Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
klækningstids punkt får <strong>Vejlerne</strong>s Toppede Lappe<br />
dykkere næppe to kuld. Maksimalt er registreret<br />
43 forskellige kuld (2003). Pga. vand-<br />
adernes uoverskuelighed lader det sig ikke<br />
gøre at registrere tilnærmelsesvist alle kuld, og<br />
da regi stre ringsindsatsen har varieret, foreligger<br />
der ikke nogen egentlig overvågning af den årli<br />
ge ynglesucces.<br />
Fældning<br />
Ligesom de variable yngleforekomster antyder<br />
fældeforekomsterne i sensommeren, at der råder<br />
ustabile økologiske forhold i <strong>Vejlerne</strong>s søer.<br />
Maksima i juli-august har svinget mellem 79<br />
(1990) og 531 (2003), uden at der er registreret<br />
nogen langsigtet tendens. I 1978-1980 lå op til<br />
180 fugle på Limfjorden ud for Arupdæmningen<br />
i juli-august. Efter 1980 er sådanne fælde forekom<br />
ster på Limfjorden ikke bemærket, og forekomsterne<br />
i <strong>Vejlerne</strong>s søer har været meget<br />
svin gende, med pludselige skift af foretrukne<br />
lo ka liteter og stærkt svingende antal fra år til år.<br />
Mest markant har været en pludselig opdukken af<br />
Toppede Lappedykkere i Lund Fjord i 1988-89,<br />
med henholdsvis 167 og 195 som maksimum.<br />
Både før og efter disse store forekomster har<br />
Lund Fjord i lange perioder været af ganske<br />
mini mal betydning som fældningslokalitet for<br />
arten, men igen i 2002-03 taltes op til 249 og<br />
185 fugle her. Det er uklart hvordan Lund Fjord,<br />
med en vandkvalitet der kan betegnes som hypereutrof,<br />
kan huse mange lappedykkere, som<br />
oven i købet i en periode er ude af stand til at<br />
yve og dermed tvunget til at søge føde i søens<br />
uklare vand. I de senere år har der også været større<br />
sensommerforekomster i Tømmerby Fjord (som<br />
samtidig er blevet den vigtigste ynglelokalitet) og<br />
Selbjerg Vejle, med hhv. 200+ og 100+ fugle.<br />
<strong>Vejlerne</strong>s betydning som ynglelokalitet for<br />
Toppet Lappedykker<br />
Asbirk & Dybbro (1978) opgjorde i 1975 den<br />
samlede danske ynglebestand til 3400-3900 par.<br />
Midt i 1990erne var bestanden steget til godt<br />
4000 par (Grell 1998). Betragtes <strong>Vejlerne</strong> som<br />
en samlet lokalitet, er det et af landets vigtigste<br />
områder for arten, med ca 5% af den danske<br />
bestand. I takt med, at den økologiske tilstand i<br />
mange større søer landet over stabiliseres ved<br />
forskellige former for sørestaurering, vil den<br />
samlede bestand formentlig vokse. De store<br />
forskydninger i bestanden mellem forskellige<br />
dele af <strong>Vejlerne</strong> antyder, at de økologiske for hold<br />
i søerne er ustabile, og at bestanden dermed er<br />
sårbar. En vigtig faktor for Toppet Lappedyk ker<br />
og andre lappedykkerarters trivsel i <strong>Vejlerne</strong> er<br />
tilstedeværelsen af hættemågekolonier, hvorfor<br />
skabelsen af optimale forhold for Hættemåge bør<br />
prioriteres højt.<br />
Gråstrubet Lappedykker<br />
Podiceps grisegena<br />
Toppet Lappedykker 31<br />
Historie<br />
Christiansen (1939) angav for 1934-37 Gråstru<br />
bet Lappedykker som "almindelig i alle<br />
søerne", dog mindre talrig end Toppet og Sorthal<br />
set Lappedykker. Preuss (1969) nævnte i en<br />
landsdækkende opgørelse over ynglende lappedyk<br />
kere seks par i <strong>Vejlerne</strong> 1960-66, hvilket<br />
imid lertid ikke harmonerer med oplysninger om<br />
40-50 par i de Østlige Vejler (hørt om natten)<br />
og karakteristikken "almindelig ynglefugl" i de<br />
Vestlige Vejler (dog mindre tæthed end i de Østlige<br />
Vejler) i 1964 (Hald-Mortensen 1964). I<br />
1971 fandt Vildtbiologisk Station 8-9 reder i de
Change language