Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

fug lene kan vandre en del rundt med kuldene,
kan det være vanskeligt at vurdere, om et givet
kuld er registreret tidligere eller ej. Flere gange
er knopsvanepar set ytte et kuld fra de Østlige
til de Vestlige Vejler, tværs over Hannæs. Der
har dog ved behandlingen af materialet været opmærksomhed
om denne problematik, og det vurderes,
at de fremkomne tal er repræsentative og
sammenlignelige.
Ligesom det er tilfældet for bestandstallene og
fældeforekomsterne, har der været store svingninger
i ynglesuccesen årene imellem (Tabel 12).
Andelen af konstateret succesfulde par har varieret
mellem knap 30% og knap 90% (gennem snit
52%), ligesom kuldstørrelsen har varieret, fra 3,3
til 4,6 unge pr par med ynglesucces (gen nem snit
3,9; n = 762). Dette tal gælder kul de nes stør relse,
når de første gang er opdaget, alt så så tid ligt
som muligt efter klækning. Tallene fra 1983 er
således udeladt af beregningerne. Kuldstørrelsen
har været mindst i Læsvig (3,2) og Vesløs/Arup
Vejle (3,3) og størst i Han Vejle (4,4) og Bygholm
Vejle (4,2). Til sammenligning var den
gennemsnit lige kuld stør relse i Sønderjylland
1980-87 3,9 unge pr kuld (n = 427) (Tofft &
Nielsen 1988), i Schleswig-Holstein 1970-73 4,2
unge pr kuld (n = 668) (Berndt & Busche 1991).
I forhold til den kortlagte bestand er der registreret
est kuld i Han Vejle (81%) og Østerild
Fjord (73%), mens der i Læsvig er fundet ere
kuld end reder (132%). Der kan i Østerild Fjord
og Læsvig være tale om udvandring af kuld fra
Vesløs/Arup Vejle, hvor der kun er registreret
kuld svarende til 39% af den kortlagte bestand.
Ynglesuccesen påvirkes bl.a. af omfanget af
præ dation. Det er iagttaget, at en ræv har fordrevet
en rugende Knopsvane fra reden (Kjeldsen
1997, Hald-Mortensen 1998). Ræven er formentlig
det eneste danske rovdyr, der er i stand til
dette, og det forekommer formentlig sjældent.
De relativt varierende tal for såvel bestandsstørrelse
som ynglesucces vidner om ustabilitet
i de økologiske forhold, der er bestemmende for
Knopsvanernes trivsel i Vejlerne.
Polske unger
Andelen af såkaldt polske unger har de este år
været ret lav – siden 1984 er der, med undta gel se
af 1995-97 og 2002, set 1-7 eks. pr år, fordelt på
1-4 kuld, hvilket svarer til 0,5-4,5% af samt lige
unger. I gennemsnit har andelen af polske un ger
udgjort 1,6%. Året 1983 skiller sig lidt ud, idet
der blev registreret hele 16 polske unger for delt
på 10 kuld, hvilket var 8,9% af alle årets unger og
Knopsvane 59
20% af kuldene. Kuldene blev dog først regi streret
25. september – 10. oktober, efter at ungerne
var yvefærdige, og meget tænkeligt har de este
af de polske kuld ikke været hjemmehørende
i Vejlerne. I det meste af Jylland er der 1-2% polske
svaner i bestanden (Andersen-Harild 1978),
dog er der i Sønderjylland 1980-1987 fundet ca
15% polske unger (Tofft & Nielsen 1988). I åre ne
efter 1990 skete et gradvist fald i andelen af pol ske
unger i Vejlerne, og i 1995-97 og 2002 sås in gen.
Ud viklingen kunne tyde på, at de få voksne fugle
i bestanden, som har båret denne genetiske variant,
døde i første halvdel af 1990erne, og at der i
1998 er kommet nye til.
Ledningskollisioner
Af de trusler, Vejlernes Knopsvaner er udsat for,
må risikoen for kollision med højspændingslednin
ger betegnes som en af de alvorligste. Ander
sen-Harild (1978) nævner, at over en tred jedel
af alle dødfundne svaner er dræbt mod ledninger.
I Vejlerne er dette problem særlig stort,
da højspændingsledninger fører tværs gennem
det vigtigste yngleområde i den nordlige del af
Bygholm Vejle. I perioden 1. oktober – 11. december
1979 fandtes i en større undersøgelse af
fuglekollisioner på strækningen gennem Bygholm
Nord Rørskov seks ledningsdræbte eller
-kvæs tede Knopsvaner ud af ialt 43 ofre af 14 arter
(Christensen 1980). Flere gange i årene herefter
er kollisioner observeret direkte, og der har ofte
ligget vingesårede fugle på vandaderne i Læssø
og Kogleakssøen umiddelbart nær led nings førin
gerne. I 1998 blev det ene af to sæt ledninger
nedtaget, og der foreligger en hensigtserklæring
fra politisk side om, at det tilbageblevne tracé
skal fjernes inden for en overskuelig fremtid.
Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
Knopsvane
Med en bestand på ca 100 par i 1978, hvor landsbestanden
lå på omkring 4000 par (Meltofte &
Fjeldså 1989), var Vejlernes andel af Danmarks
samlede knopsvanebestand ca 2,5%. Siden er
denne andel faldet. Vejler-bestanden har været
mindre i 1990erne, mens landsbestanden efter en
række milde vintre er steget. I midten af 1990 -
erne var Danmarks samlede bestand ca 5000 par
(Grell 1998), hvoraf Vejlernes ca 65 par blot udgjorde
1,3%. Set i et større perspektiv er Vejlerne
dog stadig en vigtig Knopsvane-yngleplads, specielt
fordi området er et kerneområde for arten i
Nordvestjylland, hvor bestanden ellers er meget
spredt sammenlignet med i Østdanmark.