Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kreaturgræsning<br />
Kreaturgræsningen er af afgørende betydning for<br />
opretholdelsen af biotoper, der tilfredsstiller de<br />
ynglefugle, der er afhængige af åbne engområder.<br />
Det gælder først og fremmest vadefugle, men<br />
græs ningen skaber også sumpede overgangs zoner<br />
til vandaderne, hvor f.eks. svømmeænder,<br />
Hættemåger og Sortterner nder egnede redeog<br />
fourageringsområder. Uden kreaturgræsning<br />
(eller høslet) ville engarealerne i løbet af få år<br />
forvandles til rørskov eller høje urtemarker,<br />
og senere ville følge en tilgroning med bl.a.<br />
pilekrat. En sådan udvikling har allerede fundet<br />
sted i store dele af området, både i og uden for<br />
reservatet. Det er derfor ekstra betydningsfuldt,<br />
at de tilbageblevne engarealer opretholdes som<br />
åbne habitater.<br />
Den vigtigste kreaturgræssede eng i <strong>Vejlerne</strong><br />
er Bygholmengen. Her udlejes græsningen hvert<br />
år, normalt i perioden fra sidste weekend i maj til<br />
sidste weekend i september. Siden 1978 har arealet<br />
af det græssede område i Bygholm Vejle ændret<br />
sig ere gange, hvor hegnet er blevet yttet. I<br />
årene 1986-87 var indhegningen mindst, ca 750<br />
ha, og nordgrænsen fulgte Halvkanalen nord for<br />
Krap. Indtil da var arealet på ca 825 ha, og 1988-<br />
2003 har det græssede område været omkring<br />
800 ha. Feltstationen har i hele perioden optalt<br />
(eller fra <strong>Vejlerne</strong>s driftsleder fået oplysning om<br />
antallet) græssende dyr (Tabel 1).<br />
Det skal bemærkes, at Bygholmengen de este<br />
år har været opdelt i forskellige del-indhegninger,<br />
så græsningstrykket har været ujævnt fordelt<br />
over engen, og altså lokalt væsentligt højere<br />
end de nævnte værdier for dyr/ha. Der skete et<br />
fald i græsningstrykket 1978-90, med 1988 som<br />
en markant undtagelse. Dette år gav Skov- og<br />
Naturstyrelsen et tilskud til kreaturgræsningen<br />
på Bygholmengen, og man opnåede derved et<br />
græsningstryk tæt på det anbefalet optimale<br />
for strandenge på 1 dyr/ha (Gyrsting & Ovesen<br />
1984). Erfaringerne fra dette år viste dog, at<br />
på Bygholmengen er så stor en kreaturtæthed<br />
ikke optimal. I perioden 1991-97 steg antallet<br />
af græssende dyr, og niveauet i 1996-97 var på<br />
<strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong> 17<br />
højde med 1978-81 med over 500 dyr. Herefter<br />
blev niveauet i 1998-2003 igen noget lavere.<br />
I 1991 gav Skov- og Naturstyrelsen økonomisk<br />
tilskud for at modvirke tilgroningen af Bygholmengen<br />
i form af maskinel slåning. Siden er<br />
sommerslåning foregået (uden tilskud) ere af<br />
årene siden 1992, på de mest tilgroede dele af<br />
engen mod nord og vest. På Tipperne har plejen<br />
igennem de seneste årtier bestået af kombineret<br />
høslæt og kreaturgræsning, og man har herved<br />
fået skabt et heterogent vegetationsdække med<br />
både åbne, helt kortgræssede partier og områder<br />
med tueagtig vegetation, til stor fordel for sær ligt<br />
de ynglende vadefugle (Thorup 1998). En sådan<br />
pleje, med høslæt i rotation, så alle dele af engen<br />
bliver slået med 2-4 års mellemrum, ville kunne<br />
kopieres på Bygholmengen. Det indebærer økonomiske<br />
omkostninger og kræver tørre forhold<br />
i juli/august (hvilket kan stride mod andre hensyn),<br />
så det er ikke uden komplikationer at pleje<br />
Bygholmengen ved sommerslåning. Det står dog<br />
klart, at antallet af græssende dyr samt omfanget<br />
af høslæt om sommeren er afgørende i forhold til<br />
at fastholde den ønskede vegetationsstruktur.<br />
Også på øvrige enge i reservatet og randområderne<br />
er omfanget af græsningen hvert år<br />
registreret under ynglefugletællingerne siden<br />
1984. Der synes ikke at kunne konstateres nogen<br />
en tydig tendens i dette materiale, men der imod<br />
store udsving fra år til år. Denne form for registre<br />
ring er måske for usikker, da den kun bli ver<br />
foretaget én gang årligt. Kreaturer nes yt ning<br />
mellem forskellige parceller i løbet af græsningssæsonen<br />
bliver således ikke registreret.<br />
Kortlægningen kan dog påvise steder, hvor græsningen<br />
foregår op til reservatets åbne vandader.<br />
Sådanne steder, hvor kreaturerne har mulighed<br />
for at græsse vegetationen ned helt ud til søen<br />
eller kanalen er særdeles vigtige for visse ynglefugle<br />
(Grågæs, de este ænder og vadefugle,<br />
Sortterner). Dette gælder særligt i tørre år, hvor<br />
den fugtige, kreaturoptrampede zone giver disse<br />
fugle, og ikke mindst deres unger, bedre mulighed<br />
for fouragering.
Change language