Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

208 Ynglefugle i Vejlerne
at der har været en særlig stor udyvning under
høj ug ten om efteråret i 1993. Således er tre
Skæg mej ser mærket i Han Vejle 18.-19. september
1993 gen fanget i Slevdalsvannet i Vest-Agder
i Norge den 15. oktober, to af fuglene i øvrigt et
par (med fort løbende ringnumre), mærket såvel
som gen fan get sammen. Tilsvarende tilfælde, hvor
han og hun ringmærket sammen også er genfan get
sam men, er beskrevet i ere tilfælde (bl.a. Axell
1966, Bibby 1983 med yderligere referencer). De
øv rige to genmeldte 1993-fugle er henholdsvis
fun det i Skagen (mærket 24. september, genfanget
3. februar 1994) og i Rusland (mærket 24. juli,
genfanget 17. oktober ved Kali nin grad). Under
den samme efterårsspredning er fugle fra Vej ler ne
altså havnet på meget spredte lokaliteter (mel lem
Vest-Agder og Kaliningrad er der ca 930 km, og
lokaliteterne ligger henholdsvis 183 og 763 km fra
Han Vejle). Også en fugl ringmærket i Vej ler ne i
1992 er aæst i Slevdalsvannet i Norge i ok to ber
1993. Skægmejsens højugt og unikke spred ning i
alle retninger (ofte vinkelret væk fra kan ten af den
rørskov, de forlader; Björkman & Tyr berg 1982,
egne iagttagelser) menes at være en reak tion på
plads- og fødemangel efter gode yng le sæ soner
(bl.a. Björkman 1974), hvilket er i over ens stemmel
se med ovennævtne iagttagelse; at dato for
ef ter års kul mi na tionen er negativt korreleret til bestands
stør rel sen i Vejlerne.
Skægmejserne ringmærket i Vejlerne udgør
44% af alle dem, der er ringmærket i Danmark
(Bøn løkke et al. 2006).
Årsager til bestandsudviklingen
Inden for feltstationens overvågningsperiode er
den årrække (1979-87), hvor ingen eller meget få
Skægmejser blev set, præget af ere isvintre, og
de re koldeste vintre mellem 1978 og 2003 faldt i
denne periode (kuldesum ifølge Søværnets Operative
Kommando 2003). Det er kendt, at skæg mejse
bestande reduceres i kolde vintre, spe cielt når
der er tykt snedække; det kan også ske under sene
kuldeindslag i ellers ret lune vintre, idet artens
dramatiske fysiologiske omstilling fra frø æ der til
insektæder kommer ud af takt med føde ud buddet
(bl.a. Axell 1966, Spitzer 1972, Campbell et
al. 1996). De forskellige mål for Vejler-be stan den
viser alle en negativ korrelation med kulde summen,
som er statistisk signikant for observa tionsdage,
sum af iagttagelser og maksimum tæl ling på
Selbjerg-takseringen 1978-2003 (r mellem -0,45
og -0,47, P < 0,05), men ikke helt for mak si mumtællingen
totalt (r s = -0,37, P = 0,06). I ring mærknings
materialet har andelen gen fan get i årene ef ter
mærk nin gen varieret meget, fra nul til 13% gennem
de første tre år (Tabel 47). Hvis der ude luk -
kende kigges på første års genfang ster efter mærkningsåret,
ses en tydelig sammen hæng med kuldesummen
i den mellemliggende vin ter (r s = -0,94, P
< 0,05; 1990-95); hele 26 ud af 236 fugle mærket
i 1991 genfangedes året efter, efter den ekstremt
milde vinter 1991-92, mens ingen 1993-fugle genfangedes
(i Vejlerne, se oven for) efter den relativt
hårde vinter 1993-94 (Tabel 47).
En bestand af Skægmejse kan påvirkes negativt
af rørhøst; i Miang Dam på Als forsvandt en "god
bestand" af arten mellem 1967 og 1971, angiveligt
pga. et par vintres hårdhændede rørskær (84%
af arealet blev høstet vinteren 1970-71; Iversen
1972). Det vurderes dog, at rørhøsten i Vejlerne
al tid har efterladt tilstrækkelig med egnet habi tat
til at nogle Skægmejser har kunnet overleve, også
selv om artens forsvinden efter 1980 skete efter at
der ere vintre i træk havde været foretaget meget
om fat ten de rørskær (Tabel 2).
I England er det påvist, at udbredt og langvarig
vin ter oversvømmelse af rørskov kan have en markant
negativ effekt på en skægmejsebestand; i et
eksempel var bestandsreduktionen over 90% efter
en sådan oversvømmelse, som forhindrede fug lene
i at fouragere på nedfaldne tagrørsfrø i bun den af
rør skoven (Wilson & Peach 2006). I Vej ler ne er
der ingen indikationer på, at megen vand i rørskoven
har haft en negativ effekt på be stan den, tværti
mod; for Bygholm Nord inkl. Kog leakssøen har
der været en signikant posi tiv korrelation mellem
bestanden 1978-2003 (års sum men af observationer)
og årsgennemsnittet for vandstanden (r s =
0,55, P < 0,005). De este iagt tagelser af Skægmejser
i Vejlerne gøres i rør skov, som er våd i bunden
(egne iagttagelser). Det er ikke undersøgt hvor
rederne anbringes i Vej ler ne; i litteraturen er tør
rørskov ofte angivet som redehabitat (bl.a. Feindt
& Jung 1968, Bibby 1983), men i Tåkern var syv
af ni undersøgte reder i 1974 beliggende 15-40 cm
over vand (Björkman 1974). Med den store variation,
der er i såvel vand stand som struktur og artssammensætning
af plan ter i Vejlernes rørskove, vil
der sandsynligvis nor malt være tilstrækkelig eg net
habitat til både fou ra ge ring og redeanbringelse.
Udviklingen for Vejlernes skægmejsebestand
har på mange måder været analog med udviklingen
i Tåkern. Ganske vist registreredes arten først
på denne lokalitet i 1972, men det formodes ud fra
væk sten i bestanden, at den første indvandring er
sket i 1969 eller endnu tidligere (Björkman & Tyrberg
1982). Med stor udyvning om efteråret og
en vinterbestand på 5-10.000 fugle koloniserede