Intern prøve i kliniske kompetencer på 3. semester afprøvning af ...

Vurderingen af skemaerne som et redskab til bedømmelse af studerendes kliniske
færdigheder, pegede i positiv retning, idet både eksaminatorer (og studerende) fandt dem
anvendelige.
Skemaernes anvendelighed i en fremtidig prøvesituation kræver en justering, idet
kompleksiteten og dermed sværhedsgraden af de enkelte cases med dertil hørende
færdighedsopgaver må gøres mere ens, ligesom selve afkrydsningen må standardiseres,
således at det bliver tydeligt, at et ja­svar er et rigtigt svar eller en korrekt udført opgave, og et
nej­svar tilsvarende peger på en ikke udført handling eller en ikke korrekt udført handling. De
enkelte færdigheder må pointfastsættes ud fra fastlagte kriterier fra skolens undervisere, så der
ikke hersker tvivl om, hvilken sygepleje, der vurderes som rigtig, og hvilke handlinger, der
for patienten betragtes som værende af livsvigtig karakter. Det vil gøre opgørelse af den
samlede præstation mere overskuelig, og samtidig honorere kravene til objektivitet og
retfærdighed over for den enkelte studerende.
Selve prøvesituationen blev af flere studerende betragtet som værende kunstig. Det kan ikke
blive anderledes, når prøven er valgt afholdt i skolens kliniske demonstrationsstue, og med
medstuderende som figuranter. En mere virkelighedstro prøvesituation kunne være afholdelse
med ikke kendte figuranter, som blev kaldt ind til prøven. En metode der anvendes ved
lignende (OSCE) prøver/eksaminer andre steder i uddannelsessystemet, men som givet ville
blive en omkostningsfordyrelse.
9. Perspektivering.
Evaluering i sygeplejerskeuddannelsen enten den er summativ eller formativ er en pædago­
gisk udfordring, der rummer en fordring til underviseren på såvel det etiske som det faglige
plan. Prøvens kontrolfunktion, der stiller krav om reliabilitet og validitet, skal ikke kun ses ud
fra et samfundsperspektiv. Ud fra den studerendes perspektiv er det transparenthed,
retfærdighed og retssikkerhed, der er væsentlig. Der må fra starten af det kliniske forløb være
oversigt over undervisningens indhold og vurderingskriterier, som danner grundlag for en
objektiv og retfærdig vurdering af eksamenspræstationen.
Ud fra international litteratur, hvor den standardiserede evaluering har været afprøvet gennem
mange år, må det konstateres, at evalueringskulturen i sygeplejeskolerne må udfordres og
sætte den mere traditionelle form for forståelse af evaluering på spil med nyere former for
evaluering/eksamensformer. Måske skal vi som skolekultur ikke direkte overtage den standar­
­ 64 ­