Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Bestanden 1978-2003
De årlige bestandsopgørelser har normalt været
som et interval, da der ved behandlingen af
kortlægningsmaterialet kan være tvivl om tolkningen
af enlige fugle, der ligger et stykke fra
rørbræmmen. En anden usikkerhedsfaktor er
fugle, som på kortlægningstidspunktet har forladt
Vejlerne for at fouragere på Limfjorden. I
de tilfælde, hvor der er observeret Toppede Lappe
dykkere på Limfjorden samtidig med kortlæg
ningen inde i Vejlerne, er disse medtaget
som usikre i bestandsopgørelsen. I nærværende
bearbejdning er anvendt midtpunkterne af disse
intervaller (Fig. 10).
En yderligere usikkerhedsfaktor for årene 1978-
1988 er de meget varierende optællingstidspunkter;
bl.a. blev optællingen i 1988 foretaget meget
sent (i juni). Bestandsniveauet var markant højere
i de første år med april-optællinger (fra 1989 og
frem), men med en faldende tendens efter 1991 til
et bundniveau i 1996, hvorefter bestanden atter
har udvist en gradvis stigning. Det er rimeligt at
antage, at den tilsyneladende stigning i 1989 hænger
sammen med ændringen af optællingstidspunk
tet, og det er sandsynligt, at den samlede yngle
bestand i de bedste år har oversteget 200 par.
Bestandens fordeling på delområder, mulige
forklaringer til de observerede forskydninger
Fordelingen af bestanden har ændret sig markant
i løbet af perioden 1989-2003 (Fig. 11). Der har
været fremgang i Tømmerby Fjord og i Bygholm
Vejle, tilbagegang i Vesløs/Arup Vejler, Østerild
Fjord og Glombak, og et uktuerende antal på de
øvrige lokaliteter.
De traditionelt største lokaliteter for arten i
Vejlerne, Vesløs/Arup Vejler og Østerild Fjord,
er samtidigt de sværest overskuelige, og kortlæg
ningerne her er forbundet med størst usikker
hed. Der er dog ingen tvivl om, at en drastisk
reduktion har fundet sted på disse lokaliteter de
seneste år. Vesløs/Arup Vejlers ynglebestand er
faldet fra ca 50 par til under 10 par, og her var
der allerede sket en drastisk nedgang siden 1971,
hvor der registredes 89 reder alene på Tagholmene.
Det skal dog bemærkes, at redeoptællinger
på Tagholmene ikke er blevet foretaget i feltstationens
tid. Bestandsopgørelsen her (i starten
af perioden typisk ca 20 par) er opgjort ved
fjernkortlægning, og det er meget sandsynligt,
at denne metode undervurderer antallet i så tæt
en bestand. For første gang ynglede der ingen
Hættemåger på Tagholmene i 1994, hvilket er
en medvirkende årsag til Toppet Lappedykkers
250
200
150
100
50
0
Toppet Lappedykker 29
1980 1990 2000
Fig. 10. Toppet Lappedykker 1978-2003. Bestandsudvikling
i Vejlerne (antal par, middeltal).
Great Crested Grebe 1978-2003, population in Vejlerne
(pairs, average).
200
160
120
80
GLO
V-A
ØST
TØM
40
0
SEL
LUN
BYG
HAN
1990 2000
Fig. 11. Toppet Lappedykker 1989-2003. Bestandsudvikling
på de vigtigste delområder (antal par, middeltal).
Forkortelser: se s. 27.
Great Crested Grebe 1978-2003, population divided in
most important localities (pairs, average). For abbrevations
of locality names, see page 27.
me get lave bestandsniveau herefter (se bl.a.
Kjeldsen 1995a).
De forskydninger, der har fundet sted i bl.a.
Glombak og Lund Fjord, kan lige ledes hænge
sammen med artens tilknytning til hættemågekolonier
– der har ikke ynglet Hætte måger
i Glombak siden 1990, og kolonien i Lund
Fjord var usædvanlig stor i 1994, blot for helt
at forsvinde i 1996 (se afsnittet Tilknytning til
hættemågekolonier). Stigningen i bestanden i
Byg holm Vejle er sket efter sikring af en højere
og mere stabil vandstand nord for Krapdiget
siden 1995, og mange af parrene yngler i tilknyt
ning til nye hættemågekolonier i dette område.
Opblomstringen af bestanden i Tømmerby
Fjord, som nærmest var uden betydning for arten
frem til starten af 1990erne, har til gengæld ingen
sammenhæng med Hættemåger, som der kun sporadisk
har været mindre kolonier af her. I stedet
er den mest oplagte forklaring, at forandringer i
vandmiljøet og evt. skefaunaens sammensæt-