29.07.2013 Views

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

206 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />

Flokstørrelser er ikke noteret systematisk, men<br />

i ringmærkningsområdet i det sydøstlige hjørne af<br />

Han Vejle optrådte i 1991 op til 80 fugle sam men<br />

på nogle få hundrede m2 (Kjeldsen 1993), og tilsva<br />

rende store og tætte okke er bl.a. også set i<br />

Kog le aks søen (pers. obs.).<br />

Det er i tidens løb ere gange forsøgt at omsæt te<br />

tallene til bestandsestimater (omtrentligt antal par<br />

og/eller efterårsbestand):<br />

1978: 5-6 par (Christensen 1979).<br />

1989: 50 par (Kjeldsen 1991).<br />

1990: 200+ par (Kjeldsen 1992a).<br />

1991: 500 par (Kjeldsen 1993), 12.000-25.000<br />

fugle (Clausen & Kjeldsen 1992).<br />

1992: 10.000-50.000 fugle (J.P. Kjeldsen via Thorup<br />

1998).<br />

1994: 500 par, 10.000 fugle (Kjeldsen 1995a).<br />

1995: 500-1000 par, 10.000+ fugle (Kjeldsen<br />

1996).<br />

1998: 1000 par (Christensen & Kjeldsen 1998), "i<br />

de bedste år formentlig i størrelsesordenen<br />

tu sinder af par" (Kjeldsen 2001).<br />

Sådanne skøn er naturligvis usikre, men må anses<br />

for de bedste bud på bestandsniveauet, bl.a.<br />

ud fra kendskab til potentielle områder for arten,<br />

som ikke dækkes på normale tællinger, og i årene<br />

med ringmærkning ud fra antallet af mærkede/ -<br />

ikke-mærkede individer, som blev iagttaget på<br />

tæl lin gerne (Clausen & Kjeldsen 1992, Kjeldsen<br />

1993).<br />

Bestandsniveauet har formentlig været højere<br />

i 2000-03 end nogensinde tidligere, formentlig<br />

nogle tusinde par, men næppe så mange som<br />

5000.<br />

Skægmejserne er især observeret på de store<br />

rør skovslokaliteter, men mindre lokaliteter har<br />

også bidraget med mange observationer. Af hele<br />

ob ser va tions materialet fra alle årene (n = 43.422)<br />

har 34% været registreret i Bygholm Nord Rørskov<br />

(inkl. Læssø), 20% i Selbjerg Vejle og 7%<br />

i Tøm mer by Fjord, mens Han Vejle står for 22%.<br />

Det kan forekomme besynderligt, at der er registreret<br />

tre gange ere fugle i den lille Han Vejle<br />

end i Tøm mer by Fjords store rørskov, men det<br />

skyldes først og fremmest fordelingen af feltaktiviteterne<br />

og især årene med ringmærkning i Han<br />

Vejle. Over væg ten på Bygholm Nord og Selbjerg<br />

Vejle skyl des de mange Selbjerg-takseringer, som<br />

dæk ker disse lokaliteter. Der er således ingen tvivl<br />

om, at Tømmerby Fjord huser en væsentligt større<br />

an del af bestanden, end det ses afspejlet i tallene.<br />

De sidste 17% er fordelt på bl.a. Bygholmengen<br />

og Glom bak (hver 4%) samt Kogleakssøen og<br />

100<br />

75<br />

50<br />

25<br />

0<br />

01.01<br />

Juv.<br />

31.01<br />

02.03<br />

01.04<br />

01.05<br />

31.05<br />

Fig. 75. Skægmejse fordeling af observationer over året,<br />

gennemsnit af sum pr pentade, tre pentaders glidende<br />

middel. Data fra 1989-97, n = 19.906 (årene fra 1998<br />

og fremefter udeladt pga. manglende vinterbemanding<br />

af feltstationen). Skraveret er vist ungfuglenes andel ud<br />

fra alle aldersbestemte individer, data fra 1986-2003, n<br />

= 6672.<br />

Bearded Tit, distribution of records over the year, average<br />

sum per 5-day period, smoothed over three periods, data<br />

from 1989-97. Hatched area shows proportion of juveniles<br />

(data from 1986-2003).<br />

Vesløs/Arup Vejle (hver 3%), mens Lund Fjord,<br />

Øster ild Fjord og Læsvig hver står for 1-2%.<br />

De første yvefærdige ungfugle er noteret i<br />

årene 1988-2003, hvor datoen har ligget mellem<br />

19. maj og 9. juli, med gennemsnit 8. juni (median<br />

6. juni); i fem år er den første registrering<br />

gjort i maj. Skægmejse har en voldsom re pro duktions<br />

evne, med op til fem ægkuld (og mindst re<br />

succesfulde kuld) på en sæson, hvilket er vel do kumen<br />

teret fra Mellemeuropa, Sverige og Eng land<br />

(bl.a. Feindt & Jung 1968, Spitzer 1972, Björkman<br />

1974, Step niewski 1995). Nye kuld kan påbe<br />

gyndes inden ungerne er øjet af den gamle<br />

rede (Bibby 1983), og det har været antydet, men<br />

ikke bevist, at ung fugle kan yngle allerede samme<br />

år som de er født (Spitzer l.c., Björkman l.c.). På<br />

en normal sæson kan en skægmejsebestand seksdob<br />

les (Feindt & Jung l.c.). Selvom det ikke er<br />

un der søgt hvor mange kuld, Skæg mej ser ne kan<br />

pro du cere i <strong>Vejlerne</strong>, er det tydeligt, at der i løbet<br />

af ef ter års må ne der ne op byg ges store okke i rørsko<br />

vene, domineret at års un ger. I pe rio den 30. juni<br />

– 28. august udgør ungfugle over 70% af alle alders<br />

bestemte fugle, og 15. juli – 18. august er det<br />

over 80% (Fig. 75). Da de tidligst klækkede unger<br />

på dette tidspunkt allerede kan have udviklet voksen-dragt,<br />

kan den reelle ungfugleandel være endnu<br />

større.<br />

Maksimumtællingerne er ofte registreret i forbindelse<br />

med den såkaldte højugt, hvor okke af<br />

Skægmejser om efteråret bryder op fra rør sko ven<br />

30.06<br />

30.07<br />

29.08<br />

28.09<br />

28.10<br />

27.11<br />

27.12

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!