Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

190 Ynglefugle i Vejlerne
Nattergal Luscinia luscinia
Nattergalen nåede sent til Nordvestjylland, idet
de første fugle registreredes i Hanherred, Thy og
på Mors omkring 1965-70 (Møller 1987c). I Vejlerne
var arten endnu ikke årlig, da feltstationen
startede i 1978; det eneste publicerede fund fra før
felt sta tionsperioden er en syngende fugl på Kærup
Holme i 1977 (Nordjysk Ornitologisk Kartotek).
1978-79 var arten fraværende, i 1980 hørtes
én fugl og i 1982 to, men først fra 1985 har arten
været regelmæssig. De syngende fugle er blevet
kort lagt igennem feltstationsperioden. I 1994 var
der 12, men de este år har tallet været meget
lavere; gen nem snittet for 1978-2003 er under tre
fugle (Tabel 38).
Nattergalene i Vejlerne har været hørt mellem
7. maj og 18. juni. I hvor høj grad, der har været
tale om ynglende fugle eller blot enlige hanner,
vides ikke, og konkrete indicier på ynglen (ud
over sang) er aldrig noteret. Enkelte af fuglene er
hørt gen nem længere perioder, men mange er blot
hørt én eller nogle få gange.
I alt er der kortlagt 65 forskellige sangposter,
de este i randområderne eller i reservatet tæt
på reservatgrænsen i Selbjerg Vejle, Tømmerby
Fjord og Glombak, med henholdsvis 16, 13 og 9
af de kortlagte fugle. Fuglene har typisk sunget
fra større eller mindre krat af pilebuske. Mange
af pi le krattene omkring Vejlerne er forholdsvis
retarderede, og det har været bemærket, at Nattergale
ne ofte har valgt mere skovprægede partier
som for eksempel ved Gravene nær Byg holm
(Chri s tensen & Kjeldsen 1998). De veludvik le de,
gamle pi le krat på østsiden af Han Vejle har været
det eneste sted inde i reservatet, som nogen lun de
re gel mæssigt har huset syngende Nattergale (i alt
otte). Som årsag til Nattergalens tynde udbre delse
i Vestjylland anføres mangel på egnede leve steder
(Grell 1998), selv om naturlig succes sion i
ådale og ved søbredder, hvor græsningen er op -
hørt, mange steder har ført til dannelse af større
pi le krat. Arten har op gennem sidste halvdel af det
20. århun drede bredt sig mod vest og nord, men
samtidigt er tætheden i kerneområderne i Øst danmark
blevet mindre (Grell l.c.). Der er ikke no get
Tabel 38. Nattergal 1978-2003, antal sangterritorier.
Thrush Nightingale 1978-2003. Number of song territories.
i materialet fra Vejlerne, som tyder på, at Nat ter -
gal for alvor er under indvandring som yng le fugl
i dette område. Der var en række år fra sidst i
1980 erne til sidst i 1990erne, hvor der blev registreret
adskillige fugle de este år, men de sidste
år af feltstationsperioden blev ingen eller kun ganske
få hørt.
Sydlig Blåhals
Luscinia svecica cyanecula
En Blåhals hun den 20. april 1995 ved Kogleakssøen
har muligvis tilhørt underarten Sydlig Blåhals,
det tidlige tidspunkt taget i betragtning.
Hunner kan ikke med sikkerhed bestemmes fra
nord lige fugle i felten, men 2. april 2002 sang en
han ved Østre Landkanal, det første sikre fund af
racen i Nordjylland (Nordjysk Ornitologisk Karto
tek).
Disse iagttagelser ligger i forlængelse af artens
genindvandring til Sydvestjylland i starten af
1990erne (Grell 1998), og antyder, at der i Vejler
ne er biotoper, som Blåhals vil nde egnede i
til fælde af, at ekspansionen nordpå fortsætter. Ved
den seneste landsdækkende tælling i 2005 var bestan
den knap 150 par, med de nordligste i Varde
Ådal (Andersen et al. 2006). For et menneskeligt
øje ndes der mængder af velegnet habitat i hele
Vest jylland, og måske vil arten med tiden brede
sig længere op gennem landet.
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
0 0 1 0 2 0 0 1 1 1 8 4 4
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
1 3 2 12 2 3 4 5 6 1 0 2 2