Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

186 Ynglefugle i Vejlerne
Ynglehabitaten
Holstein (1932) og Christiansen (1939, 1947) bemær
kede begge, at Sortternernes kolonier var at
nde på dybt vand og blød bund, så det oftest var
vanskeligt for mennesker at få adgang til re derne
"uden at blive tilsølet på en eller anden måde"
(Christiansen 1947). Undtagelsesvist var ko lo nier
ne dog anbragt på fast engbund og så til gænge
li ge, at lokalbefolkningen indsamlede æggene
(Chri s tiansen 1939).
Om 1965 berettede Hald-Mortensen (1972) at
re kolonier på tilsammen 42 par i Bygholm Vej le
havde delvist ydende reder af visne, våde plan testæng
ler på 20-60 cm dybt vand. I 1973 var rederne
i Lund Fjord anbragt direkte på en mudder a de
med opvoksende kransnålealger, i Bygholm Nord
var redeunderlaget ydende, afskårne tagrør i et
rør høs tet område på 25-30 cm vand, mens den
en li ge rede i Kogleakssøen lå på en ydende ø
be stående af rådne plantedele og opvok sende søkog
le aks (Gregersen 1973). Der ndes des uden
ek sem p ler på, at Vejlernes Sortterner har an bragt
deres reder i andre arters reder, således i re der af
Hæt te måge (Løppenthin 1939) og Blis hø ne (David
son 1954).
Kortegaard (1998) opdelte 103 kolonier i Vej lerne
1963-88 efter deres anbringelse; 78 var an bragt
på ydende plantedele i større søer eller damme
i rørskov, tre havde fast bund under rederne (ved
større søer), 17 lå i lavvandede græssede områder,
mens de sidste fem lå i høstet rørskov.
I feltstationens tid er kun et mindre antal ko lonier
opsøgt, og der ndes ingen systematiske regi
stre ringer af habitaten. De este iagttagne reder
har været mere eller mindre ydende, opbygget af
plan te dele i vandskorpen, mens nogle få har været
an bragt i forladte reder af Toppet og Gråstrubet
Lappe dykker, og en enkelt (6. juni 1996 Byg holm
Vejle) lå i en forladt knopsvanerede.
I en koloni på ca 30 par i New York var den
gen nem snitlige vanddybde omkring rederne 48 og
42 cm i 1994 og 1995 (Hickey & Melecki 1997). I
Skåne kontrolleredes i 1992-97 343 reder i 25 kolo
nier; 96% af kolonierne og 94% af rederne fandtes
på ydende plantedele, resten i tuer på oversvøm
met eng og i reder af Toppet Lappe dyk ker
(Olofsson 1997).
En stor del af Vejlernes sortternekolonier har
været placeret i forbindelse med hættemåge ko lonier.
Det har dog ikke været nogen betingelse, og
ko lo nierne som havde ynglesucces 1996-2003 var
alle placerede uafhængigt af hættemågekolonier.
Ud over helt lokale forhold omkring rede steder
ne påvirkes kolonianbringelserne formentlig af
fou rageringsmulighederne nær kolonien.
De vigtigste yngleområder de seneste 20 år har
været beliggende i Bygholm Vejle og ved Tøm merby
Fjord, i ekstensivt græssede over gangs zo ner i
rør sumpen eller småsøer i rør sko ven. Byg holm
Vejle og Tømmerby Fjord er begge lo ka lite ter,
som af diger er beskyttet mod ind træn gende nærings
stoffer fra de omgivende land brugs om rå der,
hvilket betyder renere vand, sundere un der vandsvege
tation og en større produktion af vandin sekter
end i Vejlernes øvrige områder. Der forelig ger
ingen kvantitative undersøgelser af insekt fau naen,
men ud fra en subjektiv bedømmelse er der sket en
mar kant forøgelse af produktionen af guldsmede
i Byg holm Nord i årene efter Krapdigets retablering
i 1994 (pers. obs.).
At Selbjerg Vejle og Lund Fjord ikke har været
benyttet siden 1984 hænger formentlig sam men
med, at fourageringsmulighederne på disse lokaliteter
er forringet som følge af for u re ning (Christensen
1998), og at de sumpede over gangs zo ner
skabt ved kreaturgræsning stort set er for svun det.
Ynglesucces
Ungeproduktionen (yvefærdige unger) er fulgt
si den 1981 (Fig. 69, Tabel 36). Der er årligt iagtta
get mellem nul og 43 yvefærdige ungfugle,
sva rende til mellem nul og 1,35 unge pr par, i
gen nem snit 0,34. Til sammenligning produce re de
64-80 par Sortterner i Skåne 1994-97 0,31-0,61
y ve fær dige unger pr par, i gen nem snit 0,44, og
i Tåkern lå unge pro duk tio nen i 12 yngle sæ so ner
1978-96 mellem nul og 0,86 unger pr par, med et
gen nem snit på 0,39 (Olofsson 1997). Værdi er på
over én unge pr par er sjældne i Sverige, men det
skete i Tåkern i 1999, hvor 23 par k 32 y vefær
di ge unger, 1,4 pr par (Gezelius et al 2000). I
Skåne forøgedes ynglesuccesen ved udlægning af
kun stige redepladser (kunststof eller tørv af rod lt
af tagrør); der var en klar sammenhæng mel lem
bru gen af de kunstige redepladser og antal let af
klækkede og yvefærdige unger pr par (Olofs son
l.c.).
Vejlernes Sortterner har, sammenlignet med
de sven ske, haft en lav ungeproduktion, som i en
år række var utilstrækkelig til at opretholde bestan
den. Kunstige redepladser (redningskranse
påspændt kyllingenet) har været udlagt på potentiel
le yng le ste der i Vejlerne i 1993-96, men Sortter
ner ne har ikke taget dem i anvendelse.
Fænologi
Ifølge Christiansen (1939) sås de tidligste Sort terner
i 1934-37 den 14. april (1936), men i øvrigt