Intern prøve i kliniske kompetencer på 3. semester afprøvning af ...

Prøveformens udgangspunkt i en konstrueret case med krav om, at den studerende skal udføre
udvalgte færdigheder med en figurant, der spiller patient, er en virkelighedsnær situation i et
risikofrit rum, der under prøveafviklingen fungerede tilfredsstillende. I svar fra spørgeskema­
erne peges der på, at prøvens form er hensigtsmæssig til at dokumenter forskellige kompeten­
cer hos den studerende. En del af de studerende påpeger dog det kunstige i situationen, trods
dette peger de på det hensigtsmæssige i formen.
Færdighederne, som der prøves i slutningen af 3. semester, har været en del af pensum i de
teoretiske studier. Der har været undervisningstilbud i skolens øvelokaler, som har skullet
danne grundlag for den studerendes fortsatte tilegnelse af færdighederne i de kliniske studier.
Besvarelserne fra de studerende viser, at der er en del, der ikke har haft mulighed for i de
virkelighedsnære situationer i praksis at tilegne sig/øve færdighederne, hvilket er problema­
tisk. Spørgsmålet er, om de uddannelsessteder, skolen har godkendt til kliniske studier i
grundlæggende sygepleje i 1. 2. og 3. semester, reelt kan indfri uddannelseskravene om at de
studerende tilegner sig specifikke kompetencer.
Prøveformen er velegnet til at bedømme den studerendes kliniske færdigheder og kompe­
tencer, men der er nogle problemer knyttet til eksaminatorernes bedømmelse af situationen.
Den studerendes eksamenspræstation er i pilotprojektet blevet bedømt på to forskellige
måder. Dels ud fra en helhedsvurdering af præstationen (ordinær eksaminator), og dels ud fra
objektivt strukturerede vurderingskriterier (”testeksaminator”). Ved sammenligning af de to
bedømmelsesmåder på samme eksamenspræstation, viser der sig markante forskelle i
vurderingerne. Opgørelsen viser, at der er uoverensstemmelse i 66 % af bedømmelserne, og i
11 ud af 32 bedømmelser er uoverensstemmelsen markant. Når der i 6 vurderinger er diver­
gens mellem vurdering og karakter, og de studerende har bestået, trods brugen af en ter­
minologi, som peger på en ikke bestået præstation, er anvendelsen af karakteren bestået/ikke
bestået problematisk, for hvem sætter niveauet for den netop acceptable eksamenspræstation?
Er der her tale om en kodificeret viden hos undervisere i uddannelsesinstitutionen, eller er der
en uartikuleret enighed om, hvad den gode sygepleje er? Uenigheder i vurderingerne er ek­
sempler på, at der trods skriftlige kriterier for prøven vægtes forskellige ting. Den studerende
retssikkerhed er ikke til stede, ej heller retfærdighedsprincippet. Det er ”tilfældigt” om den
studerende består, det afhænger helt af den eksaminator, hun/han tilfældigvis får tildelt i
prøvesituationen. Det er krænkende for den studerende i et retssamfund. Den studerendes
retssikkerhed vil styrkes ved tilstedeværelsen af en ekstern kontrolleret evaluator/censor.
­ 49 ­