Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

84 Ynglefugle i Vejlerne
Atlingand Anas querquedula
Historie
I 1928 vurderede Holstein (1932), at Atlinganden
var almindelig i Vejlerne; "denne art kan som
ynglefugl i talrighed mindst sidestilles med Krikanden".
Da der kun er meget ukonkrete op lysninger
om, hvor almindelig Krikand var som yngle
fugl, er denne oplysning ikke til megen hjælp.
Christiansen (1939) fandt derimod i 1930rne, at
Atlinganden var "meget fåtalligere som ynglende
end Krikanden", dog ligeledes uden at kvanti cere
antallet af nogen af arterne. Han gjorde ingen
sikre ynglefund, men fandt ængstelige hunner på
ere lokaliteter.
I 1964 kategoriserede Hald-Mortensen (1964)
ar ten som ret almindelig ynglefugl i de Østlige
Vej ler, fåtallig i de Vestlige Vejler. Dengang som
se nere har en stor del af de iagttagne fugle givetvis
blot været oversomrende ikke-ynglende (fældende?)
fugle, således taltes i juni 1964 ca 100
fugle på Bygholmengen, og i juni 1965 (hvor
vandstan den var lavere) ca 40 (Hald-Mortensen
l.c., 1972). I 1965 optrådte to hunner som yngleuro
li ge på Byg holmengen (Hald-Mortensen
1972).
I øvrigt oplyste Kortegaard (uden årstal), at der
i 1960erne fældede en del Atlingænder i Vej ler ne;
op til 50 i Bygholm Vejle, "få" i Selbjerg Vejle og
70-90 i Tømmerby Fjord. Møller (1978c) nævnte
ligeledes ere observationer fra sommerperio den;
de største tal var 50 fugle i Han Vejle 23. juni 1968
og 86 i Selbjerg Vejle 29. juli 1962.
Fog & Kortegaard (1973) anslog bestanden i
1971 til omkring 20 par og oplyste, at yngle parrene
mest fandtes omkring oversvømmelser og
mindre søer i randområderne. Samme år iagt to ges
mindst fem ungekuld samt adskillige unge varslende
hunner (DMU-arkivet). Gregersens (1973)
vurde ring af bestanden i 1973 er i samme stør rel-
ses or den, 15-25 par i de Østlige Vej ler (ingen i de
Vestlige?), og i øvrigt op til 50 fugle midt i juni.
Det er således kun fra perioden efter midten af
1960erne, at det er forsøgt at optælle de tilste deværende/ynglende
Atlingænder i Vejlerne.
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Alle observationer af Atlingand i maj, samt visse
år fra ult. april og til med. juni, er kortlagt siden
1978. Desuden er samtlige iagttagne ungekuld note
ret (Tabel 23, Fig. 33).
Metoden er for årene 1978-80 "BIN-meto den"
(se Spidsand), for øvrige år er anvendt kort lægningsmetoden,
men med lidt forskellige kortlægningsperioder
og med forskelle i bear bejd ningskriterierne.
Som hovedregel gælder dog, at par
eller hanner, som er kortlagt samme sted to eller
ere gange, er regnet som sikre ynglefugle, hvori
mod enkeltiagttagelser er regnet som usikre.
Der er derfor visse år temmeligt store intervaller
mellem minimum- og maksimumtallet i bestands
opgørelsen. Generelt vil der være en tendens
til, at BIN-metoden giver lavere tal end
kort læg ningsmetoden; Engelstoft et al. (1983)
næv ner, at en bearbejdning af tallene for 1981 og
1982 efter BIN-metoden giver henholdsvis 28 og
36 par, hvilket er 13-18% lavere end opgørel sen
ef ter kort lægningsmetoden. Da de fremkomne tal
un der alle omstændigheder må regnes som usik re
for en svømme an de art som Atlinganden, som er
præ get af stor mobilitet, har jeg ikke fundet det
uma gen værd at gennemgå samtlige originale feltkort
fra alle årene for at genbearbejde materia let. I
stedet er bestandsopgørelserne sammenlig net med
de optalte maksimumtal fra sumskema erne for
månederne april-juni (Tabel 23, Fig. 33), som må
formodes at afspejle bestandsstørrelsen. Der ses