Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Prædation kan lokalt have været en med virken
de årsag, i det mindste er bestanden af både
ræv, mink og Rørhøg (tre af de potentielt vig tig ste
prædatorer) gået frem på landsplan. Men da rylebestanden
har været stabil på ere loka li te ter u den
nogen form for prædatorkontrol, er der næppe
grund til at antage, at prædation er ho ved år sa gen
til Rylens generelle tilbagegang (Tho rup 2004).
I Vej lerne er det også påfaldende, at ry le bestanden
har udviklet sig modsat ere andre arter, som
havde deres største bestande i årene 2000-03, hvor
rævebestanden var meget lav (se ek sem pelvis
Vibe). I større yngleområder som Byg holmengen
er Rylen næppe særlig sår bar over for ræveprædation
(Ole Thorup in litt.).
Vejlernes betydning som ynglelokalitet for
baltisk Almindelig Ryle
Vejlernes Ryler tilhører den baltiske bestand af
un der arten schinzii. Denne bestand (under ti den
kaldt Engryle) yngler på kulturpåvirkede enge i
et tempereret klima, i modsætning til de este andre
bestande, som yngler på arktisk tundra. Den
bal tis ke bestand har tidligere været meget tal rig
på enge i Danmark, især enge med høslæt, men i
takt med ændringerne i driftsformerne er den gået
stærkt tilbage. Først i 1990erne talte den dan ske
be stand formentlig færre end 750 par (Tho rup
1998) ud af en samlet bestand på under 2000 par
Eng ry ler (Thorup 1997a). Omkring årtusind skiftet
var den danske bestand nede på 340-360 par,
og den samlede baltiske bestand på 1110-1360
par, med Danmark, Estland og Sverige som de tre
vigtiste lande (Thorup 2004, 2006).
Med de ovennævnte forbehold for be standsstørrelsen
i Vejlerne må det anslås, at den sidst i
1980erne var 175-200 par (inklusive de få, der
yng lede på nærliggende Limfjordslokaliteter).
Si den er bestanden reduceret noget og formo des
Almindelig Ryle 137
nu at være på ca 100 par. Vejlernes enge er der for
af stor betydning for såvel den danske som den
in ter na tio nale bestand af baltisk Almindelig Ryle.
Be standen er i stigende grad blevet koncen treret
på nogle få "superlokaliteter", således ndes
to tredjedele af de ynglende danske ryler nu på
kun de tre lokaliteter Vejlerne, Tipperhalvøen og
Agger/Harboøre Tanger. Almindelig Ryle er en
af de arter, for hvilken Vejlerne huser den største
andel af den danske bestand, og især Byg holmengen
er af vital betydning. Det er derfor sær deles
vigtigt, at forvaltningen sikrer en habitat, som
til fredsstiller Almindelig Ryles krav til yngleste
det. Det indebærer, at græsset både i rugetiden
og ungeføringstiden skal være kort (under
10 cm, gerne med partier under fem cm), og at
der skal være vandfyldte, lavvandede pander i
engene, som først må tørre ud sent i yngleti den.
Da lav vegetation er vigtigt til langt hen i juni,
er det essentielt, at engene ikke gødskes (Tho rup
1997a, 1998). På Tippernes enge er den lave vege
ta tions struk tur opretholdt ved en kombina tion
af græsning og slåning, mens 1990 ernes sommer
slå ning af Bygholmengens vestlige dele, samt
en forøget indsats for at holde engene i Vesløs/ -
Arup Vejler åbne siden 2000, har medvirket til, at
større dele af Vejlerne henligger med en lav vege
ta tion. Det vil dog fortsat være de højere partier
af Bygholmengen mod øst (som der ikke har
været praksis for at slå), som vil være den mest
vel egnede habitat for Almindelig Ryle, forudsat
at der holdes en høj vandstand, så panderne
ikke tørrer ud for tidligt, og at udsætningstidspunk
tet for kreaturerne udskydes til så tæt på 1.
ju ni som muligt. Det vurderes, at betingel ser ne
for at opretholde Vejlernes (og især Bygholm engens)
store betydning for baltisk Alminde lig Ry le
i høj grad er til stede, idet der her er tale om en
u gødet brakvandseng, hvor driften uden for store
hensyn til økonomiske konsekvenser kan sty res
og tilpasses denne sårbare og hensynskræ ven de
art.