Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
Troldand
Danmarks samlede bestand af Troldænder blev
først i 1980erne vurderet til i størrelsesordenen
500-650 ynglepar, dog med stor usikkerhed
(Dybbro 1985). Grell (1998) anslog ynglebe standen
midt i 1990erne til 800-1000 par (og nævnte,
at summerede maksima fra alle lokalite ter gav en
total på 1200 par). Vejlernes bestand på 80-130
par i de senere år udgør dermed 8-16% af landsbestanden.
Der ndes ikke andre tilsvarende vigtige
lokaliteter i Danmark for ynglende Troldænder.
Stigningen i Vejlernes ynglebestand forløb i
nogle år sideløbende med, at efterårs- og vinterfore
komsterne af rastende fugle steg betydeligt;
fra ca 150 fugle i årene 1978-82 til 1700-2200 i
1994-95, heraf over 1500 alene i Østerild Fjord.
Efter 1996 er der sket et sammenbrud i rast forekomsterne
til blot nogle få hundrede om efteråret.
Disse markante svingninger kan, ligesom mu ligvis
i nogen grad yngleforekomsterne, relateres
til næringsstoftilførslen til Vejlernes søer. Eutro-
eringen kan have begunstiget visse af artens
føde dyr, særligt dansemyggelarver. Stigningen i
den europæiske bestand menes hovedsageligt at
være betinget af øget eutroering (Grell 1998).
Bjergand Aythya marila
Christiansen (1939) var af den opfattelse, at nogle
få par Bjergænder ynglede i Vejlerne i 1930 rne.
Et fotogra af en hun (ud af to) med ællin ger i
1934 blev dog af eksperter bedømt som væ rende
en Troldand med en stor næbrodsplet. På den
tid oversomrede mindre okke af Bjergænder i
Vejlerne, hvilket naturligt kan have med ført mistanke
om yngleforsøg. Som støtte for sin for modning
anførte Christiansen, at der hvert år blev
Troldand 97
skudt unge Bjergænder på de første jagtdage i
august. Hvis dette er rigtigt, har arten sandsyn ligvis
ynglet i området (eller et andet sted i Nord jylland),
da efterårstræk normalt først registreres fra
midt i september (Møller 1978c).
Også senere er Bjerganden registreret som
o versomrende i Vejlerne, bl.a. 100 fugle 19. juli
1961 (Møller l.c.), men i feltstationens tid er kun
set få par og enlige fugle, som aldrig er blevet bedømt
som ynglende.
Toppet Skallesluger Mergus serrator
Holstein (1932) berettede om iagttagelser af enkelte
hanner og par af Toppet Skallesluger i Selbjerg
og Bygholm Vejle og i Østerild Fjord i
1927 og 1928. Kjær (1933) så "ikke så få Top pet
Skal lesluger, som synes at være talrigst i Øs terild
Fjord af alle Vejlerne, hvilket vel skyldes den
næ re for bindelse med Limfjorden". Christian sen
(1939) nævnte fra 1930rne, at "nogle par ruger
under bus kadser på dæmningerne nærmest Limfjor
den", hvor fra ungekuldene førtes både til Limfjor
den og ind i Vejlernes kanaler. Fouragerende
fugle sås langt inde i Vejlernes søer.
I 1964 vurderede Hald-Mortensen (1964), at
Top pet Skallesluger var en mulig, fåtallig yngle
fugl i de Østlige Vejler, men fandt ingen konkrete
be vi ser. I de Vestlige Vejler skønnede han,
at ynglebestanden talte ca 10 par, de este i Arup
Vejle og Østerild Fjord. I 1965 så Hald-Mortensen
(1972) 4-6 par i søerne på Bygholmengen,
men reg nede dem ikke som ynglefugle.
I 1964-66 gennemførte Kortegaard (1968) en
grun dig undersøgelse af Toppet Skalleslugers
yng le biologi i Vejlerne. Undersøgelsen havde
ikke som mål at forsøge at kortlægge bestan den,
men ud fra redefund og øvrige iagttagelser, som
kunne indikere yngel, vurderedes det, at 75-100