Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Rødben Tringa totanus
Historie
Rødben var i 1928-31 "uhyre almindelig som
yng lefugl" (Holstein 1932), og i 1934-37 yng le de
arten "overalt på engene, tildels talrigere end Viben"
(Christiansen 1939). Sidstnævnte skøn nede,
at der var tale om "mange hundrede par". I 1964
op gjordes bestanden på Bygholmengen til ca 120
par, og herudover fandtes arten alminde ligt ynglende
på engene i både de Østlige og de Vest lige
Vej ler (Hald-Mortensen 1964). I 1965 kort lagdes
76 par på Bygholmengen, med en kon centration
til de fugtigste partier mod vest og nord (Hald-
Mor tensen 1972). Både i 1964 og 1965 fore gik
kort læg ningerne midt i juni.
Fog & Kortegaard (1973) fandt i alt otte reder
på tre redeeftersøgninger mellem 19. april og 3. juni
i 1971 i et 52,5 ha prøvefelt på Bygholmengen
(maks. fem reder på samme optælling). I res ten af
Vejlerne optaltes arten ikke, men den beteg ne des
som en talrig ynglefugl. I 1973 kortlagde Gre gersen
(1973) i alt 102 par, fordelt på 79 par i de Østlige
Vejler (heraf 62 Bygholmengen) og 23 par i de
Vestlige Vejler. Han bemærkede, at der formentlig
var tale om et underestimat, og skøn nede det
reelle antal til knap 150 par. I 1974 gen nem før tes
en kortlægning af et prøvefelt på Byg holm engen,
hvor der i maj fandtes 27-36 par, men i juni kun
14 par (H.S. Møller 1975), og det be mær ke des, at
en betydelig del af bestanden forment lig opgav at
yngle dette år. På hele Bygholm en gen kortlagdes
i 1975 27 par Rødben, inkl. tre redefund (Laursen
1976).
Ud fra de tilgængelige kilder ser det ud til, at
Rød ben-bestanden i Vejlerne har været fal den de
forud for feltstationsperioden. Den mest kom plette
tælling er fra 1973, og de anslåede 150 par dette
år må indikere en betydelig nedgang i for hold til
de "mange hundrede par" i 1930rne. Alle tal lene
er dog usikre, og Rødben er en vanske lig art at
op tælle, så bestanden kan være væsent ligt un dervurderet.
Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Kortlægning af Rødben er til og med 1987 fo regået
på samtlige enggennemgange, hvilket på de
tre store englokaliteter Bygholmengen, Vesløs/ -
Arup Vejler og Østerild Fjord vil sige 3-5 gange
Rødben 151
i hver ynglesæson, mens randarealerne kun blev
dæk ket med en enkelt gennemgang. Alle former
for yngleaktivitet er kortlagt. Fra 1988 er samtlige
lokaliteter gennemgået to gange, men Rød bene ne
er normalt kun kortlagt på den sidste enggennemgang
ca 25. maj – 20. juni, så de e ste er ble vet
kortlagt som ungevarslende. Siden 1986 har det
for de store lokaliteter været forsøgt at tilret telægge
tidspunktet for kortlægningen, så det faldt
sammen med maksimal ungeklækning. Det er sket
i samråd med observatørerne på Tip per ne, som
føl ger et stort antal reder til klækning.
Uden for de store lokaliteter er der kortlagt enkel
te isolerede par, som er truffet på tællingerne
på andre tidspunkter end på de egentlige eng gennemgange.
Tællingerne har vist en stigende tendens (r s =
0,80, P < 0,0001). I årene 1978-85 var niveauet
ret konstant på 135-185 par. Siden, frem til 1999,
blev der registreret mellem 200 og 370 par, dog
væ sentligt færre i 1996. I 2000-03 er bestanden
ste get til det hidtil højeste niveau, med 641 par i
2003 som rekord (Fig. 61).
Bygholmengen er langt den vigtigste lokalitet
med 59% af bestanden. Vesløs/Arup Vejler har
huset 15% og Østerild Fjord 12% – resten har
været spredt fordelt i randområderne, med Selbjerg
Vej le, Tømmerby Fjord og Læsvig som de
stør ste lo ka liteter (3-5% hver).
Tæt på Vejlerområdet blev bestanden af Rødben
indtil 1997 kortlagt på Limfjords-strand engene,
med op til 99 par på Fjordholmene, 19 på
Holmkær, 28 på Arup Holm og seks på Hov sør
Røn. Omkring Lønnerup Fjord er fundet op til 12
par.
Det må formodes, at dækningsgraden ved optæl
lingerne af Rødben har været ret lav. I de senere
år er hovedparten af bestanden kortlagt som
ungevarslende, så resultatet har været stærkt påvir
ket af såvel klækningssucces som ynglefæ nolo
gi. Selv ved en høj klækningssucces vil der ofte
være så stor spredning på yngletidspunktet, at
man med kun en enkelt enggennemgang uvæ ger-