Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Taffeland Aythya ferina
Historie
Allerede sidst i 1920rne, kort tid efter etableringen
som ynglefugl i Danmark, var Taffelanden
meget almindelig i Vejlerne; den "kappes med
Skeanden om at være Vejlernes næsttalrigste yngle
and" ifølge Holstein (1932), som pri. juni 1928
fandt yngle beviser i form af en rede og et kuld
unger. Kjær (1929) så "mængder af Taffelænder"
og mente at arten var "Vejlernes talrigeste andeart".
Også i 1930rne var arten særdeles almindelig;
Chris tiansen (1939) vurderede, at Taffelan den
var den talrigst ynglende andeart efter Gråan den,
og noterede, at den var udbredt i hele området,
med den tætteste bestand i Selbjerg og Bygholm
Vejler. At dømme efter bemærkninger vedrøren de
unge fænologien gjorde han mange iagttagelser af
reder og kuld.
I 1964 vurderede Hald-Mortensen (1964), at
arten var en almindelig ynglefugl i både de Vest lige
og de Østlige Vejler. Vurderingen under støt tedes
af, at der på en enkelt dag i juni 1964 sås re
ungekuld i Han Vejle, og at der hvert år sås 3-4
kuld ved Hovsør. I en landsdækkende un der søgelse
af artens status som ynglefugl i 1966 (Hansen
1967) blev Vejlerne karakteriseret som lan dets
bedste ynglelokalitet med skønsmæssigt 50-100
par (hunner).
Fog & Kortegaard (1973) fandt 22 reder i 1971,
og anså, at Hansens (1967) be standsvurdering fra
1966 stadig gjaldt. Greger sen (1973) gjorde rede
for fordelingen af 39 yngle par, heraf 13 med sikre
ynglebeviser, og an slog, at bestanden "bender sig
nærmere de 50 end 100". Den største koncentration
var i og omkring Kogle akssøen (15 par). Ifølge
Møller (1978c) har Jens Gregersen oplyst 50-75
par for 1973 til Nord jysk Or nitologisk Kartotek.
Jørgen Fog oplyste (via Møller 1980), at Taffeland-bestanden
gik tilbage efter 1965-70, muligvis
i forbindelse med opdyrkningen omkring 1967
af Hovsør Lille Indtørring, der tidligere var en
vigtig yngleplads.
Taffeland 91
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Feltstationen har siden 1978 hvert år kortlagt Taffelænderne
i Vejlerne, samt noteret samtlige iagttagne
ungekuld (Tabel 25, Fig. 35).
Da der hos dykænder som Taffelanden er konstateret
et stort overskud af hanner i bestanden
(bl.a. Hori 1966), er kun de tydeligt udparrede
kortlagte fugle medtaget ved bearbejdningen.
Kortlægningsperioden har de este år været fra
midt i april til udgangen af maj, enkelte år dog
først fra 1. maj, og enkelte år har den fortsat de første
10 dage af juni. Bearbejdningen er i 1978-1985
angiveligt foregået efter "BIN-metoden", dvs. at
det maksimale antal par fra hver lokalitet er summeret
til et samlet totaltal. Der ser dog ud til at
være sket en ændring i bearbejdningsmeto den i
1982, da der fra og med dette år optræder tal-inter
valler i bestandsopgørelsen. Årsagen til dette
er ikke kommenteret i ynglefuglerappor terne. Fra
1986 er anvendt kortlægningsmeto den, hvoref ter
stationære par (dvs. kortlagt samme sted mindst
to gange) er regnet som sikre, mens par som kun
er iagttaget en enkelt gang er regnet som usikre.
Derved er intervallerne i bestands opgørelserne
blevet større, op til 100% af mini mum vur deringen.
Tabel 25. Taffeland 1978-2003. Kortlagt bestand (metodik se tekst), iagttagne ungekuld.
Pochard 1978-2003, breeding population (Bestand) and number of broods seen (Kuld).
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Bestand 21 35 38 47 30-35 30-42 23-32 27-38 24-46 15-22 18-33 19-42 36-67
Kuld