Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

det formål at hæmme tilvæksten i rørskoven for
at skabe en mere åben biotop blev opgivet, da det
rent visuelt kunne konstateres, at den nyopvoksede
rørskov var meget tættere og mere kompakt end
den gamle. Det kan endvidere fremføres, at
risikoen for tilgroning med pile krat er minimal
i permanent vanddækket rørskov, men reel nok i
de mere tørre områder. Således kan spred ning af
pilebuske i Vejlerne konstateres ere steder langs
med reservatgrænsen, tydeligst i den sydlige del
af Selbjerg Vejle og langs vestsiden af Glombak,
steder som netop er meget tørre. Her ville en
vandstandshævning givetvis kunne bremse tilgroningen,
samt forøge rørskovens værdi som
ynglelokalitet (se vandstandsafsnittet).
Det er først og fremmest den rørskov, der er
vand dækket i bunden, der har stor værdi som
yngle biotop, mens den tørre rørskov huser en
fatti gere ynglefuglefauna. Samtidig er den vanddækkede
rørskov ikke i umiddelbar risiko for at
gro til, hvorfor der af fuglehensyn ikke synes at
være gode argumenter for omfattende rørhøst i
disse områder. Rørhøsten bør derfor vurderes i
dette perspektiv.
Både fredningsdeklarationen for Vejlerne og
de generelle bestemmelser i naturfredningsloven
betinger, at rørskær kan foregå frem til senest den
28. februar. Der blev dog hvert år frem til og med
1995 søgt dispensation til forlængelse af perioden
ind i marts måned. En sådan dispensation kan
måske retfærdiggøres i sene vintre med sne og islæg
i marts, men i normale forår bør al aktivitet
med maskiner i rørskoven indstilles ved tidsfristens
udløb. I tidlige forår bør rørhøsten være afsluttet
1. februar. Der blev imidlertid hvert år,
hvor der blev indgivet ansøgning om forlængelse,
bevilget dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen,
også efter milde vintre (Tabel 14). En sådan praksis
kan kritiseres, især fordi Vejlerne er landets
største rørskovsområde og har reservatstatus.
Det kan nævnes, at tidligt ynglende rørskovsarter
som Rørdrum og Grågås ofte er godt i gang med
ynglesæsonen 1. marts; de tidligste paukende
Rørdrummer er hørt 15. januar (2000), og tidligste
Tabel 2. Årligt udbytte af rørhøsten 1978-2003, antal traver (1 trave = 20 neg).
Reed harvest per year, 1978-2003, number of "traver" (1 "trave" = 20 sheaves).
Ynglefugle i Vejlerne 19
grågåsekuld er set 4. april (1990 og 2000) – denne
dato betyder æglægningsstart omkring eller før 1.
marts. Siden 1988 er de første territoriehævdende,
paukende Rørdrummer næsten hvert år hørt i februar
og enkelte gange i januar, og det har derfor
ikke kunnet undgås, at enkelte hanner har fået
territoriet ødelagt af rørhøst.
Disse anbefalinger kan måske synes uaktuelle
i dag, hvor rørskær i praksis har været indstillet i
en årrække, men der er altid mulighed for, at der
forvaltningsmæssigt igen bliver satset på denne
driftsform, og i så fald bør den tilrettelægges, så
høsten kan afsluttes inden det bliver kritisk for
ynglefuglene.
Siden 1997 har to områder været friholdt for
rørhøst for at kunne følge successionen og betydningen
for fuglelivet. Det drejer sig om
Han Vejle og størstedelen af Tømmerby Fjord
(Hald-Mortensen 1998). For at følge den naturlige
succession i mere tørre områder kunne
også referenceområder i udkanten af Vejlerne
udlægges.
Ved tilrettelæggelsen af rørhøsten kan der tages
hensyn til forskellige forhold, som betyder at
skadevirkningerne begrænses. Ved høst af større
områder bør et antal "øer" af varierende størrelser
lades urørte. Sådanne "øer" har stor betydning
som redeskjul for især Blishøns, og et større antal
fugle får derved mulighed for at udnytte de slåede
områder. Som hovedregel bør rørbræmmerne
langs søerne (i mindst 10 meters bredde) lades
urørte. Hvis det kun er smalle rørbræmmer med
åben eng på den anden side bør de dog åbnes ved
rørskær (helst efterfulgt af sommerslåning og/
eller kreaturgræsning). Smalle kørespor af rørhøster-maskinerne
ind i uhøstede område ("rekog
noscerings-kørsler") bør undgås, da disse
spor fungerer som stier, som letter adgangen til
isolerede reder i rørskoven for pattedyr-præ datorer.
I et specialeprojekt om Grågåsens ha bitat
valg i Vejlerne blev det konstateret, at præ dationsraten
var højere på reder placeret nær rørhøsterspor
end reder som lå omgivet af uhøstet
rør skov (Kristiansen 1996).
77-78 78-79 79-80 80-81 81-82 82-83 83-84 84-85 85-86 86-87 87-88 88-89 89-90
? 22.995 14.280 8400 10.800 11.400 10.980 18.000 12.000 13.500 9000 8895 15.030
90-91 91-92 92-93 93-94 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-00 00-01 01-02 02-03
12.675 15.000 7000 5500 450 4500 0 1500 0 1000 0 0 0