Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

142 Ynglefugle i Vejlerne
mæssige oplysning fra denne periode er 4-6 fugle i
luften konstant over Vesløs Kær den 10. juni 1968
(DMU-arkivet).
Første forsøg på en egentlig optælling af yngle
bestanden skete i 1973, hvor Gregersen (1973)
kort lagde i alt 104 par, 76 i de Østlige Vejler (38
Byg holmengen) og 28 i de Vestlige Vejler. Han
mente, at der var tale om minimumtal, og skønne
de den totale bestand til omkring 130 par. I et
prø vefelt på Bygholmengen fandtes med. maj
1974 8-11 territorier af Dobbeltbekkasin, mens
der i juni kun hørtes én fugl (H.S. Møller 1975),
og i 1975 fandtes på hele engen blot tre territo rier
(Laur sen 1976).
Ud fra disse for det meste meget upræcise optegnelser
er det umuligt at give nogen vurde ring
af be standsudviklingen i perioden, og kun tællingen
i 1973 antyder en størrelsesorden for områ dets
bekka sin bestand.
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Kortlægningen af Dobbeltbekkasiner er foregået
igen nem hele sæsonen fra de første til de sid ste
spillende fugle. Hvis en bekkasinhan er ob ser veret
spille vedvarende over et bestemt områ de (i
ere minutter), er den anset for at have et ter rito
rium. Blot en enkelt registrering i forårets løb
har været tilstrækkeligt, da mange af terri to rierne
var fra områder, hvor observatørerne sjæl dent
fær de des. Indsatsen for at registrere bekka sinter
ri torier har været nogenlunde konstant fra år
til år, men alligevel dækker de registrerede bestands
sving nin ger ikke nødvendigvis over fak-
tis ke va ri a tio ner i bestandsstørrelsen. Årsagen
er især, at Dobbeltbekkasinernes territoriespil er
af så tilfældig karakter, at det ikke med den gældende
over våg nings ind sats kan på reg nes, at alle
territorier ndes. Kun i områder tæt på faste optæl
lings ruter under totaltællinger og tak se rin ger,
som f.eks. Vesløs Vejle/Trekanten, er det sandsyn
ligt, at observatørerne har ramt tids punk terne
med størst spilleaktivitet. I alle om rå der, hvor
en gene kun er gennemgået på yngle fugle gen nemgan
gene, og som ligger langt fra de faste op tællings
ru ter, er bestanden under alle om stæn dig heder
ble vet undervurderet. Da ak ti vi te ten hos de
territoriehævdende hanner varierer i for hold til
især vejrmæssige faktorer, har det med blot 1-4
(normalt to) gennemgange (som f.eks. på Bygholm
engen, langs det meste af Selbjerg Vejle og
på nord vest si den af Tømmerby Fjord) været usikkert
og tilfældigt, hvor stor en del af be stan den,
der er registreret.
Der har været ret store udsving i registrerin gen
fra år til år (Fig. 58), mest markant i 1989, hvor
en bestand på 154 "par" var væsentligt ere end
i de omkringliggende år. De este år har niveauet
ligget på 70-100 kortlagte territorier.
En stor del (42%) af bestanden er kortlagt uden
for reservatet i randområderne. Fire lokaliteter har
til sammen huset 87% af bestanden: Bygholm Vejle
(inkl. Bygholm Nord Rørskov og Kogleakssøen)
27%, Selbjerg Vejle 17%, Tømmerby Fjord
17% og Vesløs/Arup Vejler 26%. Herudover har
eneste be ty dende lokalitet været Glombak med
5%, mens Lund Fjord, Østerild Fjord og Læs vig