29.07.2013 Views

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tabel 33. Blishøne 1978-2003. Maksimumtællinger i <strong>Vejlerne</strong> marts-juni og juli-oktober.<br />

Coot 1978-2003, maximum counts during spring (March-June) and autumn (July-October).<br />

ynglepar af Blishøne ud fra forskellige meto der.<br />

Skønnene lå i størrelsesordenen 200-500 par. Bygholmengens<br />

bestand blev dog opgjort ved redeoptælling,<br />

hvor det fundne parantal 1980-1984<br />

vari erede mellem syv og 158. Det kan med rimelighed<br />

betvivles, at disse tællinger alle har været<br />

udført med samme grundighed.<br />

Fra og med 1984 har der været gennemført rede<br />

optællinger under en rørbræmmegennemgang i<br />

prøvefelter i søerne og kanalerne langs Sel bjergdi<br />

get, egentlig iværksat for at overvåge be stan den<br />

af Gråstrubet Lappedykker (se denne). Her un der<br />

dæk kedes de yderste ca fem meter mod vand aden,<br />

således at alle reder i denne zone for ment lig<br />

blev fundet. Denne optælling er blevet udført hvert<br />

år siden, men fra og med 1995 er kun en del af områ<br />

det gennemgået. Resultatet har været mellem 42<br />

og 132 reder. Disse tal kan dog ikke uden videre<br />

sam menlignes, dels pga. indskrænkningen i 1995<br />

og dels fordi der har været en stor spredning i<br />

tids punktet, der først og fremmest blev tilrettelagt<br />

med henblik på Gråstrubet Lappe dyk ker.<br />

Gen nemgangene er udført mellem 6. maj og 15.<br />

juni (juni kun i år med to gennem gan ge). Et tred je<br />

problem er, at Blishønsenes yngle pe ri o de strækker<br />

sig over et meget langt tidsrum, hvor for det<br />

ikke er muligt at optælle hele bestan den ved en<br />

enkelt rørbræmmegennemgang. En de lig be ty der<br />

forskelle i vandstand mellem årene, at Blis hønsenes<br />

udbredelse i rørskovene må for ven tes at<br />

variere; ved en højere vandstand vil fug le ne kunne<br />

udnytte større dele af rørsko ven, og ved lavere<br />

vand stand vil de koncen tre res i rør bræm merne<br />

om kring vandaderne. Pga. disse forbe hold kan<br />

rør bræmmegennemgangene ikke an ven des som<br />

en egentlig bestandsovervågning.<br />

For at kompensere for problemerne med overvåg<br />

ning gennem redeoptællinger er ud vik lin gen<br />

i de optalte rastende fugle siden 1978 ana ly seret<br />

(Tabel 33, Fig. 49). Forårs- og efter års fo rekomsterne<br />

1978-2003 er korrelerede (r s = 0,45,<br />

P < 0,05), mens der ikke kan konstateres nogen<br />

sammenhæng mellem disse tal og antallet af re der<br />

Blishøne 119<br />

1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990<br />

Maks. mar-jun 1638 540 989 1548 1267 2277 3281 1841 1237 672 1719 2621 2424<br />

Maks. jul-okt 2872 1521 2509 4538 5598 10009 5602 2687 2595 3283 6433 5702 4302<br />

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003<br />

Maks. mar-jun 2123 1731 1800 1062 1042 1188 604 1789 1678 3627 3075 1469 1886<br />

Maks. jul-okt 4546 3396 1892 2605 3069 1016 5000 4605 6178 7287 3233 3830 2138<br />

på rørbræmmegennemgangene.<br />

Maksimumtallene fra såvel forårs- som efterårs<br />

tællingerne viser en sammenhæng med vinter<br />

kli maet (kuldesummen for foregående vinter,<br />

Sø værnets Operative Kommando 2003): r s =<br />

-0,53, P < 0,01 (forår) henholdsvis r s = -0,51, P<br />

< 0,01 (efterår). En sådan sammenhæng med<br />

vin ter temperaturen ses ikke for tallene fra rørbræmme<br />

gennemgangene, hvilket kunne an ty de,<br />

at rastfugletællingerne er mere re præ sen ta ti ve<br />

som indeks for ynglebestanden end re sul ta ter ne<br />

fra rørbræmmegennemgangen. Med hen syn til<br />

vandstanden er der ikke fundet nogen sam menhæng<br />

med bestandsudviklingen.<br />

Konklusion: bestandsstørrelsen kan ikke op gøres<br />

med nogen sikkerhed, men der er est Blishøns<br />

i <strong>Vejlerne</strong> i år efter milde vintre.<br />

Kuldstørrelser, æglægningsfænologi<br />

På rørbræmmegennemgangene og tilfældigt på<br />

andre ynglefuglegennemgange (særligt på Bygholm<br />

engen) i 1988-2003 blev registreret i alt 912<br />

blis hø ne reder, hvoraf der var æg i 603. Stør rel sen<br />

af disse (ikke nødvendigvis fuldlagte) kuld var fra<br />

et til 12 æg, i gennemsnit 5,4. Resten af reder ne<br />

var klæk kede (288) eller præderede (21). Derud<br />

over er fundet et stort antal tomme reder med<br />

12000<br />

9000<br />

6000<br />

3000<br />

Jul-okt<br />

Mar-jun<br />

0<br />

1980 1990 2000<br />

Fig. 49. Blishøne 1978-2003. Maksimumtællinger martsjuni<br />

og juli-oktober.<br />

Coot 1978-2003, maximum counts spring (March-June)<br />

and autumn (July-October).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!