Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

188 Ynglefugle i Vejlerne
mulig plejeforanstaltning, som kunne gavne ar ten.
Området i den sydlige del af Kogleaks søen, hvor
den største koloni har ligget de este år, er i en årrække
hverken blevet græsset eller slået. Bekymring
over dette forhold k Nielsen & Ras mus sen
(2002) til at foreslå en målrettet ind sats med græsning
i koloniområdet efter ynglesæso nen, f.eks.
fra 1. august. Sideløbende med så danne eventuelle
nye tiltag er det vigtigt fortsat at sikre en høj
vandstand i de primære yngle om rå der Tøm mer by
Fjord og Bygholm Nord. Desuden kan det have
betydning at den fritlevende bestand af for vil de de
mink løbende bekæmpes.
Hvidvinget Terne
Chlidonias leucopterus
I 1979 opholdt et par Hvidvingede Terner sig i en
af Vejlernes sortternekolonier fra 23. maj til 11.
juni. Da Sortternerne yttede fra Kogleakssøen
til Bygholmengen, yttede de Hvidvingede Terner
med, og de blev set kraftigt varslende på en
enggennemgang den 4. juni. Der er næppe tvivl
om, at parret gjorde yngleforsøg, men da sort terne
kolonien på Bygholmengen blev opgivet, forsvandt
også de Hvidvingede Terner (Jakobsen
1980).
I 1980 sås atter et par Hvidvingede Terner i området,
men de var der blot to dage i juni, og der
blev ikke iagttaget yngleadfærd (Bruun & En gelstoft
1981).
Siden er der ved ere lejligheder set enlige
Hvidvin gede Terner i Vejlernes sortternekolonier,
men der er ikke konstateret tegn på yngleforsøg,
heller ikke under invasionen i 1997, hvor 112
fugle sås den 14. maj, og hvor arten gjorde yngleforsøg
på Amager og i Tøndermarsken (Grell &
Ras mus sen 1997). Hvidvinget Terne yngler nomadisk,
ofte i forbindelse med temporære oversvømmelser,
og har i 1990erne bredt sig vestpå fra
de nærmeste yng lepladser i Polen. Det er derfor
ikke umu ligt, at arten før eller siden igen vil gøre
Vejlernes Sort terner selskab.
Gul Vipstjert Motacilla ava ava
I 1928 registrerede Kjær (1929) som den første
Gul Vipstjert på Vejlernes enge. Holstein (1932)
fandt også arten, men kommenterede, at "efter mit
skøn er arten forbavsende fåtallig, omend ikke
sjæl den". Kjær (1933) så "enkelte" Gul Vipstjert
ved Østerild Fjord i 1933. På en ekskursion i juni
1939 registreredes "en del" i Vejlerne (Løppen thin
1939). I 1949 besøgte Davidson (1954) Vej ler ne
og rapporterede om Gule Vipstjerter, som løb omkring
mellem kreaturernes ben på engene, men
kom menterede i øvrigt ikke artens status. I 1964
fandt Hald-Mortensen (1964) blot ét par Gule Vipstjerter
i de Østlige Vejler, ved Østre Landkanal,
mens arten ikke nævntes for de Vestlige Vejler.
Un der en grundig ynglefugleoptælling i juni 1965
fandtes arten ikke ynglende på Bygholmengen
(Hald-Mortensen 1972), og som mulig årsag til
fra været nævntes: "græsningen, som på den tørre
bund næppe lader sikre redesteder tilbage". For
årene omkring 1971 angav Fog & Korte gaard
(1973) Gul Vipstjert som en fåtallig yngle fugl i
Vej lerne. I 1973 anslog Gregersen (1973) be standen
i reservatet til 25 par, med følgende kon krete
fund: fem par på Bygholmengen, to par ved
Glombak og seks par ved Østerild Fjord. Des uden
fandt han seks par ved Lønnerup Fjord og re
par på de nærmeste limfjordsstrandenge. I 1974
fandt H.S. Møller (1975) otte territorier i et prø vefelt
på Byg holm engen, især i nedgræssede tag rørsom
rå der på den vestlige del af engen; i 1975 fandt
Laur sen (1976) 3-6 par på hele Bygholmengen.
Forud for feltstationsperioden er der altså ikke
for alvor gjort forsøg på at kortlægge bestanden af
Gul Vipstjert i Vejlerne; den ene gang hvor et tal
foreligger (1973), er det skønnede tal dobbelt så
stort som det faktisk optalte.
Overvågningen af Gul Vipstjert 1978-2003 er
fo re gået ved, at arten på enggennemgangene i maj
og juni er kortlagt som syngende hanner eller par
med territorial adfærd; med blot en enkelt re gistre
ring af yngleadfærd er et fund regnet som et
sikkert ynglepar.
Feltstationens optællinger af Gul Vipstjert (Fig.
70) har vist et markant fald i bestanden i peri oden
1978-2003. De første år kortlagdes om kring
50 par, med hovedparten af territorierne på Bygholm
engen, mens der de seneste ti år er registreret
mellem ca 10 og ca 30 par, hvoraf kun nogle
ganske få har været fra Bygholmengen. 1993 udgør
en undtagelse fra den generelle tendens, idet
der dette år registreredes hele 59 par i Vejlerne,
heraf 23 på Bygholmengen.