagttagelse har i
gen nemsnit været 5. oktober (median 7. oktober),
30.06
30.07
29.08
med 31. august (1982) og 18. november (1994)
som yderpunkter. Der har været en senere afrejse
i år med ringmærkning i rørskoven (gennem snit
10. oktober) end i øvrige år (2. oktober), og i disse
år har sidste iagttagelse ofte drejet sig om en fugl
fan get i ringmærkingsnettene. Den ekstremt sene
fugl i 1994 blev dog iagttaget på normal vis.
Opholdsperioden (antal dage mellem første og
sidste observation) har varieret mellem 110 og
205 dage. Den er positivt korreleret med års gennemsnit
tet for vandstanden i Bygholm Nord Rørskov,
lige som hos Sivsanger (r s = 0,54, P = 0,005;
data fra alle årene 1978-2003). Det tyder på, at en
våd rør skov giver Rørsangerne de bedste betingelser
om efteråret, så de i højere grad benytter sig
af den.
Årsager til bestandsudviklingen
Tætheden af Rørsanger har i ere undersøgelser
vist sig at være størst i uhøstet rørskov (bl.a.
Grave land 1999), men overvågningen, som den
er fore gået i Vejlerne med linietakseringer, har
ikke været i stand til at påvise nogen reak tion på
rør skær. Udviklingen i indekstallene på Sel bjergtak
se ringen har heller ikke kunnet relateres til
vandstanden, sådan som det var tilfældet for Sivsanger.
På DOFs punkttællinger 1975-2005 har Rør sanger
udvist en langsigtet, signikant tilbagegang på
godt én procent om året (Heldbjerg 2007), på trods
af, at udbredelsen er vokset mellem de to atlasundersøgelser
1971-74 og 1993-96, især i Nordjylland,
med registreringer af ynglefund i ca 25%
ere kvadrater på landsplan i sidstnævnte pe ri o de
(Grell 1998).
Der er intet som tyder på tilbagegang hos Vejler
nes Rørsangere, tværtimod – specielt bemær kes
den langsigtede vækst i indekstallet på Sel bjergtak
se rin gen. Sammenholdes udviklingen på Selbjerg-tak
se rin gen med landsindekset fra punkttællin
ger ne ses en negativ korrelation, som er statis
tisk signikant (r s = -0,43, P < 0,05). Tilsvarende
fandt Thorup (1998) at bestanden i Opgrøden, en
del af Tipper-reservatet, i syv ynglesæsoner med
dæk kende optællinger 1975-1989 var nega tivt
kor re leret med Rørsangerens punkttællingsin deks
i Dan mark. En forklaring kunne være, at der sker
en udtynding af bestanden i småbiotoperne, mens
ar ten tri ves i store rørskovsområder.
Som hos Sivsanger formodes det, at de re gistre
rede svingninger i indekstallene fra linie tak serin
gerne først og fremmest udtrykker bestandens
re ak tion på lokale forhold, selv om de nærmere
me kanismer ikke kendes.