Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

76 Ynglefugle i Vejlerne
Fænologi, kuldstørrelse
Der er gjort 17 sikre ynglefund af Knarand si den
1982 (Tabel 20); tre redefund og 14 unge kuld. To
af ungekuldene (fra 1984) drejer sig muligvis om
det samme, men blev iagttaget med en måneds
mellemrum. Herudover er ofte iagttaget hunner,
som på adfærden har set ud som om de havde
re de, men der er intet gjort for at nde rederne.
Af de sikre ynglefund kendes datoen for to redefund
(24. maj og 4. juni) og 14 ungekuld. Kun
hos ni kuld er stør rel sen noteret, så der er nogen
usikkerhed ved ud regning af æglægningsda toer.
Ved bereg nin gen er anvendt 26 dages rugetid og
æglægnings in ter val på et døgn (Bauer & Glutz
von Blotzheim 1968). Hvis alderen ved iagtta gelsen
for kuld med ukendt stør relse sættes til syv
dage, er den gennemsnit lige dato for æglæg ningsstart
(redefund + ungekuld, n = 16) 24. maj (median
27. maj). For 13 af de 14 ungekuld lå bereg -
net æglægningsstart spredt mellem 11. maj og 14.
ju ni, mens det sidste kuld har været meget tid ligt,
med æglægningsstart senest 20. april, hvis un gerne
har været helt nyklækkede ved iagttagelsen
(25. maj). På Tipperne var mediandatoen for æglægningsstart
1979-90 18. maj (n = 17); men med
stor spredning, centrale 80% mellem 3. maj og
18. juni (Thorup 1998). Bortset fra det ene meget
tidlige kuld falder kuldene fra Vejlerne inden
for dette mønster. Materialet er dog for lille og
u sikkerheden på beregningerne for stor til at
gælde generelt.
Størrelsen på 13 ungekuld med kendt antal unger
var 1×2, 2×5, 2×6, 1×7, 2×8, 3×9, 1×11 og
1×13 pull., i gennemsnit 7,5 unger pr kuld.
Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
Knarand
Knaranden er kendt som en art med store svingninger
i bestanden. Hovedudbredelsen lig ger i
step pe zonen i Rusland, hvorfra arten igennem de
seneste godt 100 år har spredt sig vestpå i e re
in va sions agtige bølger (bl.a. Meltofte & Fjelds å
1989, Hagemeijer & Blair 1997).
Den danske bestand var på 80-100 par i 1978-
81, før arten etableredes i Vejlerne (Dybbro 1985).
Herefter skete en ret hurtig stigning under hvad
der kunne opfattes som en ny "indvandringsbølge"
i løbet af 1980erne, og bestanden sidst i årtiet er
vurderet til mindst 280-300 par (Thorup 1998). I
1990erne kendes udviklingen ikke på landsplan,
men i Atlas-perioden 1993-96 var bestanden forment
lig i samme størrelsesorden, op mod 300 par
(Grell 1998). Sidst i 1990erne er bestanden steget
i Tøn dermarsken (Rasmussen 1999b) og Vej lerne,
men faldet på Tipperne (Thorup 1999b). Landsbestanden
ved årtusindskiftet vurderes til 300-
500 par (Bureld & Bommel 2002).
Vejlerne har i årene omkring 1990 huset op
imod en tiendedel af Danmarks bestand, hvilket
er bemærkelsesværdigt for en art, som først indvandrede
til området 10 år tidligere. Midt i
1990 erne faldt bestanden i Vejlerne, men steg
der ef ter til et nyt højt niveau i 1999-2003, hvor
Vej lerne må have været en af landets største lokaliteter
for arten.
Vejlernes mosaiklandskab byder på mange egnede
redeanbringelsesmuligheder i rørbræmmer
og tuer på ekstensivt græssede enge, og derud over
go de fourageringsbetingelser for ællinge kulde
ne i de mange lavvandede småsøer og kanaler.
Det er derfor ikke mærkeligt, at området har fået
stor betydning for denne relativt nyindvandrede
art.
Det er dog et spørgsmål, hvor mange af de
gennem yngletiden tilstedeværende par, der skrider
til yngleforsøg. De sikre ynglebeviser udgør
blot 4% af den kortlagte bestand (Tabel 19). Vejler
nes beliggenhed på kanten af artens udbre delse,
den relativt høje andel hunner, der ses igennem
yngletiden, samt den til tider invasions ag ti ge
optræden kunne antyde, at en stor del af de re gistrerede
fugle er opportunistiske "fortropper", som
ofte ikke gennemfører ynglecyklus.
Krikand Anas crecca
Krikanden har været en ret almindelig ynglefugl
i og omkring Vejlerne i 1920rne og 1930rne. Holstein
(1932) omtalte et redefund fra et hede om råde
på Skårup Odde i 1928, og Christiansen (1939)
fandt ere reder og ællingekuld i de Østlige Vej ler
1934-37. I 1939 fandtes på en endagseks kur sion
til Vejlerne den 5. juni en krikanderede i re ser va tet
(Løp penthin 1939).
I 1964 fandt Poul Hald-Mortensen ikke arten
yng lende med sikkerhed, men han omtalte et fund
af et ungekuld et par år tidligere. Fog & Kor tegaard
(1973) nævnte, at der i Vildtbiologisk Stations
undersøgelsesperiode (1957-71) kun blev
gjort et redefund og registreret ganske få kuld
ællinger. Kortegaard (1974) nævnte "formodentlig
under 20 par" som Vejlernes ynglebestand af
Krikand. I 1973 fandt Jens Gregersen en rede,
men kommenterede ikke artens status som ynglefugl
i øvrigt (Gregersen 1973). I Atlasperioden
1971-74 anførtes arten som sikkert ynglende fra
to kvadrater i de Østlige Vejler (Dybbro 1976).