Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

I 1973 gennemførtes for første gang en op tælling
af hele Vejlerområdet (Gregersen 1973), og i
alt kortlagdes 131 par i de Østlige Vejler (103 på
Bygholmengen) og 64 i de Vestlige Vej ler. Kortlægningen
var mindre grundig i de Vest lige Vejler,
og bestanden på agerjord blev ikke dæk ket.
Et prøvefelt på Bygholmengen af ikke nær me re
deneret størrelse husede i 1974 50-55 par Vi ber
(H.S. Møller 1975), mens der i 1975 op tal tes 70
par på hele engen (Laursen 1976).
Ingen af ovennævnte kilder vurderer bestandsændringer
i løbet af årrækken. Viben har til sy neladende
gennem alle årene været en al min de lig
ynglefugl i Vejlerne, men præcis hvor al min de lig
er det svært at udlede – specielt uden for Bygholm
engen. Optællingerne på Bygholmen gen i
1964 og 1965 antyder, at bestanden har været temme
ligt svingende.
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Kortlægningen foregik 1978-87 ved, at der på tre
store lokaliteter, nemlig Bygholmengen, Vesløs/ -
Arup Vejler og Østerild Fjord blev foretaget 3-5
kort lægninger i løbet af sæsonen, hvorimod alle
øv rige lokaliteter kun blev gennemgået en en kelt
gang, oftest i maj. Ved bearbejdningen af ma terialet
er kun anvendt tallet fra den største tæl ling på
de lokaliteter, der har fået mere end ét besøg. Fra
og med 1988 er alle lokaliteter kortlagt to gange,
første gang i perioden ca 25. april – 15. maj, anden
gang ca 25. maj – 20. juni. Der er som regel
kun kortlagt Viber på den første gennem gang,
i april/ maj. Siden 1986 har det været tilstræbt at
tilrettelægge kortlægningerne, så den størst muli
ge an del af bestanden har været aktiv (ru gende
Vibe 131
eller i tidlig ungeføringsfase) på op tæl lings tidspunk
tet, ofte efter konsultation med yng le fugletæl
ler ne på Tip perne. Enggennemgangen af hovedlokaliteten
Byg holmengen er ofte gennem ført
umid del bart efter at de første nyklækkede vibeunger
er set. Siden 1988 er ere lokaliteter med
gode over sigts forhold og tætte bestande kortlagt
ved fjern kort læg ning med teleskop (i modsæt ning
til eng gen nem gang). Det gælder engene på ves tsi
den af Tøm mer by Fjord (fra Mommer til Tovsig),
engene syd for Vesløs og Arup Vejler samt de
dyrkede mar ker på den nordlige halvdel af Hovsør
Røn. Lige le des er der ved kortlægningen siden
1988 fo ku se ret på at kønsopdele de kort lag te
fugle samt at lade adfærden være vejledende for
be døm mel sen af de iagttagne fugles status som
yng le fugle. Det er metodisk problematisk at kortlægge
territorier i tætte bestande ved eng gen nemgang,
sådan som det er foregået på Byg holm en gen
(denne lokalitet er desværre for uoverskuelig til
fjern kort læg ning med teleskop). Fuglene vil ofte
for la de terri to riet lang tid inden observatøren når
der hen, og varslingsiveren afhænger i høj grad af
be stan dens tæthed samt af hvor langt fremme, parret
er i ruge fasen. Det må derfor for mo des, at en
ukendt an del af parrene helt undgår ob ser va tø rens
opmærksomhed ved eng gen nem gang i tætte bestande.
Dækningsgraden ved denne form for kortlæg
ning er måske så lav som 50-75% (er fa rin ger
fra Tipperne, Thorup 1998).
De skift, der er sket i optællingsfrekvens og
metodik i løbet af perioden, må inddrages ved
ana lyse af resultaterne. For de tre lokaliteter,