Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

120
90
60
30
0
1980 1990 2000
Fig. 68. Havterne, bestandsudvikling 1978-2003, middeltal.
For 1978 er anvendt et konstrueret tal (se tekst).
Arctic Tern, breeding population 1978-2003. The shown
value for 1978 is constructed.
Bygholmengen, som bl.a. Hald-Morten sen (1964)
antydede, er der i hvert fald ingen tvivl om udvik
lingen i feltstationsperioden, hvor der inden for
de seneste år er sket en ytning af be standen. Når
Skarver og Sølvmåger, som det ak tuelt er til fældet,
fordriver andre ynglefuglear ter fra Melsig, er
det ekstra betydningsfuldt, at der op ret holdes en
høj vandstand i Bygholm Vejle, så denne lokalitet
kan tilbyde kolonirugende ar ter rov dyr sikre redesteder.
Vejlernes bestand af Fjordterne udgjorde 2-3%
af landsbestanden ved de seneste landsdæk kende
be standsopgørelser (37-41 ud af ca 1500 par i
1988 (Christensen 1990), 18-32 ud af ca 1000 par
i 1993-96 (Grell 1998)). I Nordvestjylland ud gør
Vej ler ne sammen med kridtgravene ved Ræhr
de eneste tilbageværende stabile yngle om rå der,
idet mange ynglelokaliteter i den vestli ge del af
Lim fjor den er forsvundet mellem Atlas-undersø
gel ser ne i 1970erne og 1990erne (Grell l.c.).
Yng le fuglene i Vejlerne og Ræhr tilhører muligvis
den samme delbestand og kan evt. ytte mellem
lokaliteterne, men det lader sig ikke veri ce re
pga. for få optællinger af Ræhr-kolonien (i 1998
es timeredes 80 par her, i 2003 30 par (Nord jysk
Or ni to lo gisk Kartotek)).
Havterne Sterna paradisaea
Fjordterne 179
Holstein (1932) og Christiansen (1939) mente
sidst i 1920rne og i 1930rne, at Havternen var
langt mindre talrig end Fjordternen; Christian sen
(l.c.) tvivlede endda på, at den ynglede i Vejler ne.
Da vidson (1954), som i 1949 tilbragte ere dage
i Vej lerne, nævnte Havternen fra Limfjordskysten,
mens han fra Bygholmengen kun omtalte Fjordterne
(se denne).
I 1964 fandt Hald-Mortensen (1964) ikke over
10 par i alt i Vejlerne, de este på Byg holm engen,
mens han i 1965 kortlagde 10 par på Byg holmengens
østlige del (Hald-Mortensen 1972). Fog &
Kor te gaard (1973) gav ingen vurderinger af bestan
dens størrelse, men fandt i 1971 tre reder i et
52,5 ha stort prøvefelt på Bygholmengen.
Som omtalt under Fjordterne var den første optælling,
hvor observatøren var helt fortrolig med
arts bestemmelsen, formentlig den som Gregersen
(1973) udførte i 1973, hvor han fandt 22 par Havter
ner på Bygholmengen (fem redefund).
H.S. Møller (1975) registrerede i 1974 16 "terri
to rier" i et prøvefelt på Bygholmengen, mens
Laur sen (1976) fandt otte par ubestemte Hav/ -
Fjord terner på hele engen i 1975.
Pga. den tidligere så udbredte forveksling mellem
Hav- og Fjordterner er der grund til at tage
be tydelige forbehold for oplysningerne før felt statio
nens start i 1978, eller i det mindste før 1973.
Feltstationens tællinger siden 1978 (Fig. 68)
for mo des at repræsentere korrekt artbestemte
Hav ter ner. Der er dog en vis usikkerhed på tallene,
især de første 10 år, idet det på hovedloka li te ten
Byg holm en gen har været svært at kort lægge parrene
præ cist, når kortlægningen er foretaget under
for styr rende eng gen nem gange. I 1978 oplys te
yng le fugle rapporten om 88 par på Bygholm engen
(Chri s tensen 1979), men det bemærkedes som en
mu lig hed, "at vi har overvurderet bestan den" pga.
et for sent kortlægningstidspunkt. Møller (1980)
angav bestanden dette år til "mindst 30-50 par". I