Abstract Forord - Roskilde Universitet

hvis sikringsstyrken blev indskrænket. Men dette scenarie synes især Gørtz at være
fuldstændig uacceptabelt og lig med at lade Danmark ligge åbent for invasion. Eksemplet
herunder er fra et mødereferat den 4. november 1914 mellem ministeriet og Overkom-
mandoen under optakten til det, som blev til den kommende regulering af styrken, ved at
lade gifte indkaldte blive hjemsendt til fordel for tidligere indkaldte rekrutter. Der arbejde-
des med et udkast fra ministeriet om hjemsendelser, som Gørtz og Kofoed-Hansen ikke var
indstillede på:
Adm. K.H: Hvorfor vil man foretage denne Hjemsendelse?
Glt. Gørtz: For at tjene Penge.
Adm. K.H: Er det maaske sentimentale Hensyn til de gifte?
Min: Hensyn til de gifte, de mange Hjem og Forretninger, der lider under Indkaldelserne, er det, men
jeg kan ikke anse disse Hensyn for sentimentale. Krigen bevæger sig længere og længere bort fra os, og
man mener derfor, at Faren for Indblanding samtidigt fjerner sig. Det er det almindelige Synspunkt.
Betydelige Hjemsendelser maa finde sted og Regering og Rigsdag, som anser dem for absolut
nødvendige, maa saa tage Ansvaret.
Glt. Gørtz: Ja! Lad dem saa det, men i så fald vil jeg ikke have med Sagerne at gøre. [...]
Adm. K.H: Ministeren sagde, at det var den almindelige Mening, at Faren var dreven over. Det
forekommer mig, at dette langtfra er rigtigt. Et uforudsigeligt Tilfælde kan nedkalde Krigen over vore
Hoveder.
Min: Det er den almindelige Mening i Nefolkningen, men jeg deler den ikke, kun anser jeg det for
ganske usandsynligt, at Krigen nu skulde komme uden Varsel, saaledes at vi ikke fik Tid til at
mobilisere Afdelingerne. 121
Udover det økonomiske hensyn var der det Kofoed-Hansen kaldte ”de sentimentale
hensyn” hvortil Munch svarede, at det er “Hensyn til de gifte, de mange hjem og forret-
ninger, der lider under indkaldelserne.” Derudover vedrører Munchs afsluttende bemærk-
ning den faldende sandsynlighed for, at Danmark bliver inddraget i krigen, hvilket er
interessant for forløbet. Allerede i løbet af efteråret gravede de krigsførende magter sig ned
i Belgiens mudder, hvorfor flere anså det for sandsynligt, at de krigsførende magter
pludselig ville åbne en ny front i Danmark.
En stigende opfattelse var, at fjendens fokus på Danmark fjernede sig mere og mere,
hvorfor bl.a. Munch fandt det nødvendigt at justere de store omkostninger, der var bundet
til sikringsstyrken i takt med risikofaktoren for en inddragelse i krigen. Munch henviste til
holdningen blandt befolkningen, som både kom til udtryk i dagbladene, gennem rigsdags-
121 Ulrichs referatprotokol 1910-18, II:45-46.
65