Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
68 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
Tabel 16. Grågås. Sammenligning af kuldstørrelser hos ungekuld i perioden efter klækning. Bemærk, at tallet for<br />
<strong>Vejlerne</strong> ikke inkluderer kuld på mere end 12 unger.<br />
Greylag Goose. Comparison of brood sizes in the period after hatching, this investigation and others. Note that the<br />
<strong>Vejlerne</strong> numbers do not include broods of more than 12 goslings. Lokalitet = Locality, Årstal = Year, Kilde = Source,<br />
Gns. = Average, Variation = Variation.<br />
Lokalitet Årstal Ungealder Kilde Gns. n Variation<br />
<strong>Vejlerne</strong> 1986-2003 10 dage, est mindre denne undersøgelse 4,43 5476 3,8-4,9<br />
Sjælland 1970-85 < en måned Jørgensen 1986 5,11 809 4,3-6,1<br />
Lolland 1970-85 < en måned Jørgensen 1986 5,52 758 4,4-6,7<br />
Utterslev Mose 1962-94 nyklækkede Kampp & Preuss 2005 5,12 858<br />
Skåne, Sverige 1988-92 "små" Nilsson & Persson 1994 4,50 659<br />
Kvismaren, Sverige 1979-82 est < en uge Petterson 1983 4,2 29 3,2-5,3<br />
Schleswig-Holstein 1970-81 < en uge Berndt & Busche 1991 4,1 361 3,0-4,7<br />
Island 1987 nyklækkede Patterson & Giroux 1990 3,37 85<br />
Schwerin, Tyskland 1978 nyklækkede Hauff 1982 5,35 31<br />
Barycz-dalen, Polen 1972-77 nyklækkede Witkowski 1983 5,0 361 4,7-5,1<br />
(n = 723) (data fra 1986-2003). Der ses i materialet<br />
således både tegn på, at senere ynglende gæs<br />
får mindre kuld, samt at der mistes unger i kuldene<br />
i løbet af opvæksten.<br />
De udregnede årlige tal for gennemsnitlig kuldstørrelse<br />
gælder for hele sæsonen, og da der alt så<br />
sker frafald af unger i løbet af sæsonen, er størrelsen<br />
på de nyklækkede kuld reelt større. Dette<br />
for hold skal tages i betragtning når der sammenlig<br />
nes med forholdene andre steder, hvor hvert<br />
en kelt kuld kun er registreret én gang, oftest lige<br />
efter klæk ning. Derfor må tallet for kuld regi streret<br />
som små være mest velegnet til sammenlig ning<br />
(gennemsnitligt 4,43 udregnet på kuld op til 12,<br />
n = 5476). Tabel 16 sammenliger kuldstørrelser<br />
fra udvalgte undersøgelser. Yderligere undersøgel<br />
ser er refereret af Nilsson et al. (1999). Der<br />
anes en ten dens til, at kuld fra nordligere breddegrader<br />
er mindre end kuld fra sydligere ynglende<br />
bestande.<br />
Der er ikke offentliggjort undersøgelser over<br />
stør relsen af danske ægkuld, og det er derfor svært<br />
at afgøre, om forskellene i ungeproduktion skyldes<br />
forskel i antal lagte æg, forskel i klækningssucces,<br />
eller forskel i overlevelse af nyklækkede<br />
gæs linger.<br />
I 2003 fandtes under en ynglefugletælling på<br />
Byg holmengen den 17. maj i alt 15 døde unger<br />
af Grågås uden synlige tegn på prædation. To af<br />
un gerne indsamledes og blev sendt til analyse på<br />
Dan marks Veterinærinstitut. Analyserne viste, at<br />
ungerne var døde af infektion med indvoldsorm<br />
(T. Holmen Andersen in litt.), hvilket antyder, at<br />
indvoldsorm under visse omstændigheder kan<br />
have indydelse på ungeoverlevelsen hos Vej lernes<br />
Grågæs. Der er dog ikke tidligere fundet så<br />
store mængder af døde unger.<br />
<strong>Vejlerne</strong>s betydning som ynglelokalitet for<br />
Grågås<br />
Efter indvandringen i 1920rne, hvor Grågåsen<br />
kun kendtes som ynglende enkelte andre steder<br />
i Jylland (Løppenthin 1967), k <strong>Vejlerne</strong> hurtigt<br />
stor betydning for arten, og allerede i 1943 vurde<br />
rede Salomonsen (1943), at <strong>Vejlerne</strong>s bestand<br />
var Danmarks største. Denne status har Vejler ne<br />
stadig i dag. Midt i 1990erne anslog Grell (1998)<br />
den samlede danske bestand til 3500-4000 par.<br />
Heraf udgjorde <strong>Vejlerne</strong>s ca 700 par næsten 20%.<br />
Den danske ynglebestand har været i kon stant<br />
fremgang, siden den i 1931 blev fredet i yngletiden.<br />
Baseret på internationale vintertællinger er<br />
den nordvesteuropæiske grågåsebestand rdoblet<br />
fra midt i 1970erne (ca 30.000 fugle) til midt i<br />
1980 erne (ca 130.000 fugle og 12-13.000 par)<br />
(Mad sen 1987), og Nilsson et al. (1999) an slog<br />
be stan den i 1991 til 200.000 fugle (optalt i septem<br />
ber). Kampe-Persson (2002) opererer med en<br />
anden opdeling af delbestande, og angiver for den<br />
"vest-baltiske" population (som ikke inklude rer<br />
norske fugle) omkring årtusindskiftet en be stand<br />
efter yngletiden på 250.000-325.000 fugle og ca<br />
50.000 par. Antallet af ynglepar er usikkert, men<br />
Vejler-bestanden udgør sandsynligvis mindst<br />
2-3% af denne bestand. Årsagerne til fremgangen<br />
angives først og fremmest at være bedre beskyttelse<br />
og dermed mindre jagtdødelighed.<br />
Ringmærkningsresultater har været med til at<br />
dokumentere trækveje og oprindelse af de Grågæs,<br />
der optræder i <strong>Vejlerne</strong>. I 1957-62 mær ke des<br />
703 Grågæs i <strong>Vejlerne</strong>, fortrinsvis fældende fugle<br />
fra ukendte ynglepladser (Paludan 1965, 1973).<br />
Gen meldinger viste, at en stor del af disse fugle<br />
stam mede fra østeuropæiske ynglepladser. I ny ere
Change language