Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
124 <strong>Ynglefugle</strong> i <strong>Vejlerne</strong><br />
Stylteløber Himantopus himantopus<br />
Stylteløber har ikke optrådt med yngleadfærd i<br />
Vej lerne i den primære periode for denne artikel,<br />
men et yngleforsøg efter feltstationens lukning<br />
skal kort omtales her. I 2005 fandtes et par Stylte<br />
løbere på den nordlige del af Bygholmengen<br />
nær Krapdiget i perioden 25. maj – 9. juni. Fuglene<br />
sås tæt sammen den første uge, hvorefter observationerne<br />
af hunnen blev sjældnere, men det<br />
blev iagttaget ved ere lejligheder, at parret samlet<br />
øj op og varslede for overyvende Krage<br />
og Rørhøg. Den ene fugl vendte altid tilbage til<br />
samme sted ved en lavvandet pande i engen og<br />
for svandt. Denne type adfærd, som kun kan tol kes<br />
som redeforsvar, sås frem til 7. juni, men her ef ter<br />
blev yngleforsøget tydeligvis opgivet, og par ret<br />
iagt toges igen fouragerende sammen et stykke<br />
fra rede området i et par dage (Nielsen 2006a).<br />
Yngleforsøg af Stylteløber er tidligere kun én<br />
gang registreret i Danmark, på Tipperne i 1994,<br />
hvor der ligeledes var tale om et par, som havde<br />
rede fra sidst i maj og opgav yngleforsøget først i<br />
juni (Thorup & Amstrup 1995).<br />
Klyde Recurvirostra avocetta<br />
Historie<br />
Klyden har sandsynligvis ynglet i <strong>Vejlerne</strong> lige<br />
siden afvandingen, da artens habitatpræferencer<br />
har kunnet tilfredsstilles allerede før der kom et<br />
udbredt græsdække på engene. Desuden har arten<br />
formentlig i forvejen ynglet ved Limfjordens kyster.<br />
Første konkrete angivelse af ynglende Klyder<br />
i <strong>Vejlerne</strong> er fra Sodborg (1909), som nævn te<br />
"en lille koloni" på "vejlen", formentlig Byg holm<br />
Vejle. Ig. Ussing (1914) fandt en stedkendt person<br />
den første ynglekoloni i 1911. På dette tidspunkt<br />
var landsbestanden beskeden pga. forfølgel<br />
se (Løppenthin 1967), og antallet voksede først<br />
ef ter totalfredning i 1922.<br />
Kjær (1929) nævnte, at der kun sås enkelte<br />
Kly depar under et besøg i <strong>Vejlerne</strong> 1928, men at<br />
der ca re år tidligere skulle have været en "stor<br />
ko loni". Det fremgår ikke klart, om lokalite ten er<br />
i selve <strong>Vejlerne</strong> eller ved Limfjordsky sten. Holstein<br />
(1932) var mere konkret, da han i 1928 opgjorde<br />
bestanden til ca 10 par i Vesløs Vejle og<br />
mindst 30 par på Bygholmengen, bl.a. ud fra rede<br />
fund. En udstoppet Klyde mærket Hovsør 21.<br />
maj 1932 fandtes i en fuglesamling (Thøger sen<br />
1975). I 1933 fandt Kjær (1933-34) ca 12 par<br />
i den østlige del af Østerild Fjord, og nævnte at<br />
ar ten også fandtes andre steder omkring denne<br />
lo kalitet. For årene 1934-37 angav Christiansen<br />
(1939) arten som fåtallig på Bygholmengen og i<br />
Vesløs Vejle, og som lejlighedsvist ynglende på<br />
andre lokaliteter. Det samlede antal par over steg<br />
næppe 50, og bestanden var formentlig faldende,<br />
bl.a. pga. ægsamling i hættemågekolonierne, som<br />
Kly derne ofte ynglede i forbindelse med. Helms<br />
(1941) berettede om "hundredevis af Klyder" på<br />
Byg holmengen i juni 1940, mens Jensen (1942)<br />
sidst i juni 1942 fandt 10 par ungeførende Kly der<br />
ved Arupdæmningen i Østerild Fjord, samt ere<br />
på fjordsiden; fra Vesløs Vejle angav han 4-5 par.<br />
Herefter foreligger ingen oplysninger før i<br />
1964, hvor bestanden var steget markant, til<br />
ca 400 par på Bygholmengen og 30 par i Arup<br />
Vejle og Øs terild Fjord (Hald-Mortensen 1964).<br />
Samme år yng lede arten med følgende antal på<br />
nærliggende lo ka liteter: Holmkær/Holm tange 15-<br />
20 par, A rup Holm 50-75 par, Hov sør Røn 4-5 par<br />
(Dyb bro & Jørgensen 1971). I alt for hele områ<br />
det (uden Fjord hol me ne/Aggers borg Vildtreser -<br />
vat) kan be stan den i 1964 altså opgøres til ca 500-<br />
530 par. I 1965 optaltes ca 340 par på Byg holmen<br />
gen (Hald-Mor ten sen 1972). Herefter faldt bestanden<br />
hur tigt: ca 165 par på Bygholmengen i<br />
1968 (145 re der fundet) og blot 10 redefund og<br />
må ske nogle få yderligere par i 1971. I resten<br />
af reservatet fand tes i 1971 50 reder, og det bemærkes,<br />
at bestan den næppe har været meget