Abstract Forord - Roskilde Universitet

Den fjende der skulle kæmpes imod, føltes potentiel og fjern, da de indkaldte ikke var
aktivt i krig. Derfor blev den egentlige fjende hurtigt indkaldelserne selv, da sikrings-
tjenesten blev hverdag. I klagerne gives ofte udtryk for, at svie blev føjet til smerte, når
indkaldte, som kom fra et civilt liv med status, udover at udføre sin pligt, skulle parere
ordrer fra ofte nedladende og yngre officerer. 1 Udover dette skulle de udføre kedelige
gentagne øvelser og vagttjenester, samt gå rundt med følelsen af lediggang, imens de kunne
høre om, at det, de havde bygget op i deres civile liv, forfaldt i deres fravær.
Værnepligten gjaldt alle mænd, og brevene giver udtryk for enighed om, at man skulle
opfylde sin pligt, hvis det var nødvendigt. Men viljen til forsvar var afhængig af, i hvilken
grad man vurderede indkaldelserne for nødvendige, og netop denne bagvedliggende vur-
dering ligger til grund for henvendelserne til Munch. For krævede det virkeligt så stor en
beslaglæggelse af de indkaldte og deres tid at forsvare et neutralt Danmark, når krigen i
Europa synes at forblive langt væk? Var pligten til at forsørge sin familie og sit arbejde ikke
større? Et eksempel på dette ses ud af følgende uddrag fra et af brevene.
Hr. Forsvarsminister Dr. phil. P. Munch!
Med undskyldning for denne henvendelse tillader jeg mig ærbødigst at bede Hr. Ministeren, om muligt
at hjælpe min familie.
Sagen er, at vi er hjemme i alt 11 børn, hvoraf de 6 er sønner. Af disse vil i januar næste år i alt 5 være i
militærtjeneste. (…) Men da fader har fået gården drevet ved sønnernes hjælp, og ikke kan drive den på
egen hånd pga. svagelighed, overvejer han nu at sælge gården, … 2
Sådan lyder henvendelsen fra familiens sjette bror Mads Grue og brevet er en af de mange
henvendelser til Munch. Konsekvenserne på hjemmefronten dækkede over alt fra økono-
misk tab pga. fraværet fra bedriften eller forretningen, som ses i dette tilfælde, eller tabet af
en arbejdsplads pga. indkaldelsens længde. Mange var afhængige af mandens funktion som
familieforsørger og fader, hvilket kom særligt til udtryk gennem hustruernes henvendelser.
Der kunne desuden opstå sygdom og fødsler som krævede den indkaldtes tilstedeværelse,
eller en ung indkaldt kunne risikere at måtte afbryde sin igangværende uddannelse, hvilket
kunne have negative konsekvenser for hans fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.
Alle disse konsekvenser var årsag til, at de indkaldte og deres pårørende henvendte sig til
Munch og her er det interessant at se på, hvordan politikerne og militærvæsenet reagerede
på de indkaldtes situation.
1 Da vores materiale i høj grad er klagende henvendelser, hører vi derfor kun sjældent om de positive tilfælde
2 Breve vedr. sikringsstyrken 1914: ks. 44. Værd at bemærke er, at Mads selv var kandidat, og derfor sandsynligvis
ikke så sig i stand til at tage sig af gårdens drift, hvorfor behovet for brødrenes hjælp var nødvendig. Vi
har ikke fundet frem til resultatet af henvendelsen.
5