Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

112 Ynglefugle i Vejlerne
Bestand, årsmaks.
120
90
60
30
Bestand
Årsmaks.
Årssum
240
180
120
0
0
1980 1990 2000
Fig. 47. Plettet Rørvagtel 1978-2003. Bestandsudvik ling
samt øvrige optællinger. "Bestanden" opgjort ved kortlæg
ning, årsmaksimum samt årssum af samtlige observationer.
Spotted Crake 1978-2003, mapped "population" (Bestand),
sum of all records each year (Årssum) and maximum
count each year (Årsmaks.).
Ved bearbejdningen er samtlige tydeligt adskil
te territorier medregnet i bestandsopgørel sen,
uan set hvor få observationer, de er baseret på. For
ikke udelukkende at basere en vurdering af bestandsudviklingen
på kortlægningsresulta terne er
hele observationsmaterialet analyseret (Tabel 31,
Fig. 47). Der ses en meget tydelig sammenhæng
mellem bestandsopgørelsen og såvel årssum som
årsmaksimum og antal observationsdage (r s =
0,85-0,98, P < 0,0001), hvilket indikerer, at bestands
vurderingen ud fra kortlægning afspejler de
reelle bestandssvingninger.
Den kortlagte bestand kan imidlertid ikke forventes
præcist at repræsentere den reelle bestand
pga. de nævnte usikkerheder, og samtidig er bearbejdningen
af materialet påvirkeligt af subjek ti ve
skøn. Et andet usikkerhedsmoment er, at nogle
fugle kan være stemmeaktive i ret kort tid (hvorfor
chancen for opdagelse formindskes, særligt i
år med længerevarende perioder med blæsende
vejr). I øvrigt er det tilsyneladende usikkert, hvorvidt
fuglene kun synger i etableringsfasen eller
gennem større dele af yngleperioden (jf. Risberg
1980, Hagemeijer & Blair 1997). I Polen viste
stu dier af re hanner, at sangaktiviteten indstil les,
når hannen har tiltrukket en hun. Hannerne sang
i 11-17 nætter fra medio april til primo maj, og
alle stoppede med at synge, efter at en hun var
an kommet til territoriet. Selv forud for andet kuld
sang hannerne ikke; han og hun blev sammen
igennem hele ynglesæsonen (Schäffer 1999). Perio
den hvor den enkelte han er sangaktiv kan altså
være meget kort. Begge køn kan anvende territorie
stemmen, men de vil da ofte sidde tæt sammen
og synge i duet, og hunnen "svare" hannens øjt
60
Årssum
med en noget lavere stemme (Cramp & Simmons
1980, Schäffer l.c.). Sådanne sangduetter er registre
ret enkelte gange i Vejlerne.
Endelig er der store fænologiske forskelle fra
år til år (se fænologiafsnittet). Det antages almin
de ligvis, at de tidligst ankommende fugle
(ap ril-maj) tilhører en egentlig ynglebestand,
mens fugle, som ankommer i juni-juli, eventuelt
i forbindelse med varmeperioder, er yng re
ikke-ynglende fugle på forlænget træk. Der skal
dog før feltstationsperioden være set små unger
i Vejlerne i august, hvilket kunne betyde, at også
sent ankomne fugle kan nå at yngle, eller at arten
kan yngle med to kuld (Olvar Læssøe pers.
medd. i Christensen & Engelstoft 1984; Nordjysk
Ornitologisk Kartotek). I Skåne er der fundet
re der frem til midt i juli og stærke in di ka tio ner
på, at arten kan få to kuld på en sæson (Bengtson
1962), og i Polen er der konstateret klæk ning
mellem med. maj og med. juli (n = 19 kuld), og
det er ved telemetristudier påvist, at Plettet Rørvag
tel kan have to kuld (Schäffer 1999).
Det er altså meget uvist, hvor stor en del af de
registrerede Plettede Rørvagtler, der har været
yng le fugle. Der er ikke i feltstationens tid gjort
sikre ynglefund, men der er heller intet gjort for
at søge efter reder.
Bestanden 1978-2003
Bestandsniveauet var lavt i årene 1978-81 med
omkring 10 syngende fugle årligt. Siden har tallene
uktueret kraftigt, med særligt mange fugle i
1984, 1987-88, 1999 og 2002-03. Der hørtes ekstremt
få Plettede Rørvagtler i 1991, og der var et
generelt lavt niveau 1992-95 (Tabel 31, Fig. 47).
I 1988 og 1999 nåede bestanden over 80 fugle,
og i 2003 kortlagdes hele 110 territorier. Ned gangen
fra 82 fugle i 1988 til tre i 1991 er en af de
mest dramatiske, nogen ynglefugl i Vej lerne har
udvist. Til gengæld er der ere gange set år li ge
bestandsstigninger på over 50%, og fra 1998 til
1999 mere end tredobledes bestanden.
Bestanden af Plettet Rørvagtel har været fordelt
med størstedelen, næsten tre fjerdedele, i de
store rørskovsområder i de Østlige Vejler (Bygholm
Vejle 33%, Selbjerg Vejle 31%, Glom bak
9%). I de Vestlige Vejler har Vesløs/Arup Vej ler
været vigtigst med 15% af bestanden (stort set
alle i Vesløs Vejle), mod 3% i Tømmerby Fjord og
5% i Læsvig. En mindre andel af fuglene (1-2%)
er kortlagt i Lund Fjord, Han Vejle og Østerild
Fjord.
Det er karakteristisk, at en stor del af fuglene
har været koncentreret til udkanterne af rør sko-