Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

op holdt sig 62 voksne fugle på den tørre del af
en gen mod sydøst, er det sandsyn ligt, at en større
del af bestanden ikke havde yngle suc ces dette
år. I 1971 fandt Fog & Korte gaard (1973) på tre
rede efter søg nin ger i et 52,5 ha prøve felt på Bygholm
engen mellem 19. april og 3. juni i alt 19 reder
(maks. otte på samme optælling). I resten af
Vej ler ne registreredes højst ca 10 par, heraf kun få
i de Vest lige Vejler. Gre gers en (1973) kort lagde i
1973 58 par, som alle pånær ét (ved Glom bak) var
at nde på Bygholmengen. Det bemær ke des speci
kt, at arten ikke blev fundet i de Vest li ge Vej ler.
I 1974 kortlagdes 25-30 territorier i et prø ve felt på
Bygholmengen (H.S. Møller 1975). Det be mærke
des, at 35-40% af bestanden optalt i maj var forsvun
det i juni. I 1975 kortlagdes 37 par på hele
Byg holmengen, inkl. et redefund (Laursen 1976).
Efter indvandringen omkring 1920 er be stan -
den af Stor Kobbersneppe vokset. Det er imid ler -
tid van skeligt at vurdere de forelig gende op tællinger,
hvoraf de este har været foretaget så sent
i ynglecyklus, at en del af bestanden kan have opgi
vet at yngle. Optællingen i 1964 var den første
og eneste før 1978, der indikerede en bestand på
over 100 par i Vejlerne, så bestanden må være gået
no get tilbage i de følgende år.
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Kortlægningen er foregået ved en form for "tilnær
met fjernkortlægning", selvom de este yngle
fugle tællinger har været foretaget som eng gennem
gange. Det har her været forsøgt at kort lægge
fuglene, inden observatøren på sin færden over
engen nåede ind i territorierne. Fuglene er registre
ret som stående par på engen eller evt. par eller
hanner i territorieugt. Det er vigtigt at forsø ge
at holde styr på parrene på afstand, da det bli ver
meget svært, når først man bender sig i (nær he den
af) territorierne, især hvor bestanden er tæt, idet
okke af kobbersnepper her til stor forvirring ofte
vil yve skrigende rundt over observatøren. Dette
pro blem gælder i særlig grad på Bygholmengen.
Der er i tidens løb sket visse justeringer af optæl
lingsprocedurer og -frekvens. I 1978-87 blev
der på de tre store lokaliteter, Bygholmengen, Vesløs/Arup
Vejler og Østerild Fjord, foretaget 3-5
kort lægninger i løbet af sæsonen. Ved bear bejdnin
gen er kun anvendt tallet fra den største tælling.
Fra og med 1988 er alle lokaliteter kortlagt
to gange, henholdsvis ca 25. april – 15. maj og 25.
maj – 20. juni, men der er som oftest kun kort lagt
kob ber snepper på den første gennemgang i ap ril/ -
maj. Siden 1986 er tidspunktet for kortlæg nin gerne
bevidst forsøgt tilrettelagt, så den størst mu li ge
Stor Kobbersneppe 145
an del af bestanden har været aktiv (ru gende) på
op tællingstidspunktet, ofte med vejled ning fra
yng le fugle tællerne på Tipperne. Tællin gerne på de
største lokaliteter, Bygholmengen og Vesløs/ Arup
Vejler, er normalt foregået inden for den korte
pe ri ode ca 7.-15. maj. Siden 1988 er der på ere
lo ka liteter med gode oversigtsforhold an vendt
fjern kort lægning med teleskop som op tæl lingsme
to de. Det gælder for denne arts vedkommende
især engene syd for Vesløs og Arup Vejler, men
i 1988 anvendtes metoden også for store dele af
Byg holm engen, hvilket kan have medvirket til det
lave tal dette år. Fjernkortlægning anses nor malt
for at være en mere præcis metode til kortlæg ning
af Stor Kobbersneppe, men topograen i Vej ler ne
sætter græn ser for metodens praktiske an ven de lighed,
og Bygholmengen er for uover skue lig til at
kunne fjernkortlægges på tilfreds stil lende måde.
Enkelte isolerede par uden for de store lokaliteter
er kortlagt, når de er truffet på tællingerne, også
uden for de egentlige enggennemgange.
Usikkerhederne ved de forskellige former for
kort lægning er diskuteret af Thorup (1998). På
Tip per ne anvendtes traditionel enggennemgang i
1972-85. Ulemperne ved denne metode er risi koen
for do bbelt registrering samt det forhold, at par der
mi ster re den tidligt eller som etablerer sig sent
ikke bli ver medregnet. Metodens usikkerhed sti ger
med be stan dens tæthed, og generelt menes metoden
at re sul tere i en vis underestimering. Fra 1986
har me to den på Tipperne været fjernkortlæg ning.
Også denne metode har sine fejlkilder, bl.a. bli ver
par i høj vegetation fjernt fra optællingspunk ter ne
let overset. Fjernkortlægningen på Tipperne har
været suppleret med redeeftersøgning, som vi ser,
at fjern kort læg ning underestimerer bestan den lidt,
især i områder fjernt fra kortlægnings punk ter ne.
Hvis forholdene i Vejlerne ligner dem på Tipperne
kan det altså konkluderes, at den reelle be stand
sand syn lig vis er større end den kortlagte be stand.
Da me to den for hovedlokalitetens ved kom mende
har været den samme alle årene med und ta gel se
af 1988, må usikkerheden ved op tæl lin gerne have
været ret konstant og optællings resul ta terne dermed
sammen lignelige. Ganske vist blev der indtil
1987 fore taget ere kortlægninger på hver loka litet,
men om vendt har den større fokusering på at
fast sætte et optimalt tidspunkt for kortlægnin gerne
si den 1986 betydet, at en større del af parrene
har været yngleaktive under arbejdet.
Der er 1978-2003 kortlagt en bestand på mellem
90 og 219 par (Fig. 60), med et gennem snit
for alle årene på 139 par. Bestandsudviklin gen har
på langt sigt været stigende, med enkelte større