Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

som ungfugl i det østlige Tyskland (det davæ ren de
DDR) i august 1988 blev aæst i Han Vejle i juli
1989, formentlig efter at have ynglet i Vej ler ne det
år. Senere, i juni 1990, er samme fugl a æst på
Jæren i Norge som landets første sikre yngle fund
(Geir Olav Toft in litt.). En sådan nomade ag tig
skiften mellem ynglelokaliteter er formentlig en
del af Pungmejsens sprednings stra tegi (bl.a. Flade
et al. 1986, Franz et al. 1987, Schön feld 1989).
Ingen af de relativt mange Pungmej ser mær ket i
Vej lerne er aæst her i efterfølgende sæsoner.
Flest fugle blev ringmærket i 1990 (24) og 1993
(22). Af 92 fugle mærket 1986-94 var 69 ungfugle.
Genmeldingerne antyder, at Vejlernes ynglen
de Pungmejser tager til Frankrig for at overvin
tre, men der er også i adskillige tilfælde set
Pung mejser i Vejlerne om vinteren. Første gang
var i januar-februar 1984, hvor op til tre fugle ved
ere lejligheder sås i Tømmerby Fjord; forment lig
var det første vinterfund i Danmark (Rasmus sen
1987). I Skåne var der dog allerede tidligere re gistre
ret Pungmejser om vinteren (Källander 1980).
I alt er der i otte vintre mellem 1984 og 1997 gjort
vinteriagttagelser af Pungmejse i Vej ler ne, i månederne
november-februar. De este iagt tagelser
drejer sig blot om et enkelt individ, men ere
gange er samme fugl iagttaget ved en række lejligheder
vinteren igennem.
Indvandringen til Danmark i 1960erne skete
under en større fremrykning mod nordvest i Euro
pa og etableringen af et nyt overvintrings område
i Sydfrankrig (Flade et al. 1986, Valera et al.
1993). Herefter har Pungmejsen på få år spredt sig
i Dan mark, og over vin trings om rå det er udvidet
til at inkludere Spanien og Portugal (Valera et al.
l.c., Persson & Öhrström 1980). I 1993-96 fand tes
Pung mej se som sikkert eller sandsynligt yng len de
i 89 atlaskvadrater, med en skønnet landsbe stand
på 150 årligt besatte ynglereder eller "par" (idet
det anførtes, at ynglereder var en bedre målestok
end par, pga. artens komplicerede ynglebio lo gi,
Grell 1998). Hovedparten af ynglefundene er fra
mo se områder i Østjylland og på Sjælland, og den
lang va ri ge forekomst i Vejlerne gør reservatet til
den eneste regelmæssigt benyttede yngleloka li tet i
Vest- og Nordjylland; det formodes, at mang len på
vel udviklet sumpskov i disse landsde le er ho vedforklaringen
på artens fravær her (Grell l.c.). Hvis
man ønsker at forbedre Pungmej sens mu lig he der i
Vejlerne kan det overvejes at be skytte nogle af de
mere veludviklede pilekrat, især langs kanalerne,
et forvaltningstiltag som måske på længere sigt
også ville skabe bedre mulighe der for andre arter
som eksempelvis Nattergal.
Rørspurv Emberiza schoeniclus
Pungmejse 211
Alle de tidlige beretninger fra Vejlerne nævner
Rør spurv som en almindelig fugl, således Kjær
(1929, 1933) og Holstein (1932); sidstnævnte omtal
te mange reder "ofte fundet i langt græs eller
mel lem tørre siv". Christiansen (1939) fortalte,
at "dens rede træffes langt oftere end nogen af de
andre småfugles, særlig på dæmninger og brinker
gen nem rørskovene ndes fra begyndelsen af maj
en mængde. Alt i alt er den sikkert talrigere end
både Rørsanger og Sivsanger. Fuldtalligt til stede
fra slutningen af marts". I et ekskursionsreferat
nævnte Løppenthin (1939) blot, at der sås "mange
i Vejlerne". Davidson (1954) fandt en rede under
et besøg i 1949.
Ig. Hald-Mortensen (1964) var Rørspurv i
1964 en meget almindelig ynglefugl i alle rør sumpe
i såvel de Østlige som de Vestlige Vejler; i 1965
fandt han re syngende hanner på den nord li ge,
del vist tilgroede del af Bygholm en gen og men te,
at ere kunne "være overset langs engens vest kant"
(Hald-Mortensen 1972). For årene om kring 1971
an gav Fog & Kortegaard (1973) at Rør spurv yngle
de talrigt i Vejlerne, og i 1973 be teg nede Gre gersen
(1973) endda arten som "sær de les talrig", især
på digerne og i områder med høj vegetation, hvor
han fandt en del reder. I 1974 fandt H.S. Møl ler
(1975) 25-30 territorier i et prø ve felt på Byg holmengen,
specielt i nordvest-hjør net, hvor tag rørsstubbe
dominerede. Det kom men te re des, at der
var tale om en "mar kant frem gang sam men lig net
med 1964-65 – i takt med Phragmites-inva sio nen
af engen". I 1975 taltes 6-10 par på hele Byg holmengen
(Laursen 1976).
I feltstationsperioden har Rørspurv fortsat været
en af de talrigeste spurvefuglearter i rørskoven og
på tilgroede enge. Der er ikke foretaget kort lægninger
af bestanden, som i lighed med Siv- og
Rørsanger (se disse) kun er overvåget på linietakseringer
(Tabel 49) samt – i en kortere årræk ke
– ved ringmærkning. Tømmerby-takseringen har
givet meget svingende resultater. Den tager mange
timer og startes ofte tidligt på natten, før Rørspurvenes
sangperiode. Det høje tal i 1987 blev
i ynglefuglerapporten forklaret med, at tak se ringen
dette år startede to timer senere end nor malt
(Jacobsen 1989). Svingningerne i tallene skyl des
derfor nok primært variationer i, hvordan tak serin
gen er afviklet, men om ikke andet giver de et
indtryk af, hvor mange Rørspurve, der kan være
på lokaliteten. Tallene fra Østre Landkanal-tak serin
gen har været relativt stabile med en sti gen de
ten dens, mens Selbjerg-takseringen har ud vist