Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

66 Ynglefugle i Vejlerne I 1988-2003 er størrelsen på ungerne i de este kuld noteret. Det gennemsnitlige antal kuld med små unger (fra nyklækkede til omkring 10 dage gamle) i løbet af sæsonen er vist i Fig. 26, der samti dig sammenligner forløbet af klækningen i et tid ligt år (2002) med et sent år (1997). Størstedelen af de nyklækkede kuld (centrale 82%) iagttages normalt imellem 21. april og 15. maj, og ef ter midten af maj ses kun få nyklækkede (n = 10.548 registreringer). Registreringerne af små un ger over sæsonen viser, at der generelt er godt en må neds forskel i fænologien mellem de tidligste og seneste grågåsehunner, hvilket stemmer over ens med, at det normale interval er på 30-45 dage fra de først- til de sidstklækkede i området om kring Øster søen (Kampe-Persson 2002). Klækningstidspunktet ligger tæt på det, der er fundet i Sydøstdanmark. I 1971-85 observeredes de første gæslinger på Sydsjælland og Lolland mellem 13. april og 3. maj, i gennemsnit 25. april (Jørgensen 1986). Også her kunne påvises en stærk korrelation mellem middeltemperaturen for marts og datoen for første gæslingekuld. Klækningstidspunktet i Vejlerne ligger ligeledes nær klækningstidspunktet i Schleswig-Holstein, hvor 67% af alle nyklækkede kuld iagttages i perioden 21. april – 10. maj (n = 1888), men hvor dog nogle få kuld (
følge udviklingen i kuldstørrelsen hos enkelte par. Kuldene er registreret over en længere periode hvert år (fra de første ses til de i praksis er umulige at skelne fra voksne fugle), og mange kuld går således igen ere gange i materialet. Det har ikke været muligt at udskille sådanne gengangere i data, men der er analyseret på udviklingen i løbet af sæsonen. I alt rummer materialet for årene 1986-2003 10.437 registreringer af kuld med en gennemsnitlig kuldstørrelse over hele sæsonen på 4,34 (variationsbredde 3,77-4,84). Heri er ikke ind regnet kuld på over 12 gæslinger. Hvis alle regi strerede kuld medtages, uanset kuldstørrelse, bli ver den gennemsnitlige kuldstørrelse 4,44, og årlig variationsbredde 3,81-5,36 (n = 10.532). For delingen på kuldstørrelser er præsenteret i Tabel 15 og Fig. 27. Som det ses i Tabel 15 er datamængden forskellig mellem årene, og ikke sam faldende med antallet af kuld. Fig. 27 viser for delingen af kuld med "små" unger (nyklækkede til ca 10 dage) som gennemsnit over hele sæso nen, samt i de første re pentader efter første klæk ning og i pentade 5-8 efter første klækning (data fra 1996-2003). Det viser sig, at kuldene bliver mindre i løbet af perioden, særligt fal der andelen af kuld med seks eller ere unger til for del for kuld med 3-5 unger. Den gennemsnitlige kuldstørrelse er 4,62 i pentade 1-4 efter første klæk- Grågås 67 Tabel 15. Grågås 1986-2003. Fordeling af kuldstørrelser, antal kuld med kendt størrelse, gennemsnitlig kuldstør rel se. Et kuld på 29 gæslinger i 2003 er ikke medtaget i skemaet. Fra 1980-85 kendes i alt 561 kuld med en gennemsnit lig størrelse på 4,40 (variationsbredde 4,12-4,97), men de enkelte kuldstørrelser er ikke oplyst. Greylag Goose 1986-2003. Distribution of brood sizes, number of broods seen with 1-20 goslings (one brood of 29 is not included). Total sample size (I alt) and average brood size (Gns.). 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 I alt Gns. 1986 14 46 62 62 61 40 28 12 10 3 2 0 2 0 0 1 0 0 0 1 344 4,64 1987 15 25 19 36 33 26 12 5 3 0 3 1 1 0 0 0 0 1 0 0 180 4,52 1988 9 21 37 71 77 37 12 13 7 5 6 1 1 1 0 0 0 2 0 0 300 4,98 1989 42 73 89 125 91 65 35 36 13 12 5 3 1 4 1 0 0 0 0 0 595 4,61 1990 34 80 94 113 78 60 29 29 10 7 7 4 0 3 0 0 0 0 0 2 550 4,51 1991 47 111 98 108 89 63 25 18 9 4 1 4 0 2 3 0 0 3 0 0 585 4,18 1992 48 135 138 125 112 63 26 19 12 12 3 2 0 5 0 1 1 0 0 0 702 4,12 1993 54 126 126 140 118 71 44 35 19 15 11 10 3 1 2 0 0 0 0 0 775 4,51 1994 29 75 98 110 101 62 44 25 11 10 8 3 0 0 0 1 0 0 0 0 577 4,57 1995 50 126 186 184 174 98 69 47 37 15 10 4 1 5 0 1 2 0 0 1 1010 4,66 1996 5 36 50 43 18 13 9 11 3 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 189 3,99 1997 61 139 199 189 173 89 53 28 12 10 3 5 0 0 0 0 0 0 0 0 961 4,15 1998 45 82 90 110 91 81 43 46 20 9 2 2 6 2 2 0 0 0 2 0 633 4,77 1999 49 152 156 157 150 118 47 23 18 13 1 3 1 2 1 2 2 0 0 0 895 4,34 2000 24 83 157 208 221 87 57 24 15 5 4 1 2 1 0 0 2 0 0 1 892 4,54 2001 31 121 140 174 104 52 15 7 4 2 1 1 0 0 1 1 0 0 0 0 654 3,81 2002 19 53 88 123 106 56 31 16 8 8 4 2 1 3 0 0 0 1 0 0 519 4,60 2003 5 25 21 31 27 21 15 6 6 1 2 2 1 0 0 4 1 2 0 1 171 5,36 I alt 581 1509 1848 2109 1824 1102 594 400 217 132 73 48 20 29 10 11 8 9 2 6 10.532 4,44 ning (n = 1625), 4,35 i pentade 5-8 efter første klækning (n = 1781) og 4,16 i pentade 9-12 efter første klækning (n = 140, ikke vist på guren), et fald over hele perioden på 10%. Ligeledes ses et lø bende fald i den gennemsnitlige kuldstørrelse af hængigt af ungernes alder – unger noteres som små: 4,43 (n = 5476), kvartstore: 4,30 (n = 2161), halvstore: 4,14 (n = 1412) og trekvartstore: 4,09 Pct. 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920 Kuldstørrelse Gennemsnit 1.-4. pentade 5.-8. pentade Fig. 27. Grågås. Fordeling (i procent) af kuldstørrelser i kuld regi streret som små, over hele sæsonen samt 1.-4. pentade efter klækning (1. iagttagelse af ungekuld) og 5.-8. pen tade efter klækning. Data fra årene 1996-2003. Greylag Goose, distribution (in percent) of brood sizes (Kuld størrelse). Only broods with small goslings (1-10 days old) shown, over the whole season (Gennemsnit) and in five-day period 1-4 and 5-8 after first hatching. Data from years 1996-2003.
Page 1 and 2:
Ynglefugle i Vejlerne JØRGEN PET E
Page 3 and 4:
Ynglefugle i Vejlerne efter inddæm
Page 5 and 6:
Ynglefugle i Vejlerne 3 Siden Arthu
Page 7 and 8:
ste ynglesæsoner i 1990 erne, og i
Page 9 and 10:
Lund Fjord og Østre Landkanal Lund
Page 11 and 12:
nye tiltag for at modvirke denne ti
Page 13 and 14:
Læsvig Læsvig tilhører randområ
Page 15 and 16:
stem kan vandstanden på naturlig v
Page 17 and 18: 30 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50 1978
Page 19 and 20: Kreaturgræsning Kreaturgræsningen
Page 21 and 22: det formål at hæmme tilvæksten i
Page 23 and 24: (Hald-Mortensen 1998). En stor del
Page 25 and 26: Der har formentlig altid været ræ
Page 27 and 28: Metoder og materiale For en vurderi
Page 29 and 30: Artsgennemgang De enkelte arter er
Page 31 and 32: Bestanden 1978-2003 De årlige best
Page 33 and 34: klækningstids punkt får Vejlernes
Page 35 and 36: optællingsår (2003) var der dog i
Page 37 and 38: samt Læssø og i stigende omfang a
Page 39 and 40: Sorthalset Lappedykker Podiceps aur
Page 41 and 42: til hættemågekolonier), men også
Page 43 and 44: Rørdrum Botaurus stellaris Histori
Page 45 and 46: sig vinkelret ud for observatøren,
Page 47 and 48: timers varighed mellem 15. april og
Page 49 and 50: & Lunn (1982) fandt i en analyse af
Page 51 and 52: Rørskovsalder (år) Territorier Gn
Page 53 and 54: stationen havde kørt med fuldt vin
Page 55 and 56: Amerikansk Rørdrum Botaurus lentig
Page 57 and 58: Der er ikke konstateret ere ynglefo
Page 59 and 60: pe ri o de, hvor ytællingerne er s
Page 61 and 62: fug lene kan vandre en del rundt me
Page 63 and 64: Optællingsmetodik 1978-2003 1978-9
Page 65 and 66: 1600 1200 800 400 0 Kortlagt Flytæ
Page 67: un der søgt, hvorvidt de forudgåe
Page 71 and 72: tid er ringmærket syv Grågæs fra
Page 73 and 74: set "børnehaver" på op til 30 æl
Page 75 and 76: op delt på 10-dagesperioder. Kulds
Page 77 and 78: Bestanden 1978-2003 I 1978 observer
Page 79 and 80: Siden 1978 er par og hanner kortlag
Page 81 and 82: Tabel 21. Gråand 1978-2003 Vejlern
Page 83 and 84: marts - 27. juni, gennemsnitligt 19
Page 85 and 86: ser altså ikke ud til, som de este
Page 87 and 88: en meget høj grad af korrelation m
Page 89 and 90: posi tivt kor re le ret med maj-ned
Page 91 and 92: Bestand 400 300 200 100 Bestand Eft
Page 93 and 94: Taffeland Aythya ferina Historie Al
Page 95 and 96: 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 01.04 01.0
Page 97 and 98: (9%) som de betydeligste, mens Bygh
Page 99 and 100: Vejlernes betydning som ynglelokali
Page 101 and 102: Rørhøg Circus aeruginosus Histori
Page 103 and 104: åder og rørskove, af direkte forf
Page 105 and 106: Rør høg er forbavsende lille i fo
Page 107 and 108: i Middelhavsområdet der afgør st
Page 109 and 110: må altså (evt. bortset fra 1978-8
Page 111 and 112: 35 30 25 20 15 10 5 0 01.01 31.01 0
Page 113 and 114: at arten hørtes spredt over hele r
Page 115 and 116: vene, hvor højden og tætheden af
Page 117 and 118: For det øvrige Vesteuropa ndes kun
Page 119 and 120:
30 par spredt i Vejlerne og skønne
Page 121 and 122:
Tabel 33. Blishøne 1978-2003. Maks
Page 123 and 124:
Trane Grus grus De historiske kilde
Page 125 and 126:
over de tre nævnte) er blevet dæk
Page 127 and 128:
større end antallet af redefund (F
Page 129 and 130:
Bestand 700 600 500 400 300 200 100
Page 131 and 132:
Stor Præstekrave Charadrius hiatic
Page 133 and 134:
I 1973 gennemførtes for første ga
Page 135 and 136:
1200 900 600 300 0 Øvrige lok. Byg
Page 137 and 138:
standsnedgangen (Thorup 2006). I Ve
Page 139 and 140:
Prædation kan lokalt have været e
Page 141 and 142:
male tidspunkt er ramt de enkelte
Page 143 and 144:
salt vand til engene. Det er ikke d
Page 145 and 146:
180 150 120 90 60 30 0 1980 1990 20
Page 147 and 148:
op holdt sig 62 voksne fugle på de
Page 149 and 150:
Bestand 250 200 150 100 50 Øvrige
Page 151 and 152:
Ynglefugle i Vejlerne 149 bestande
Page 153 and 154:
Rødben Tringa totanus Historie Rø
Page 155 and 156:
Ynglefugle i Vejlerne 153 vandfyldt
Page 157 and 158:
80%) er 26. april - 23. maj (Thorup
Page 159 and 160:
1951 uden kilde eller nærmere sted
Page 161 and 162:
Fænologi I feltstationsperioden 19
Page 163 and 164:
Ynglefugle i Vejlerne 161 (Nedenfor
Page 165 and 166:
Hætte må ger overhovedet i Byghol
Page 167 and 168:
Ynglefugle i Vejlerne 165 pedykkere
Page 169 and 170:
hjørnet. Sid ste år der fandtes k
Page 171 and 172:
ud nytte denne fødekilde. Rovfugle
Page 173 and 174:
I nærheden af Vejlerne ndes som re
Page 175 and 176:
Ynglefugle i Vejlerne 173 Denne kol
Page 177 and 178:
Svartbag Larus marinus Svartbagen b
Page 179 and 180:
lan dets vigtigste yngleområder. O
Page 181 and 182:
120 90 60 30 0 1980 1990 2000 Fig.
Page 183 and 184:
fou ra ge rende i søer og kanaler
Page 185 and 186:
Optællingsmetodik og resultater 19
Page 187 and 188:
ke forhold. Flensted (1993) fandt i
Page 189 and 190:
iagt tog han kun enkelte fugle i ap
Page 191 and 192:
70 60 50 40 30 20 10 Øvrige lok. B
Page 193 and 194:
Bynkefugl Saxicola rubetra Kjær (1
Page 195 and 196:
41). An tallet af territorier er fu
Page 197 and 198:
tak seringen og Tøm mer by-takseri
Page 199 and 200:
maks.-takseringen har ligget mellem
Page 201 and 202:
Vejlernes Kærsangere er først og
Page 203 and 204:
e gi stre ret ved tidligere lejligh
Page 205 and 206:
Vejlernes betydning som ynglelokali
Page 207 and 208:
Optællingsmetodik og resultater 19
Page 209 and 210:
100 75 50 25 0 Juv. hun Juv. han Ad
Page 211 and 212:
Skæg mejser fra Tåkern andre loka
Page 213 and 214:
som ungfugl i det østlige Tyskland
Page 215 and 216:
60 45 30 15 0 31.01 02.03 01.04 01.
Page 217 and 218:
ules in the Ministerial Order, espe
Page 219 and 220:
(15 th of January 2000 earliest eve
Page 221 and 222:
population in Vejlerne a parallel d
Page 223 and 224:
ut this positive development was fo
Page 225 and 226:
Maximum numbers from counts of all
Page 227 and 228:
only found on a few sites with appr
Page 229 and 230:
The decrease of this population is
Page 231 and 232:
transect", has been undertaken ever
Page 233 and 234:
Referencer Abramowitz, I. & B. Joha
Page 235 and 236:
donias niger, in Schleswig-Holstein
Page 237 and 238:
os tra avosetta. - Bird Study 47: 9
Page 239 and 240:
skr. 88: 111-150. Lindballe, P., R.
Page 241 and 242:
zana i Sverige 1978. - Vår Fågelv
show all

Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?