Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
206 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
Flokstørrelser er ikke noteret systematisk, men<br />
i ringmærkningsområdet i det sydøstlige hjørne af<br />
Han Vejle optrådte i 1991 op til 80 fugle sam men<br />
på nogle få hundrede m2 (Kjeldsen 1993), og tilsva<br />
rende store og tætte okke er bl.a. også set i<br />
Kog le aks søen (pers. obs.).<br />
Det er i tidens løb ere gange forsøgt at omsæt te<br />
tallene til bestandsestimater (omtrentligt antal par<br />
og/eller efterårsbestand):<br />
1978: 5-6 par (Christensen 1979).<br />
1989: 50 par (Kjeldsen 1991).<br />
1990: 200+ par (Kjeldsen 1992a).<br />
1991: 500 par (Kjeldsen 1993), 12.000-25.000<br />
fugle (Clausen & Kjeldsen 1992).<br />
1992: 10.000-50.000 fugle (J.P. Kjeldsen via Thorup<br />
1998).<br />
1994: 500 par, 10.000 fugle (Kjeldsen 1995a).<br />
1995: 500-1000 par, 10.000+ fugle (Kjeldsen<br />
1996).<br />
1998: 1000 par (Christensen & Kjeldsen 1998), "i<br />
de bedste år formentlig i størrelsesordenen<br />
tu sinder af par" (Kjeldsen 2001).<br />
Sådanne skøn er naturligvis usikre, men må anses<br />
for de bedste bud på bestandsniveauet, bl.a.<br />
ud fra kendskab til potentielle områder for arten,<br />
som ikke dækkes på normale tællinger, og i årene<br />
med ringmærkning ud fra antallet af mærkede/ -<br />
ikke-mærkede individer, som blev iagttaget på<br />
tæl lin gerne (Clausen & Kjeldsen 1992, Kjeldsen<br />
1993).<br />
Bestandsniveauet har formentlig været højere<br />
i 2000-03 end nogensinde tidligere, formentlig<br />
nogle tusinde par, men næppe så mange som<br />
5000.<br />
Skægmejserne er især observeret på de store<br />
rør skovslokaliteter, men mindre lokaliteter har<br />
også bidraget med mange observationer. Af hele<br />
ob ser va tions materialet fra alle årene (n = 43.422)<br />
har 34% været registreret i Bygholm Nord Rørskov<br />
(inkl. Læssø), 20% i Selbjerg Vejle og 7%<br />
i Tøm mer by Fjord, mens Han Vejle står for 22%.<br />
Det kan forekomme besynderligt, at der er registreret<br />
tre gange ere fugle i den lille Han Vejle<br />
end i Tøm mer by Fjords store rørskov, men det<br />
skyldes først og fremmest fordelingen af feltaktiviteterne<br />
og især årene med ringmærkning i Han<br />
Vejle. Over væg ten på Bygholm Nord og Selbjerg<br />
Vejle skyl des de mange Selbjerg-takseringer, som<br />
dæk ker disse lokaliteter. Der er således ingen tvivl<br />
om, at Tømmerby Fjord huser en væsentligt større<br />
an del af bestanden, end det ses afspejlet i tallene.<br />
De sidste 17% er fordelt på bl.a. Bygholmengen<br />
og Glom bak (hver 4%) samt Kogleakssøen og<br />
100<br />
75<br />
50<br />
25<br />
0<br />
01.01<br />
Juv.<br />
31.01<br />
02.03<br />
01.04<br />
01.05<br />
31.05<br />
Fig. 75. Skægmejse fordeling af observationer over året,<br />
gennemsnit af sum pr pentade, tre pentaders glidende<br />
middel. Data fra 1989-97, n = 19.906 (årene fra 1998<br />
og fremefter udeladt pga. manglende vinterbemanding<br />
af feltstationen). Skraveret er vist ungfuglenes andel ud<br />
fra alle aldersbestemte individer, data fra 1986-2003, n<br />
= 6672.<br />
Bearded Tit, distribution of records over the year, average<br />
sum per 5-day period, smoothed over three periods, data<br />
from 1989-97. Hatched area shows proportion of juveniles<br />
(data from 1986-2003).<br />
Vesløs/Arup Vejle (hver 3%), mens Lund Fjord,<br />
Øster ild Fjord og Læsvig hver står for 1-2%.<br />
De første yvefærdige ungfugle er noteret i<br />
årene 1988-2003, hvor datoen har ligget mellem<br />
19. maj og 9. juli, med gennemsnit 8. juni (median<br />
6. juni); i fem år er den første registrering<br />
gjort i maj. Skægmejse har en voldsom re pro duktions<br />
evne, med op til fem ægkuld (og mindst re<br />
succesfulde kuld) på en sæson, hvilket er vel do kumen<br />
teret fra Mellemeuropa, Sverige og Eng land<br />
(bl.a. Feindt & Jung 1968, Spitzer 1972, Björkman<br />
1974, Step niewski 1995). Nye kuld kan påbe<br />
gyndes inden ungerne er øjet af den gamle<br />
rede (Bibby 1983), og det har været antydet, men<br />
ikke bevist, at ung fugle kan yngle allerede samme<br />
år som de er født (Spitzer l.c., Björkman l.c.). På<br />
en normal sæson kan en skægmejsebestand seksdob<br />
les (Feindt & Jung l.c.). Selvom det ikke er<br />
un der søgt hvor mange kuld, Skæg mej ser ne kan<br />
pro du cere i <strong>Vejlerne</strong>, er det tydeligt, at der i løbet<br />
af ef ter års må ne der ne op byg ges store okke i rørsko<br />
vene, domineret at års un ger. I pe rio den 30. juni<br />
– 28. august udgør ungfugle over 70% af alle alders<br />
bestemte fugle, og 15. juli – 18. august er det<br />
over 80% (Fig. 75). Da de tidligst klækkede unger<br />
på dette tidspunkt allerede kan have udviklet voksen-dragt,<br />
kan den reelle ungfugleandel være endnu<br />
større.<br />
Maksimumtællingerne er ofte registreret i forbindelse<br />
med den såkaldte højugt, hvor okke af<br />
Skægmejser om efteråret bryder op fra rør sko ven<br />
30.06<br />
30.07<br />
29.08<br />
28.09<br />
28.10<br />
27.11<br />
27.12