Abstract Forord - Roskilde Universitet

84
Udover de friere handlemuligheder for den indkaldte betød reguleringerne en øko-
nomisk optimering for staten. Hvis de indkaldte ikke endte i økonomisk nød pga. dette
initiativ, ville det betyde, at understøttelsen kunne ydes til andre nødlidende. Man kan
antage, at det forbedrede viljen til at gøre tjeneste, da indkaldelsestiden var en bestemt
periode, og at der var et slutpunkt at se frem til. Tiden og planlægningen af den betød
enormt meget. Tiltagene gav de indkaldte en forhandlingsmulighed med myndighederne,
hvor de kunne henvise til de af ministeriet fremlagte muligheder.
Orlovsmuligheder
Da sikringsstyrken oprindeligt ikke var tænkt som et længerevarende projekt, var der ikke
planlagt nogen større tiltag omkring orlovsspørgsmålet, hvilket først kom på banen ca. en
måned efter indkaldelserne med indførslen af de 1-4 dage for op til 10 pct. af styrken d. 1.
september, hvilket gjaldt alle tjenstgørende og også inkluderede fri rejse til og fra hjem og
afdeling. Denne bestemmelse udvidedes i januar 1915 til at gælde op til 15 pct. i 1-6 dage –
og i særlige tilfælde op til en måned. Med styrkens gradvise indskrænkning i de senere af
krigens år blev der kun givet orlov til op til 5 pct. af styrken i et par dage. 161
Der gjaldt altså et lighedsprincip for orlov, 162 men der blev også givet orlov med hen-
syn til indkaldte med et særligt erhverv, som udgjorde en undtagelse fra denne norm. I
arkivet for Krigsministeriets Mobiliseringskontor kan man i et notat fra d. 25. september
1915 læse, hvilke grunde der var gyldige, hvis den indkaldte skulle gøre sig forhåbninger om
at anmodning om særlig orlov blev imødegået. Disse er gengivet i Figur 14. Skemaet viser,
at ministeriet gav mulighed for orlov til visse erhvervsgrupper, hvis de havde den rette
årsag. Her var det primært de selvstændige erhverv, der blev tilgodeset, hvilket stemmer
overens med Brandes bekymringer for landets økonomi, jf. note 119. Det var essentielt, at
landets bærende økonomiske kræfter var i stand til at passe deres erhverv til landets og
deres eget bedste.
161 Bilag til Beretning 1922:477.
162 Som i praksis var ulige pga. fordelingen af mandskabet mellem første og anden generalkommandodistrikt
og værnene imellem.