Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
samt Læssø og i stigende omfang andre af sø erne<br />
i Bygholm Nord og Kogleakssøen, hvor Toppet<br />
Lappedykker er indvandret, men hvor Gråstru bet<br />
Lappedykker stadig er den talrigeste. Dette står i<br />
modsætning til forholdene i Sønderjylland, hvor<br />
Nielsen & Tofft (1987b) i en større undersøgelse<br />
over hele landsdelens ynglebestand 1981-86 ikke<br />
fandt et eneste eksempel på, at de to arter ynglede<br />
på samme lokalitet. I Ribe Amt fandtes i 1992-<br />
93 to lokaliteter, hvor de to arter begge ynglede,<br />
den ene på 12 ha (et par Toppet Lappedykker og<br />
re par Gråstrubet Lappedykker), den anden på<br />
14 ha (et par Toppet Lappedykker og to par Gråstrubet<br />
Lappedykker). Måske giver søer af denne<br />
størrelse ikke den ene lappedykkerart en fordel<br />
i konkurrencen frem for den anden (Thorup<br />
1997b).<br />
Når det ikke er normalt for Gråstrubet Lappe<br />
dykker at yngle i så store søer som Selbjerg<br />
Vejle og Glombak, er det bl.a. fordi den her bliver<br />
udsat for aggressiv adfærd fra Toppet Lappe<br />
dykker (Berndt & Drenckhahn 1974, Meltofte<br />
& Fjeldså 1989). Berndt & Drenckhahn<br />
(l.c.) påviser, at Gråstrubet Lappedykker har en<br />
ringere ynglesucces i søer med ynglende Toppede<br />
Lappedykkere end i søer uden. En mulig<br />
forklaring på, at de to arter kan yngle side om<br />
side i <strong>Vejlerne</strong>, er, at søerne i virkeligheden ikke<br />
er optimale fødesøgningsvande for de Toppede<br />
Lappedykkere, og at disse derfor tvinges til at<br />
foretage fourageringstræk til Limfjorden. Når<br />
den ene fugl i parret er borte en stor del af ti den,<br />
bliver det sværere for de Toppede Lappedykkere<br />
at bortjage andre arter. Fourageringstræk fra<br />
<strong>Vejlerne</strong> og ud i Limfjorden er aldrig observeret<br />
for Gråstrubet Lappedykker.<br />
Under rørbræmmegennemgangene er det bemærket,<br />
at rederne af Gråstrubet Lappedykker påfaldende<br />
ofte ligger tæt på blishønereder. I 1996-<br />
99 er afstanden til nærmeste blishønerede noteret<br />
for 31 reder (inkl. tomme reder); gennemsnittet<br />
var 3,9 m, og i 17 tilfælde var afstanden under tre<br />
meter. Ved at placere reden tæt på en blishønerede<br />
drager lappedykkerne formentlig fordel af<br />
Blis hønsenes aggressive redeforsvar. En stor del<br />
af lappedykkerederne er dog solitært belig gen de,<br />
hvor afstanden til nærmeste blishønerede ikke har<br />
været mulig at måle.<br />
Fænologi<br />
I 1978-2003 er de Gråstrubede Lappedykkere<br />
an kommet til <strong>Vejlerne</strong> mellem den 24. januar og<br />
30. marts. Gennemsnits- og mediandatoen er 29.<br />
fe bruar. Fuglene ankommer senest i forår efter<br />
Gråstrubet Lappedykker 35<br />
is vintre, og for 1978-2003 er ankomstdatoen signikant<br />
og positivt korreleret med kuldesum men<br />
for den foregående vinter (Søværnets Operative<br />
Kommando 2003); (r s = 0,56, P < 0,005).<br />
Tidspunktet for første observation af unger<br />
af spejler den givne sæsons ynglefænologi. Første<br />
ungeiagttagelse er noteret siden 1988, og<br />
tids punktet har varieret med mere end en måned,<br />
fra 1. maj (1990) til 7. juni (1993); gennemsnitsdatoen<br />
var 18. maj, mediandatoen 17.<br />
maj. Ynglesæsonen udskydes efter isvintre; for<br />
1988-3003 er datoen for første ungeiagttagelse<br />
korreleret med kuldesummen for den foregå ende<br />
vinter (Søværnets Operative Kommando 2003);<br />
(r s = 0,63, P = 0,01).<br />
Den sidste fugl er set mellem 23. juni og 2.<br />
de cember (gennemsnit 25. september, median<br />
28. september). En del af de sene novemberiagttagelser<br />
er isolerede forekomster, en måned<br />
eller mere efter foregående observation, og disse<br />
fugle tilhører formentlig ikke <strong>Vejlerne</strong>s ynglebestand.<br />
Enkelte af de sene forekomster skyldtes<br />
skadede fugle, som ikke har været i stand til<br />
at trække væk. Der ses dog en sammenhæng med<br />
ynglesuccesen; generelt er afrejsen sket tidli gere<br />
i år med dårligt yngleresultat end i år med godt<br />
yngleresultat. Afrejsedatoen i årene 1989-2003<br />
er således signikant korreleret med antallet af<br />
iagttagne kuld det pågældende år (r s = 0,54, P <<br />
0,05).<br />
<strong>Vejlerne</strong>s betydning som ynglelokalitet for<br />
Gråstrubet Lappedykker<br />
Den danske ynglebestand af Gråstrubet Lappedykker<br />
er steget fra 350-400 par i 1960erne<br />
(Preuss 1969) over 600-800 par i 1970erne<br />
(Dybbro 1976) og 730-900 par omkring 1980<br />
(Dybbro 1985) til et niveau på 1500-2000 par midt<br />
i 1990erne (Grell 1998).<br />
<strong>Vejlerne</strong>s bestand af Gråstrubede Lappedykkere<br />
udgør således en betydelig del af den danske<br />
bestand – i de senere år omkring 7-9%. Danmark<br />
udgør en vestlig forpost for arten i Europa,<br />
og fuglene i <strong>Vejlerne</strong> og resten af Thy bender<br />
sig på græn sen af udbredelsen. På trods heraf<br />
har en stor be stand etableret sig i løbet af sidste<br />
århundrede. Vej ler nes Gråstrubede Lappedykkere<br />
blev trængt pga. vandstandsforholdene i<br />
anden halv del af 1960 erne og i 1970erne, men<br />
de ryk kede hurtigt ind og k oparbejdet en stor<br />
be stand igen, da forholdene bedrede sig. En relativt<br />
iso leret bestand nær ud bredelsesgrænsen som<br />
denne vil dog altid være sår bar og særlig udsat for<br />
be standssvingninger.
Change language