Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Bynkefugl Saxicola rubetra
Kjær (1929) bemærkede fra et besøg i Vejlerne
1928, at "på hegnspæle sås Bynkefuglen". Holstein
(1932) så enkelte par i årene omkring 1930
og for modede, at arten ynglede. I ingen af til fældene
an gives det, hvor arten blev set, men forment
lig var det i randområderne eller i Vejler nes
ud kan ter. Chri s tiansen (1939) er mere præcis, når
han skri ver, at Bynkefuglen midt i 1930rne yngle
de "langs udkanterne. Reder ofte på dæmninger
og grøf te kanter." Ellers ofredes arten ikke mange
bemærk ninger i de tidlige beretninger fra Vejlerne,
blot konstateredes, at den fandtes som ynglefugl
i området.
Gregersen (1973) nævnte, at arten i 1973 ynglede
med enkelte par i randområderne, især omkring
Skårup Odde.
Siden feltstationens start i 1978 er terri to riehævdende
Bynkefugle omkring Vejlerne blevet
kort lagt, de første år sporadisk, men siden 1990
sy stematisk. Kortlagte territorier er i de este tilfæl
de baseret på syngende hanner eller fugle med
føde i næbbet nær formodet rede. Der er fundet
mel lem otte og 84 territorier, med en kraftigt falden
de tendens (Tabel 39). Langt de este fugle er
fun det i randområderne, men enkelte har sunget
fra ur ter eller mindre buske i kanterne af reservatet.
Ar tens foretrukne tilholdssteder om kring
Vej ler ne har især været de mere "tilgroede, ferske,
måske ligefrem sure enge med stor bota nisk
mang fol dighed" (Chri s tensen & Kjeld sen 1998),
samt i visse tilfælde tørre og sandede steder eller
blot grøf tekanter langs kulturmarker. Næs ten en
tred je del (31%) er fundet omkring Tøm mer by
Fjord, hvis randområder rummer mange enge og
ur te mar ker i forskellige til gro nings sta dier. Også
Sel bjerg Vej les, Lund Fjords og Arup Vej les omgi
vel ser har hu set mange Bynkefugle, hen holdsvis
18%, 17% og 16%.
Den negative bestandsudvikling i Vejlerne falder
sammen med en stor tilbagegang på lands plan,
hvor bestandsniveauet ud fra punkt tæl lin ger er
fal det til en tredjedel i perioden 1980-2005 (Heldbjerg
2007). Kortlægningen af Vej ler nes Bynkefugle
er formentlig det eneste doku men te re de eksem
pel på, at en konkret bestand er fulgt med år-
Tabel 39. Bynkefugl 1990-2003, antal territorier.
Whinchat 1990-2003. Number of territories.
Bynkefugl 191
lige optællinger over en årrække. Byn ke fugle bestan
den er ligeledes gået tilbage i det meste af det
vestlige og centrale Europa (Grell 1998). Som årsag
til tilbagegangen anføres sædvanlig vis habitatæn
dringer på ynglepladserne, evt. tilgroning, men
i Vejlernes tilfælde kan dette næppe alene for kla re
den voldsomme tilbagegang. Tørke og ha bi tat foran
dringer i overvintringsområderne kan evt. spille
ind.
Græshoppesanger Locustella naevia
Græshoppesanger indvandrede sent til Nord jylland,
og først fra 1964 har der årligt været syngende
fugle i landsdelen (Møller 1978c). Arten er
ikke nævnt fra Vejlerne før feltstationsperioden
bortset fra i Møller (l.c.), der viser et kort, hvor to
fund i de Østlige Vejler og ét i de Vestlige Vejler
er markeret. Under den første atlasundersø gelse
1971-74 blev arten registreret som sandsyn lig vis
ynglende i ét kvadrat i de Østlige Vejler (Dyb bro
1976).
Siden feltstationens start i 1978 har der hvert år,
dog ikke 2002, været registreret mindst én Græshoppesanger
i Vejlerne, i gennemsnit knap re
fugle (Tabel 40). Fuglene er i alle tilfælde kortlagt
som syngende, ofte over længere perioder, men
blot én registrering er medtaget som en mulig yngle
fugl. Forekomsterne var mest stabile i perioden
1985-92 med 4-7 syngende fugle årligt. Herefter
har der været større udsving, bl.a. med otte i 1994
og 11 i 1996, men ind imellem også år med kun
en kelte fugle, og 2001-03 har der kun været én
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
62 74 84 57 47 48 44 29 20 25 14 13 8 11