Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
110 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
<strong>Vejlerne</strong>s betydning som ynglelokalitet for<br />
Vandrikse<br />
Hverken <strong>Vejlerne</strong>s, Danmarks eller Europas<br />
Vand riksebestand kan kvanticeres med nogen<br />
præ cision. De mest aktuelle bud på Danmarks bestand<br />
svinger fra "måske 1000 par" (Meltofte &<br />
Fjeldså 1989) over "ca 2000 par" (Olsen 1992) til<br />
2000-5000 par (Grell 1998). Disse bud base res<br />
stort set på skøn, da der aldrig har været foreta get<br />
dæk kende optællinger i mange af landets større<br />
rørskovsområder. Under Atlasperioden 1993-96<br />
ind kom der oplysninger om i alt 1250 ynglepar<br />
på 294 lokaliteter under lokalitetsregistreringen,<br />
mens arten blev fundet i mere end 500 5×5 km<br />
kvadrater (Grell l.c.).<br />
I Tåkern i Sverige fandtes under årlige redeoptællinger<br />
1981-84 i prøvefelter i uhøstet rørskov<br />
af forskellige størrelser (1,15-4,54 ha) bestandstætheder<br />
på 8,3-15,9 par/ha, i gennemsnit<br />
10,8 (Nilsson et al. 1985). Tætheden var størst i<br />
rørskov, som ikke havde været høstet i mindst tre<br />
år, og kunne i øvrigt relateres til forskelle i to pograen<br />
af de forskellige prøvefelter. Andre un dersøgelser<br />
viser stærkt varierende tætheder – Bengtson<br />
(1967) fandt 6,4-7,5 par/ha i Hammarsjön i<br />
Sve rige i 1964-65, mens han i Hammarsjön og<br />
Kran kesjön i 1967-69 fandt værdier under et par<br />
pr ha (Bengtson 1971).<br />
Hvis disse tal for tætheder også gælder for <strong>Vejlerne</strong>,<br />
skulle der her kunne være 1200 til 12.000<br />
par ved henholdsvis et og 10 par/ha, idet arealet<br />
af tilgængelig (uhøstet) rørskov efter en gennemsnit<br />
lig vinter ligger på ca 1200 ha. En usikkerhed<br />
på en faktor 10 er ikke tilfredsstillende, men nok<br />
uundgåelig for denne skjult levende fugl, som<br />
sam tidig udviser ganske store årlige svingninger.<br />
Da store dele af <strong>Vejlerne</strong>s rørskove ikke dækkes<br />
på tællingerne, og der i de bedste år er kortlagt<br />
500-700 Vandrikse-territorier, forekommer det<br />
sand synligt nok, at den totale bestand ligger noget<br />
over 1000 par.<br />
For Rørdrummen, som yngler i samme habi tat<br />
som Vandriksen, udgør <strong>Vejlerne</strong>s bestand ca halvdelen<br />
af landsbestanden. Da Vandriksen yngler<br />
i mange mindre søer og moser, som ikke huser<br />
Rørdrum, er det næppe realistisk, at Vej lernes andel<br />
af bestanden af denne art er lige så stor, og<br />
lands bestanden kan godt være 3-5 gange større<br />
end Vej lernes. Under alle omstændigheder må<br />
Vej lerne dog være Danmarks suverænt vigtigste<br />
områ de for Vandrikse. Det er derfor af stor betydning,<br />
at det i forvaltningen af området fort sat<br />
priori te res højt at opretholde store rørskovsare aler<br />
med en høj vandstand i forårsmånederne.<br />
Plettet Rørvagtel Porzana porzana<br />
Historie<br />
En Plettet Rørvagtel blev iagttaget ved Vesløs<br />
Vejle den 29. maj 1927 (Holstein 1932). Det<br />
er den tidligste kendte iagttagelse fra <strong>Vejlerne</strong>.<br />
Kjær (1929) nævnte, at arten fandtes ynglende i<br />
1928, til syneladende uden at han selv havde iagtta<br />
get den, men formentlig meddelt ham af stedkendte.<br />
Fra et besøg i 1933 nævnte han blot, at<br />
der tidligere var fundet rede af Plettet Rørvag tel i<br />
<strong>Vejlerne</strong>, formentlig i Østerild Fjord (Kjær 1933).<br />
En udstoppet fugl mærket 3. september 1931<br />
Hov sør fandtes i en samling i 1964, og ejeren oplyste,<br />
at Plettet Rørvagtel altid havde været "en<br />
almindelig sumpfugl på linie med Vandrik sen",<br />
formentlig med reference til Østerild Fjord/ Hovsør<br />
(Hald-Mor ten sen 1964, også nævnt af Thø gersen<br />
1975).<br />
Christiansen (1939) fandt arten almindelig<br />
ere steder i årene 1934-37, bl.a. i Vesløs Vejle<br />
og Selbjerg Vejle, og hørte den også fra moser på<br />
Han næs. Arten var mere fåtallig end Vandrik sen.<br />
Mere konkret vurderede han bestanden til ca 30<br />
par i Bygholm/Selbjerg Vejler, ca 25 par i Vesløs<br />
Vejle og "en del par" i Tømmerby Fjord (Christian<br />
sen 1941). Disse tal afspejler formentlig omtrentligt<br />
antallet af hørte fugle. Også i 1949 hør tes<br />
mange Plettede Rørvagtler i <strong>Vejlerne</strong> (David son<br />
1954), og i 1952 nævntes i en dagbladsarti kel om<br />
Vej lernes fugleliv, at Plettet Rørvagtel "kan have<br />
12-14 æg i sin rede" (Rolighed 1952). Der oplystes<br />
intet om antallet af redefund.<br />
Hald-Mortensen (1964) vurderede ud fra "en<br />
mængde natekskursioner" i 1964 at der var 60-70<br />
par i de Østlige Vejler, mindst 50 par i de Vest li ge<br />
Vejler og derudover 3-5 par i Lønnerup Fjord vest<br />
for <strong>Vejlerne</strong>. Flest hørtes i Bygholm Nord Rørskov,<br />
Sel bjerg Vejle, Glombak, Hovsør Indtørring,<br />
Ves løs Vejle og Tømmerby Fjord. Tallene er subjek<br />
tivt skønnet, og det var kun dele af området,<br />
der blev "gennemlyttet" – således hørtes kon kret<br />
kun ca 18 fugle i de Vestlige Vejler. Hald-Mortensen<br />
& Læssøe (1971) angav sammenlignelige tællin<br />
ger af øjtende hanner fra 1964-68: 1964 ca<br />
60, 1965 ca 20, 1966 ca 15, 1967-68 mindst 10.<br />
I 1965 hørtes 3-4 af fuglene fra Bygholmengen<br />
(Hald-Mortensen 1972). Der fandtes ynglebeviser<br />
i 1964, 1965 og 1966 i form af både redefund og<br />
un ge iagttagelser, men det nævntes dog, at en stor<br />
del af fuglene "tilsyneladende er enlige hanner"<br />
(Hald-Mortensen & Læssøe l.c.).<br />
Fog & Kortegaard (1973) gav ikke nogen bestandsvurdering<br />
for årene 1957-71, men nævnte,
Change language