Abstract Forord - Roskilde Universitet

More documents

Recommendations

Info

100 Din hengivne H.C. Henningsen… 185 Vigtigheden af, at præcedensen skulle nævnes for ministeren fremgår her af brevet, da det måske ellers ikke ville være ansøgningsbehandleren bevidst på kommandovejen. Herved antages det, at Munch som en form for garant ville kunne gribe ind i det tilfælde, at ansøg- ningen ville blive afvist for at håndhæve retfærdigheden af sagsbehandlingen. I følgende tilfælde ser vi nemlig en afvisning fra regimentet af en henvendelse, hvor der nøje blev taget stilling til de forskellige argumenter, der var i spil. Den udbredte antagelse om, at man intet kunne opnå gennem kommandovejen belyses herigennem. Gardehusarregimentet København, den 9/4 1915. Til Hr. Gårdejer A. Rosager. Rosagergård - Vejstrup. Hr. Gårdejerens til krigsministeriets d.25' f.M. indsendte ansøgning om at få deres søn, korporal nr. 747/1912 S.A.Rosager, ved orlov fritaget for tjeneste fra d.18/4 til d.9/5 d.A. har Overkommandoen tilsendt regimentet til afgørelse. Regimentet må derfor henholde sig til Overkommandoens bestemmelser, der går ud på, at orlov kun vil blive tildelt sådanne værnepligtige, der ved attest fra den civile øvrighed (sognefoged, sogne- præst) godtgør, at de driver selvstændig landbrug (gartneri) samt, at den pågældende nærværelse i så- tiden er påtrængende nødvendig. Disse betingelser for tilståelse foreligger ikke om bilag til Hr. Gårdejerens ansøgning, der kun er anbefalet på det bedste af sognefogeden. Det fremgår af Hr. Gårdejerens ansøgning, at de har haft bestyrer under deres fraværelse i anledning af virksomhed i det offentlige, og vel indirekte, at de ikke har haft det i den tid, fra 1/8 f.A. indtil dato, hvori deres søn har været indkaldt, en tid, der vel også af mange grunde har krævet en kyndig ledelse af driften. ansøgning. Regimentet ser sig som følge af det foran anførte ikke i stand til at imødekomme Hr. Gårdejerens 186 Her beskrives retningslinjerne for at få tildelt orlov, hvor et bilag med attest fra sognefogeden eller sognepræsten (hvilket også anbefales at anskaffe i brevet fra Eduard Larsen tidligere) ligefrem var en nødvendighed og en anbefaling fra disse statusmænd alene ikke 185 Breve vedr. Sikringsstyrken 1915: ks. 45 186 Breve vedr. Sikringsstyrken, 1915 ks. 45
var nok. At ansøge om såtidsorlov i sig selv var altså ikke nok, men derudover skulle orloven være ”påtrængende nødvendig” og dette var selvom hensyn til orlov angående såtiden fremgik af armédagsbefalingerne fra d. 29 marts og d. 3 april 1915, hvilket var inden denne afvisning fandt sted. Udover denne aktive rolle på ansøgerens part ser vi også, at kommandovejen spillede en væsentlig rolle, hvilket er interessant i forhold til den ordre til Overkommandoen d. 10 oktober 1914 som omhandlede skærpelse af indkaldtes henvendelser i henhold til ansøg- ninger. I undersøgelsen fandt vi tidligere, at indtil flere indkaldte skrev til Munch efter denne dato, hvilket efterlader spørgsmålet om, hvordan Munch reagerede på disse ansøg- ninger i dette perspektiv. Vi ved han tog klagernes bekymringer og ønsker med videre til sine møder med Overkommandoen, og fik gennemført flere tiltag i Folketinget og Krigs- ministeriet. Dette taler umiddelbart for den tendens i brevene, hvoraf det fremgår, at hvis noget skulle gøres, så var det Munch man skulle have fat i. De indkaldtes argumentation og løsningsforslag Vi har antaget, at brevene er autentiske angående deres problemstillinger, men hvis de opstillede faktorer udgjorde kravene for at opnå succes, ville der være naturlige interesse- konflikter i de tilfælde, at ansøgerne havde bevidsthed omkring det. Hvis man lægger de forskellige årsager sammen i de 569 henvendelser kan man opfatte dem som argumenter for imødekommelsen af det i henvendelsen ønskede. Det samlede antal fremkomne argumenter er 860 i vores behandlede materiale. 187 I gennemsnit blev der altså brugt ca. 1.5 argumenter per brev, hvilket viser den tendens, at det har været udbredt kun at benytte sig af et enkelt argument, da tallet ellers ville være meget højere. Det var således normalt at forholde sig til en konkret problemstilling og henvendel- serne har ikke båret præg af at fordreje situationen ved overdrivelser. Den tidligere henvendelse fra Andersen Nexø indeholdt tre argumenter (tabt indtjening, arbejdsplads i fare og sygdom), men selvom situationen i denne henvendelse blev beskrevet tragisk, virkede den ikke overdreven vurderet ud fra Nexøs brug af ord. Nexø lagde vægt på det personlige kendskab til Christensen, ligesom han selv som person stod som garant for pålydendet. De indkaldte var således indforstået med de vilkår, der gjorde sig gældende for indkaldelsen og forsøgte ikke at manipulere med deres henvendelser. Der må altså have været en tiltro til en retfærdig behandling af deres sager fra de indkaldtes og pårørendes side, hvis de beskrev deres situation og ønsker sandfærdigt. 187 Under årsagsforklaringerne fremgår mængden i hver kategori og 860 er den samlede sum af disse årsagsfremkomster. Se De værnepligtiges problemer. 101
Page 1 and 2:
Abstract Danish conscripts entering
Page 3 and 4:
Arbejdsløshedslov.................
Page 5 and 6:
Den fjende der skulle kæmpes imod,
Page 7 and 8:
Problemformulering Hvilken forståe
Page 9 and 10:
som sygeplejersker ved fronten. Det
Page 11 and 12:
Universitet Civile i uniform - en u
Page 13 and 14:
Assuming that a leader has managed
Page 15 and 16:
søgt 11. regiments 32. bataljons a
Page 17 and 18:
Af aviser beror undersøgelsen på
Page 19 and 20:
Teoretiske og metodiske overvejelse
Page 21 and 22:
meningstab ved værnepligten, da de
Page 23 and 24:
tilfælde bestod velfærden af, hva
Page 25 and 26:
melse med denne teori så ville reg
Page 27 and 28:
deres sjællandske kammerater. At v
Page 29 and 30:
Kildebehandling I følgende afsnit
Page 31 and 32:
grupperinger hårdere end andre, sa
Page 33 and 34:
120 100 80 60 40 20 0 6 2 4 25 13 1
Page 35 and 36:
Figur 3. Google Maps-oversigt over
Page 37 and 38:
Bemærkelsesværdigt er det lave an
Page 39 and 40:
De værnepligtiges problemer Ved at
Page 41 and 42:
Savn: 40 Omfatter kærester, famili
Page 43 and 44:
Brørup. d. 16/12 1914. Til Forsvar
Page 45 and 46:
Ministerielle tiltag I dette kapite
Page 47 and 48:
Det sociale net Selvom de mange hen
Page 49 and 50: lier,” 69 og holdningen lå derme
Page 51 and 52: Understøttelser til indkaldte fami
Page 53 and 54: karle, som også kunne indkaldes, k
Page 55 and 56: ordentlige Forhold.” 94 Igen var
Page 57 and 58: Figur 8. Blanket til udfyldelse hvi
Page 59 and 60: Ordinære og ekstraordinære unders
Page 61 and 62: udgifter som staten brugte derpå,
Page 63 and 64: Striden mellem Overkommandoen og Kr
Page 65 and 66: hvis sikringsstyrken blev indskræn
Page 67 and 68: pligtfølelse, havde dog forskellig
Page 69 and 70: Figur 10. Side 1 af ansøgningen fr
Page 71 and 72: Det bemærkelsesværdige ved afvisn
Page 73 and 74: Den desperate stemning kom her til
Page 75 and 76: Opsamling De mange henvendelser der
Page 77 and 78: Hjemsendelsen af de gifte Som vi ha
Page 79 and 80: var, for at bøde paa Forholdene.
Page 81 and 82: Ministeren samtidig vil træffe en
Page 83 and 84: Atter og atter fremhævedes det, at
Page 85 and 86: Ved armédagsbefaling Værnepligtig
Page 87 and 88: I et notat fra 1917 var der tilføj
Page 89 and 90: Brevene til Munch indeholder sådan
Page 91 and 92: De indkaldtes verden Vi har set på
Page 93 and 94: Vi mener også at hele næste års
Page 95 and 96: kunne spekulere i, om et spørgsmå
Page 97 and 98: ønskerne for udsættelse, hvilket
Page 99: Da brevet er skrevet af en politike
Page 103 and 104: Afrunding Følgende er en perspekti
Page 105 and 106: epræsentative for et alment samfun
Page 107 and 108: Litteraturliste Trykte historiske k
Page 109 and 110: 0210-121. 11. Regiment. 32. Bataljo
Page 111 and 112: Lidegaard, Bo: (2003) Overleveren,
Page 113 and 114: Bilag 2 Indkaldelsesordre i plakatf
Page 115: Bilag 4 Valby den 13/11 14 Til Krig
show all

Abstract Forord - Roskilde Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?