Ynglefugle i Vejlerne - Dansk Ornitologisk Forening

Optællingsmetodik og resultater 1978-2003
Skægmejsernes optræden i yngletiden er tem melig
"diffus" – de hævder ikke territorium, og på
mange lokaliteter med store bestande yngler fugle
ne i løse kolonier (Björkman 1974, Bezzel 1993,
Cramp & Perrins 1993), med ned til tre-re me ter
mellem reder (Björkman l.c., Stepniew ski 1995). I
felt stationsperioden er der ikke gjort forsøg på en
egent lig kortlægning af bestanden, blot er samt li ge
iagt tagne individer noteret. Endvidere fore gik der
i 1986 og 1988-96 ringmærkning i rørskoven (se
Siv sanger). Det indsamlede materiale er sum meret
og præsenteret på forskellig måde – årssummen
af alle observationer, antal dage med ob serva
tio ner, maksimumtælling (totalt og på Sel bjergtak
seringen), samt antal ringmærkede pr år (Ta bel
46). For årssum og antal observations dage gæl der
det forbehold, at feltstationen i 1978 og 1998-
2003 ikke var vinterbemandet, men dette forhold
har næppe påvirket maksimumtællingerne.
I 1978 var der observationer af Skægmejser det
meste af året frem til november, men til sy ne la den -
de slog isvinteren 1978-79 bestan den næs ten helt
ud, idet meget få fugle sås i 1979. Selv om der
også i 1980 var enkelte observatio ner ser det ud til,
at Skægmejse igen for svan dt som ynglefugl i Vejlerne.
I 1986 var der atter nogle få observationer
(bl.a. blev en fugl ring mær ket i Sel bjerg Vejle),
men dette nye kolonise rings for søg mislykkedes
formentlig, så det var re sul ta tet af en ny indvandring
da arten fra somme ren 1988 igen dukkede
op. Siden dengang har der kon ti nu er ligt været
Skæg mejser i Vejlerne, og i løbet af få år blev der
Skægmejse 205
opbygget en meget stor be stand. Alle re de i 1992
gav en Selbjerg-takse ring hele 224 Skæg mej ser, og
samme år ring mær ke des 607 i Han Vejle. I 1993
lå antallet af ob ser va tio ner også på et højt ni veau,
men årene 1994-97 var der færre. I 1998-2003
var der igen mange re gi stre rin ger af Skæg mejse,
men forløbets detaljer af hæn ger af opgørelses meto
den: største årssum (6784) og største tal på en
Sel bjerg-taksering (361) var i 2000, mens største
mak si mum tælling (641) var i 2003. Selbjerg-takse
rin gerne blev gået mindre re gel mæs sigt i 2002-
03, især i efteråret, hvil ket kan forklare de lave tal
disse år for denne re gi stre ringstype. Overord net
set er der ingen tvivl om, at der de sidste år af feltstationsperioden
var en meget stor bestand.
Tabel 46. Skægmejse 1978-2003, årssum, antal observationsdage, maksimumtælling totalt og maksimumtælling på
Selbjerg-takseringen samt antal ringmærkede. Bemærk, at i 1978 og 1998-2003 er årssum og antal observationsdage
ikke helt sammenlignelig med øvrige år, eftersom feltstationen var lukket en del af vinterperioden (tal sat med kursiv).
Bearded Tit 1978-2003. Sum of annual records (Sum af iagttagelser), number of days with records (Observationsdage),
maximum count (Maks.-tælling), maximum on "Selbjerg transect" (SELtaks maks.) and number of ringed individuals
(Ringmærkning). For 1978 and 1998-2003 some of these indexes are not completely comparable with other years,
since the Field Observatory was closed during part of the winter (gures shown in italics).
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Sum af iagttagelser 73 6 8 0 0 0 0 0 5 0 12 126 977
Observationsdage 18 4 5 0 0 0 0 0 5 0 5 37 108
Maks.-tælling 11 2 3 0 0 0 0 0 1 0 4 10 47
SELtaks maks. 7 1 0 0 0 0 0 0 0 0 4 10 38
Ringmærkning 1 0 0 124
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Sum af iagttagelser 1941 4327 4399 1390 2840 1411 2495 4629 2481 6784 4892 2216 2410
Observationsdage 153 175 180 118 192 133 134 149 129 134 130 67 47
Maks.-tælling 99 324 219 96 105 121 298 362 216 413 266 267 641
SELtaks maks. 93 224 203 55 80 74 196 257 202 361 207 80 108
Ringmærkning 236 607 392 166 131 63