Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Bestand
700
600
500
400
300
200
100
0
-25 -20 -15 -10 -5 0 5
Vandstand
Fig. 53. Klyde 1988-2003, relation mellem bestanden på
Byg holmengen (middeltal) og vandstanden i april måned
(gen nemsnit af 6 pentaders målinger).
Avocet 1988-2003, relation between the breeding po pula
tion at Bygholmengen (Bestand) and the average water
level in Ap ril (Vandstand).
kort lagte bestand på Bygholmengen med vandstan
den i april for hele årrækken 1978-2003, ses
ikke nogen tydelig sammenhæng, men hvis analy
sen indskrænkes til perioden 1988-2003 er der
en statistisk signikant korrelation (r s = 0,52, P
< 0,05; Fig. 53). I denne årrække er be stan den
som tid li gere nævnt estimeret med væ sent ligt
større sik ker hed end tidligere. Det ser imid ler tid
ud til, at den positive sammenhæng mellem vandstand
og be stand kun gælder op til et vist punkt,
om kring -10 cm DNN eller en smule højere; ved
vand stan de herover er der en ne ga tiv korre la tion.
Det skal be mærkes, at i året med den stør ste regi
stre rede bestand (2001) fremkom be stands es tima
tet ikke ved en egentlig kort læg ning af ynglefugle,
men blot ved en optæl ling af til ste de væ rende
fugle 1. maj, hvor der taltes i alt 1370 Klyder,
1045 på Bygholmengen og resten på til stø dende
Lim fjordslokaliteter. Antallet af par blev an sat til
halvdelen af dette tal, altså 685 par. På op tæl lingskor
tet blev det samtidig bemær ket, at en stor del
af fuglene på Bygholmengen ru gede, og at det
ikke var urealistisk at medregne de fou ra ge rende
fugle på fjorden i parantallet. Skønt frem gangs måden
ikke er helt sammen lig ne lig med de øvrige år,
er det det bedste tal at ba sere be stands op gø rel sen
dette år på, og at parantal let faktisk var meget højt
understøttes af, at der i løbet af det maj sås det højeste
antal Klyder, der nogensinde er optalt i denne
måned.
Ved høj vandstand tiltrækker Bygholmengen
alt så et stort antal Klyder, som påbegynder yngle
forsøg på nogle af de talløse småøer og kanalbredder
med sparsom vegetation. Lokalitetens
Klyde 127
kva liteter som redehabitat synes således gode.
Mere usikkert er hvor mange af yngleforsøgene,
der lykkes. Her er forhold som prædationstryk og
til gængelige fourageringsområder af betydning,
og de lader sig ikke umiddelbart kvanticere. Peri
o der med vådt og køligt vejr i starten af ungeti
den kan også påvirke overlevelsen negativt.
I en stor undersøgelse af Klydens ynglesucces i
Hol land fandtes, at prædation fra ræv sammen
med oversvømmelse af redestederne spillede den
største rolle for klækningssuccesen, mens junitem
peraturen var mest afgørende for ungernes
over levelse. I det samlede billede var vej rets påvirk
ning vigtigst for ynglesuccesen, mens klæknings
suc cesens betydning var mindre, fordi
mange par med ødelagte ægkuld nåede at gøre et
nyt forsøg (Hötker & Segebade 2000).
Ingen steder på Bygholmengen er sikre mod
prædation fra landpattedyr, selvom disses mo bili
tet kan hindres noget af en høj vandstand, og på
eng gennemgangene er ere gange fundet tyde ligt
ræ vepræderede reder. Også i Østerild Fjord og
Ves løs/Arup Vejler er kolonierne ofte konstateret
præderede.
Der er ikke registreret nogen entydig sammenhæng
mellem klydebestanden og rævebestan den
(repræsenteret ved det indeks, summen af år lige
iagttagelser udgør), men det kan konstateres, at
be standen af Klyde toppede i Vejlerne, samti dig
med, at bestanden af ræv var i bund (se også Vibe,
Stor Kobbersneppe, Rødben).
På Bygholmengen ndes kun begrænsede area
ler med fourageringsmuligheder for denne specia
liserede art, som kun fouragerer på lavt vand
eller nyligt udtørrede mudderader. Gode foura
geringssteder ndes derimod i rigeligt mål på
Lim fjordssiden af Bygholmdæmningen, hvor en
stor del af de voksne fugle fra Bygholmengen
fou ra gerer i rugetiden, og hvor op til 2-300 fugle
ofte kan tælles i maj/juni – i 2001 endog op til
næ sten 600 (feltstationens materiale, pers. obs.).
Når ungerne er klækket i sidste halvdel af maj og
i juni, er de tilgængelige fourageringsområder på
Byg holmengen ofte yderligere indskrænket pga.
ud tørring, og ofte er der kun omkring de tre større
søer ved dæmningen muligheder for fouragering
med ungekuldene. På Tipperne opretholder ungefamilierne
territoriestørrelser på fra 250 m² til
3000 m², voksende i takt med ungernes til vækst
(Salvig 1990). Omkring søerne på Bygholmengen
ndes maksimalt 15-25 ha med vandstand af
passende dybde for klydefamilier, skønsmæs sigt
vur deret. Hvis dette skøn holder stik, og værdierne
fra Tipperne kan overføres til Vejlerne, skulle