Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I nærheden af <strong>Vejlerne</strong> ndes som regel nogle<br />
få par på Arup Holm og Hovsør Røn (normalt <<br />
10 par), mens en af landets største kolonier ndes<br />
på øen Borreholm i Aggersborg Vildtreservat<br />
(mindst 1625 par i 1992, Jensen 1994).<br />
Der er usikkerhed forbundet med be stands vurderingerne<br />
både for Bygholmengens og Mel sigs<br />
ved kommende. For Melsig er spørgs må let især,<br />
hvor vidt samtlige reder er fundet (Storm må ger ne<br />
ru ger ofte i halvhøj vegetation), og en fjern kortlæg<br />
ning fra land, som det har været foretaget enkel<br />
te år, er meget usikker pga. af stan den. For Bygholm<br />
engen er usikkerheden størst i tilfælde, hvor<br />
vur de ringerne baseres på kort læg ninger fo re ta get<br />
under enggennemgange, hvor varslende fugle kan<br />
ytte sig ret langt væk fra redestedet. Gene relt har<br />
sik ker heden i be standsvurderingerne været størst<br />
på Bygholm en gen, hvor den største del af be standen<br />
ndes, og det generelle billede af be stan dens<br />
ud vikling er no gen lunde sikkert.<br />
Stormmåge-bestanden var således gennem den<br />
første del af feltstationsperioden faldende og nåede<br />
et bundniveau i 1993-94; herefter steg den til<br />
1996, faldt igen 1997-99, men steg påny 2000-03.<br />
På Melsig har der ynglet op til 45 par (1996).<br />
Her efter er bestanden på øen gået meget hurtigt<br />
tilbage, og i 2001 ynglede slet ingen Stormmåger<br />
her.<br />
<strong>Vejlerne</strong>s betydning som ynglelokalitet for<br />
Stormmåge<br />
Den danske bestand af Stormmåge kulminerede i<br />
første halvdel af 1900-tallet med op mod 100.000<br />
par (Spärck 1942), hvilket dog ig. Møller (1978a)<br />
var for højt sat. Siden er bestanden gået til ba ge<br />
til 25.000-30.000, hvor den har holdt sig i al fald<br />
fra sidst i 1980erne (Christensen 1990) til midt i<br />
1990erne (Grell 1998). Udviklingen i Vej ler nes<br />
stormmågebestand har i et vist omfang fulgt mønsteret<br />
i den generelle udvikling, dog ikke nød vendig<br />
vis af samme årsager. Som mulig årsag til tilba<br />
ge gangen på landsplan angives bl.a. ændrin ger<br />
af føde grundlaget i det åbne agerland (Grell l.c.).<br />
I Vej ler ne vurderes det, at Stormmågens muligheder<br />
især begrænses af prædation fra Sølvmå ger<br />
(på Melsig) og pattedyr (på Bygholmen gen). For<br />
Bygholmengens vedkommende understøt tes formod<br />
ningen af, at bestanden (ligesom det er tilfæl<br />
det for bl.a. Hættemåge og Klyde) er steget<br />
efter 1995, hvor forbedrede vandstandsforhold<br />
har be svær liggjort prædatorernes adgang til reder<br />
ne; yder mere har bestanden været ekstra stor<br />
efter 2000, hvor rævebestanden har været meget<br />
lav. På Mel sig kan der ikke påvises nogen tyde-<br />
lig sammen hæng mellem bestandsstørrelsen hos<br />
Storm- og Sølvmåge, men det er sandsynligt, at<br />
den store sølvmågebestand siden 1995 i et vist<br />
om fang har begrænset Stormmågens mulighe der,<br />
lige som det er tilfældet for Hættemåge.<br />
I et større perspektiv er <strong>Vejlerne</strong>s storm må gebestand<br />
ubetydelig.<br />
På Tipperne har Stormmågerne udøvet et be tydeligt<br />
prædationstryk på engenes ynglefugle (Thorup<br />
1998). Fra <strong>Vejlerne</strong> ndes der ingen un der søgel<br />
ser af de ynglende Stormmågers effekt på de<br />
øv rige ynglefugle. Da der imidlertid ndes meget<br />
få observationer af succesfulde prædationsfor søg<br />
gjort af Stormmåger på Bygholmengens yng len de<br />
vade fugle (pers. obs.), er det vurderingen, at det<br />
me ste af fourageringen foregår uden for <strong>Vejlerne</strong>s<br />
enge, eksempelvis på de lavvandede og ofte<br />
eks po ne rede dele af Limfjorden. Bygholmen gens<br />
var s len de Kobbersnepper, Viber og Rødben ser<br />
ved de aktuelle bestandstætheder ud til at kunne<br />
holde de este yvende prædatorer på afstand.<br />
Sildemåge Larus fuscus<br />
Stormmåge 171<br />
Siden 1991 har der årligt ynglet Sildemåger mellem<br />
Sølvmågerne på Melsig i Arup Vejle. Oftest er<br />
parrene set varsle ved landstigning på øen, uden at<br />
egentlige ynglebeviser er fundet, men ere gange<br />
er ungefodring set fra land. Bestanden var på 1-3<br />
par i årene til og med 1996, men i 1997 taltes hele<br />
18 par, hvorefter bestanden i 1998-2003 har varieret<br />
mellem seks og 15 par.<br />
I 1996 indvandrede arten til den nærliggende loka<br />
litet Borreholm i Aggersborg Vildtreservat.<br />
Etableringen i Vejler-området er et led i artens<br />
fort satte ekspansion i Jylland, hvor bl.a. de este<br />
fugleøer i Limfjordsområdet er koloniseret siden<br />
atlasundersøgelsen i 1971-74 (Grell 1998). Fremgangen<br />
tilskrives især oprettelsen af ø-re ser vater<br />
med adgangsforbud i yngletiden sidst i 1970 erne<br />
(Grell l.c.).
Change language