Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sorthalset Lappedykker<br />
Podiceps auritus<br />
Historie<br />
Sorthalset Lappedykker indvandrede til Thy i<br />
1870erne, hvor den "aøste" Nordisk Lappedykker,<br />
der indtil da skal have ynglet ere steder i Thy<br />
og på Mors (Møller 1978c). Allerede før år 1900<br />
ynglede arten almindeligt, og den er formentlig<br />
kommet til <strong>Vejlerne</strong> tidligt i 1900-tallet, efter<br />
at udpumpningen af vand var opgivet og bredvegetationen<br />
og Hættemågerne var begyndt at<br />
etablere sig. Første gang arten med sikkerhed er<br />
konstateret var i 1928 (Holstein 1932), hvor den<br />
betegnedes som almindelig i Selbjerg Vejle og<br />
Lund Fjord. Også i Arthur Christiansens (1939)<br />
artikel om <strong>Vejlerne</strong>s ynglefugle omhandlende årene<br />
1934-37 omtaltes arten som ret alminde lig og<br />
den næstalmindeligste lappedykker efter Toppet<br />
Lappedykker. Der blev ikke nævnt konkrete tal,<br />
kun at den var talrigest i de Østlige Vejler; men i<br />
en indberetning til Naturfredningsrådet (Chris tiansen<br />
1941) er bestanden (1934-37) vurderet til ca<br />
150 par (25 par i Tømmerby Fjord, 25 par i Ves løs<br />
Vejle, 100 par i Bygholm/Selbjerg Vejler). Disse<br />
tal, givet re år efter Christiansens sidste besøg i<br />
<strong>Vejlerne</strong>, er baseret på erindringer og derfor ikke<br />
præcise, men de viser, at der i 1930rne har været<br />
en betydelig bestand af Sorthalset Lappedykker i<br />
<strong>Vejlerne</strong>, som på det tidspunkt må have været en<br />
af landets vigtigste ynglelokaliteter.<br />
Fra de næste mange år er der kun få oplysninger,<br />
men fra tilfældige besøg af ornitologer vides<br />
bl.a., at der i starten af 1940rne (formentlig 1943)<br />
sås "hele okke" af Sorthalsede Lappedykkere i<br />
Selbjerg Vejle i juli (Christiansen 1947). Derudover<br />
er følgende iagttagelser publiceret: enkelte fugle<br />
sås i Selbjerg Vejle i 1948 (Møller 1978c); en<br />
ko lo ni af ukendt størrelse fandtes i sydenden af<br />
Sorthalset Lappedykker 37<br />
Byg holm Vejle 1949 (Davidson 1954); og 1-2 par<br />
yng lede i Bygholm Vejle 1959-62 (Preuss 1969).<br />
Ud over de nævnte haves ingen informationer<br />
før 1960erne fra ornitologer, der har været inde i<br />
reservatet. Det er sandsynligt, at arten har været til<br />
stede i hele perioden, om end i faldende antal, for<br />
ifølge Hald-Mortensen (1964) iagttoges kun ét par<br />
i 1963 (i kanalen ved Glombak), og ingen i 1964.<br />
Et par skal have ynglet ved Hovsør i 1965 og evt.<br />
i 1968 (Møller 1978c). Fra 1970erne er der ingen<br />
sikre eller blot formodede yngleforekomster, kun<br />
enkelte spredte iagttagelser i yngletiden – således<br />
i 1971 (Fog & Kortegaard 1973), men ikke i 1973<br />
(Gregersen 1973).<br />
Bestanden 1978-2003<br />
De første år efter feltstationens start i 1978 var der<br />
stort set årligt observationer af arten i yngletiden,<br />
ofte i tilknytning til hættemågekolonier (Tabel<br />
6). I 1983 gjordes det første sikre ynglefund, idet<br />
tre par sås med unger. Da arten optræder særdeles<br />
diskret, og rederne ofte anlægges skjult i<br />
hættemågekolonier, kan der godt have været yngle<br />
forekomster også i nogle af de forudgående år.<br />
Efter 1983 er iagttagelser på egnede lokaliteter<br />
af fugle i yngletiden kortlagt. Registreringerne<br />
er oftest foretaget som fjernkortlægning. Kun i<br />
sær lige tilfælde, i forbindelse med andet arbejde<br />
så som optælling af hættemågekolonier, er kolo nierne<br />
opsøgt. Desuden er samtlige iagttagne kuld<br />
noteret. I perioden 1983-97 er der årligt (undtagen<br />
1984) registreret 3-6 stedfaste par – en lille,<br />
men be mærkelsesværdigt stabil bestand. I 1998-<br />
2003 vok sede bestanden til et væsentligt højere niveau,<br />
11-39 par. I alle årene med yngle fore komst,<br />
med und tagelse af 1991, 1993, 1996 og 2001, er<br />
der set mindst ét kuld unger (Tabel 6).<br />
Glombak var de første år den hyppigst benyttede<br />
lokalitet; men efter 1990, hvor der sidste<br />
Tabel 6. Sorthalset Lappedykker 1978-2003, antal ynglepar, ungekuld og ægkuld. "+" indikerer enkelte obs. i yngletiden.<br />
Black-necked Grebe 1978-2003. Number of breeding pairs (Par), broods (Ungekuld) and nests (Ægkuld). "+" indicates<br />
a few observations of birds during breeding season.<br />
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990<br />
Par + + - + - 3-4 + 5 5 3-4 3-4 3-6 4-5<br />
Ungekuld 3 5 1 1 2 1 4<br />
Ægkuld<br />
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003<br />
Par 4-6 3-4 1-4 5-6 3-5 3-5 4-5 35-38 18-19 19 15-17 11 39<br />
Ungekuld 2 1 1 1 8 5 3 2 14<br />
Ægkuld 1 32