Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

80%) er 26. april – 23. maj (Thorup 1998). Så stor
en spredning gør det svært at ramme et kort lægnings
tidspunkt, hvor en størst mulig del af be standen
har unger.
Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
Rødben
Danmarks (og Vejlernes) bestand af Rødben er
for mentlig reduceret væsentligt i løbet af 1900-
tallet, i takt med dræning og kultivering eller tilgroning
af ekstensivt udnyttede engområder. Der
ha ves ingen kvantitative opgørelser over landsbe
standen før i 1979, hvor Dybbro (1981) skønne
de den til 4000-6000 par. I betragtning af de
metodiske problemer, der er ved opgø relse af en
Rødben-bestand, må dette tal repræ sen tere en
undervurdering af bestanden, idet der på dette
tids punkt ikke forelå undersøgelser som kunne
kom pen sere for disse problemer. Thorup (1998)
an slog den samlede danske bestand til 10.000-
15.000 par omkring 1992, et niveau som fortsat
er det bedste bud på bestandsstørrelsen (Thorup
2006). I denne periode har Vejlernes andel ud gjort
ca 3-6% af bestanden (med yderligere 1-2% på
Lim fjordslokaliteterne nær Vejlerne). Med måske
over 800 par efter 2000 er Vejlernes andel steget
til 5-8%; som for andre vadefuglearter ses en tendens
til, at bestanden koncentreres på de bedste
eng fuglelokaliteter.
Hvis driften af Vejlernes engområder til rettelægges
efter de mere sårbare og krævende arter
som Almindelig Ryle, Brushane og Stor Kobbersnep
pe, med sen udsætning af kreaturer, slåning
som supplement til græsningen, og opretholdelse
af en høj vandstand igennem yngletiden, er der gode
muligheder for, at også Rødben med knapt så
specikke habitatkrav vil nde området optimalt
som ynglested.
Damklire Tringa stagnatilis
I årene 1986, 1988, 1989 og 1990 optrådte en terri
toriehævdende Damklire på engene i Læsvig og
Arup Vejle. Det har givetvis drejet sig om samme
individ. Fuglen var en særdeles aktivt spillende
han, som åbenbart gjorde indtryk på visse af de tilstedeværende
Rødben-hunner. I 1986 iagttoges en
par ring (Jørgensen & Seidenfaden 1987), og i de
tre år 1988-90 blev fuglen sammen med en Rødben
registreret som ungevarslende i juni (Kjeld sen
1990, 1991, 1992a). De formodede hybrid-un ger
blev dog ikke set, men det er også sjældent, at man
ser Rødben-unger, når forældrefuglene var sler.
Det er således "på ingen måde en urealistisk tanke,
at der på et tidspunkt har vimset små "Damben"kyllinger
rundt i Arup Vejle" (Kjeldsen 1992a).
Hvert år sås fuglen første gang mellem den 29.
april og 12. maj, og sidste iagttagelser var mellem
17. juni og 26. juni.
Tinksmed Tringa glareola
Rødben 155
Holstein (1932) fandt i 1928 et Tinksmed-par med
unger ved Selbjerg Vejle, "den af Vejlerne hvor
sik kert de este par yngler". Han regnede også arten
som ynglefugl på Bygholm og Vesløs Vejle.
Arthur Christiansen fandt ingen ynglebeviser
i 1930 rne, men registrerede stationære par "på
nogle af de gamle næs og fjordbredder, f.eks.
Kærup Hol me, Bygholm, ere steder ved Tømmer
by Fjord og navnlig nord og vest om Ves løs
Vejle" Christiansen (1939). Han an slog bestan den
til ca 10 par ved Bygholm/Sel bjerg Vejler, ca 15
par ved Ves løs Vej le samt "enkel te par" ved Tømmerby
Fjord (Chri s tiansen 1941).
Jensen (1942) fandt 25. juni 1942 et par rugen de
Tinksmede på en tange ved Vesløs Vej le, og under
et besøg i juni 1949 iagttog David son (1954) ungfugle
af Tinksmed på en hedestræk ning nær Vejlerne
(formentlig Skårup Odde).
De sidste ynglefund i Vejlerne var ifølge A.P.
Møl ler (1978c) og H.S. Møller (1980) i 1958 ved
Ves løs Vejle. A.P. Møller (l.c.) omtalte endvi dere
et ynglepar i Bygholm Vejle 1973, som vel var
det samme par, som i Atlasperioden 1971-74 blev
registreret som "sandsynligt ynglende" på Bygholm
engen (Dybbro 1976). Gregersen (1973),
som optalte ynglefugle i Vejlerne dette år, nævn te
ikke arten som ynglefugl, og Bygholm engen fo rekom
mer ikke at være en velegnet yngle loka li tet,
selv om der ofte kan ses parringsspil under for årstræk
ket. Det har også været tilfældet efter 1978,
men der er ikke gjort iagttagelser, som har givet
anledning til mistanke om ynglen.
Tinksmed er tilknyttet hedemoser og andre fugtige
områder i næringsfattige miljøer. Artens forsvin
den fra Vejlerne er sket sideløbende med tilba
ge gangen for en anden art med tilknytning til
denne habitat, Krikanden. Vejlernes randområder
må i 1930rne have set meget anderledes ud end i
dag, når de har kunnet tilfredsstille Tinksme dens
spe ci kke habitatkrav. Ændringer i driften samt
en stærkt forøget næringstilførsel har betydet, at
der i dag kun er få områder tilbage med hede karak
ter, og Tinksmeden vil næppe kunne optræ de
som yng le fugl omkring Vejlerne i vore dage.