Abstract Forord - Roskilde Universitet

spørgsmålet blev så i hvor høj grad og i hvor lang tid man kunne forlange, at det brede
samfunds pligtfølelse rakte.
54
Henvendelserne til Munch henviste ikke direkte til denne lov og evt. mangler i
opfyldelsen af den, men manges årsag til henvendelserne var, at bedriften ikke kunne løbe
rundt, jf. note 86. De mange henvendelser til Munch giver ikke indtryk af, at bedrifterne
blev passet tilstrækkeligt, og om det var en salgstale for Danmarks sociallovgivning
Schlichtkrull holdt for sine skandinaviske kollegaer i 1917, kan vi ikke svare på. Men han
lod forstå, at nabohjælpen fungerede: ”Så vidt det er kommet til ministeriets kundskab, har
der i hele landet under hele den overordentlige situation kun været et par enkelte tilfælde,
hvor uoverensstemmelser ikke har kunnet ordnes uden påkaldelse af højere myndighed.” 92
Kun i et tilfælde er vi stødt på en henvendelse, hvor nabohjælpen beskrives som
fungerende. Det er en anonym der skriver, at: ”De indkaldte landmænd, som har små
ejendomme bliver hjulpet af naboerne, og de store landejendomme tjener ganske betydeligt
ved krigssituationen.” 93 Derimod mente afsenderen, at de forretningsdrivende led ufor-
holdsmæssigt meget og opfordrede Munch til handling, hvorfor den positive beskrivelse af
nabohjælpen gives i lyset af en mangel af støtte af de forretningsdrivende. Dette ene
eksempel ændrer dog ikke på vores indtryk af, at der er en diskrepans mellem Schlicht-
krulls udtalelse, og mængden af henvendelser til Munch fra landmænd som mangler hjælp
til deres gårdes drift.
Arbejdsløshedslov
Det stod tidligt klart, at det ikke kun var de indkaldte, som kom til at mærke krigens
usikkerhed og krise. I dette afsnit redegøres for hvilke andre markante lovtiltag, der blev
foretaget som skulle gavne hele befolkningen.
Efteråret 1914 var præget af usikkerhed på mange fronter. I Danmark gav det sig til
udslag i lettere panikstemning i de tidlige augustdage, hvor folk begyndte at hamstre varer
da usikkerheden mht. hvorvidt krigen i Europa ville komme Danmark nærmere. Politikerne
forsøgte at gyde olie på vandene, da konsekvensen af panikken hurtigt fik varepriserne til
stige voldsomt – noget der gik ud over alle, men især de mindre bemidlede.
Samtidig steg arbejdsløsheden markant henover efteråret 1914 i forhold til normalen,
(se Bilag 3), hvorefter regeringen trådte til med lov 237 af 2. oktober, som var endnu et
tillæg til hjælpekassernes arbejdsområde. Staten ville dække midlertidige tilskud til hjælpe-
kassernes understøttelse ”i Anledning af Arbejdsløshed som Følge af de foreliggende over-
92 Schlichtkrull 1917, p. 46.
Det er ikke lykkedes os at lokalisere indkomne skrivelser til indenrigsministeriet vedrørende nabohjælpen.
93 Breve vedr. sikringsstyrken, 1915 ks. 46.