Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Fænologi
I feltstationsperioden 1978-2003 er de første fugle
set mellem 15. april og 18. maj, med gennemsnit
27. april (median 28. april). I 2006 sås første
Dværg måge allerede den 3. april (Nielsen 2006b).
Ofte har de først ankomne fugle været adulte,
hvorefter yngre fugle (2-3K) er kommet til området
i løbet af maj/juni. Tiltræksbølgen i ap ril/ primo
maj falder formentlig sammen med an kom s ten
til ynglepladserne omkring og øst for Øs ter søen.
På Tipperne ynglede et Dværgmågepar med
succes i 1986; parret sås fra 13. maj, reden blev
fun det 29. maj, og æggene klækkede 17. juni
(Tho rup 1987b, 1988).
Fra de historiske kilder vides det, at de tidligste
klækkede reder i Vejlerne blev fundet i den
første uge af juni (Davidson 1954, Hermansen
udateret).
Habitatvalg
Vejlernes ynglende Dværgmåger har i alle kendte
tilfælde ynglet i mere eller mindre spredte hættemåge
kolonier eller i umiddelbar tilknytning til
disse, oftest i Bygholm Vejle, og som regel i sumpede
områder med vand omkring rederne. Tidligere
har kolonierne været blandede med ere arter måger
og terner. Ynglehabitaten har siden 1997 været
rør sump på meget våd bund og med dominans af
tag rør, som pga. vegetationsbearbejdning (rørhøst
og kreaturgræsning) de pågældende år har været
åben (Bygholm Vejle nord for Krapdiget, Kogleaks
søen, Tømmerby Fjord), eller rederne har
ligget på et fast dige langs med en kanal i et oversvøm
met område, hvor kun kanaldigerne og enkel
te øer stak over vandspejlet (den vestlige del af
Byg holm engen).
Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
Dværgmåge.
Igennem størstedelen af det 20. århundrede har der
været en regelmæssig yngleforekomst af Dværgmåge
i Vejlerne (Fig. 62), og reservatet har udgjort
den væsentligste ynglelokalitet i Danmark.
Før ste gang arten med sikkerhed ynglende i lan det
var i 1903 på Klægbanken (og muligvis også på
Lol land), selv om det er sandsynligt, at de før ste
yng le forsøg fandt sted nogle år forinden (Andersen
1945, Løppenthin 1967). Bestanden kulmine
re de omkring 1940 med 100-150 par (Spärck
1942); dog mente Møller (1978a), at be stan den
på sit mak si male niveau kun har været 50-75 par.
Be stands an gi vel ser ne fra Vejlerne i denne perio de
må betegnes som særdeles usikre; og de om talte
50 par i 1939 er måske optimistisk anslået, men
Dværgmåge 159
på den anden side er det ikke sandsynligt, at orni
to lo ger på tilfældige besøg af en eller nogle få
da ges varighed har fundet samtlige kolonier. Den
sted kendte Arthur Christiansens vage formule ring
"vel næppe 50 par" kan vist tolkes derhen, at der
næppe heller har været væsentligt under 50 par på
dette tidspunkt (i første halvdel af 1940rne).
Vejlerbestanden må i en længere årrække have
pro duceret yvefærdige unger, siden der har kunnet
opretholdes en fast bestand igennem ere årtier.
At bestanden langsomt er reduceret skyldes
formentlig forringelser af ynglebiotopen. Dværgmå
gerne ynglede især i sumpede partier af Bygholm
Vejle og Selbjerg Vejle. Inden den nye
Cen tral sluse i Bygholmdæmningen blev taget i
brug i 1965, havde disse områder en højere vandstand,
end det var tilfældet i årene umid del bart
der efter, hvor dværgmåge bestanden hurtigt af tog
for helt at forsvinde omkring 1980. Ud over fugtig
heds for hol dene har den ændrede drift af rørsump
area lerne givetvis også spillet en rolle for
til ba ge gangen. I løbet af århun dredet er større og
større arealer af de vand dækkede rør sump om rå der
grad vist blevet opgivet som kreatur græs ningsom
rå der, og der er i mange tilfælde etableret en
skarp grænse mellem græsset eng og ugræsset
rør skov. Den lysåbne vegetationsstruktur, som
ka rak te ri se rede den kreaturgræssede zone i rørsum
pen, har virket tiltrækkende på både Hætte-
og Dværg måger, som her kunne placere rederne
på lave tuer omgivet af vand, en redeplacering
som ydede god beskyttelse mod rovdyr. Lige ledes
bød den kreaturgræssede rørsump på gode
foura ge rings be tin gel ser; Dværgmågen er af hængig
af en stor insektproduktion af bl.a. dansemyg
(Cramp & Simmons 1983, Andersen 1945).
Det er karakteristisk, at arten her på kanten af
udbredelses om rå det ofte har optrådt sporadisk og
plud se ligt har indtaget nye yngleområder op til
ere hun drede kilometer fra nærmeste yngleplads,
når eg nede forhold opstod. Pga. denne noma diske
ad færd burde man kunne forvente, at Dværgmågen
igen vil blive regelmæssig ynglefugl i
Vejler ne, hvis vand stands kon trol og vege ta tionspleje
i de vå de ste partier af rørsumpen kan genska
be en lys å ben sump med høj insektproduk tion
og egnede rede ste der.
I international sammenhæng er yngle forekomsterne
i Danmark af marginal interesse; den
nær meste større bestand er i Finland, hvor den
blev an slået til 8000-10.000 par i 1992 (Koskimies
1993, Hagemeijer & Blair 1997) og 10.000-
20.000 par omkring årtusindskiftet (Bureld &
Bommel 2002).