Intern prøve i kliniske kompetencer på 3. semester afprøvning af ...

den studerendes læring i hverdagen. Hvis ikke der er konsensus herom, er kravene til prøven
ikke transparente.
Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan ikke omregnes til en karakter efter 13­ skalaen. I
sammenligningen af de ordinære eksaminatorers vurderingsskemaer for at se hvilke termino­
logi de anvendte, tonede terminologien fra 13­skalaen frem. Karakterskalaen, den såkaldte 13­
skala er primært opbygget til vurdering af den rent mundtlige/verbaliserede eksamenspræsta­
tion, hvor den studerende i sin eksamensadfærd viser viden, svarende til det cognitive område
indenfor Blooms taxonomi. 13­ skalaen inddeles i fire karaktergrupper, ­ udmærket (13­ 11­
10), ­ middel (9­8­7), ­ det netop acceptable (6) og usikker (5­ 03­ 00).
Til vurderingen af en eksamenspræstation, som sker i et relationelt forhold, her en patient
(case), er der flere vidensområder på spil. Her skal den studerende vise viden indenfor det
cognitive, affektive og psykomotoriske område. Ikke selektiv viden indenfor det enkelte
område, men en kombinationsviden, en viden vævet ind i hinanden, og som viser sig som
kundskab i handling/ udførelsen af færdighed og i den faglige begrundelse for den udførte
færdighed. Til vurdering af praktiske færdigheder og begrundelse for handling er der ingen
hjælp at hente i gældende karakterskala. Det kan antages, at eksaminator derfor bruger en
kombination af karakterskalaen og en vurdering ud fra et fagligt etiks skøn. En konsekvens af
en karakterskala opbygget ud fra et snævert kundskabssyn. Ifølge Hiim og Hippe (2001, s.
244) er arbejdskundskab grundlæggende kvalitativ i sin karakter, og i en fagprøve er den
studerende enten bestået /ikke bestået.
Der er en ambivalens i lærernes holdninger, der viser sig ved, at der er enighed om, at brugen
af de objektive standardiserede vurderingsskemaer er en god måde at vurdere de studerendes
færdigheder på, men samtidig peger de på, at det er godt at kunne afgive sin egen, personlige
vurdering af præstationen. Det tyder på, at den subjektive vurdering faktisk spiller en stor
rolle i bedømmelse af de studerendes færdigheder. Der er derfor tale om personlige, skøns­
mæssige bedømmelseskriterier, hvilket må siges at være uacceptabelt i en offentlig prøve.
Ved brugen af vurderingsskemaerne, hvor der sættes fokus på en objektiv vurdering, er
”testeksaminator” ikke konsistens i sin fulde vurdering. I flere tilfælde påvises der uoverens­
stemmelse mellem testeksaminators afkrydsninger i skemaet og den globale vurdering. Den
globale vurdering har en tendens til at afspejle en eksamens­præstation, som er på et højere
niveau end præstationen læst ud fra det ”objektive” standardiserede vurderingsskema, hvilket
viser, at eksaminator har problemer med at opfylde kravet om objektivitet i bedømmelsen.
­ 51 ­