Abstract Forord - Roskilde Universitet

var, for at bøde paa Forholdene.” 146 Målet var herefter at finde en løsning på et problem, der
krævede reglerne ændret for, hvad der kunne gøres. Hvordan kunne man fra regeringens
side gøre mere? Både for at imødekomme de værnepligtiges civile problemer, men også for
at imødekomme problemet om nedskæringen af den store udgift som sikringsstyrken
bragte med sig.
Et brev der er meget fortællende for frustrationen angående problemet blev sendt til
Munch den 16. oktober 1914 af en P. Madsen fra Viborg. Her bliver værnepligten problema-
tiseret omkring de ekstraordinære lange indkaldelser som værende særlig hårde for de
indkaldte med ventende familier.
Hr Forsvarsminister P. Munch
Jeg vil gerne herigennem række dem nogle spørgsmål. Synes Hr. P. Munch at det er en almindelig
værnepligt at det indkaldte mandskab som blev indkaldt først i august måned at de skal blive og ligge
til vintertjeneste. Jeg synes det er urigtigt at de to ældste årgange skal blive ved at ligge inde, de er jo
næsten alle gifte og har kone og børn og ejendom som mange må gå fra hvis de ikke snart må komme
hjem, jeg synes at en radikal regering måtte kunne indse dette. Jeg synes de skulle indkalde de unge
rekrutter eller også nogle af de ældre, og så hjemsende dem for hver 2 måned det kunne landet nok få
råd til ligeså godt som at have så mange indkaldt, …
P. Madsen, Viborg 147
Om Munch er blevet inspireret af brevet er ikke til at sige, men dele af det er genkendeligt i
det projekt, han begav sig ud med gifteloven. Hærloven af 1909 havde sat rammerne for
rekrutternes uddannelse samt forfremmelse af befalingsmænd og der skulle en ændring af
denne til for at kunne optimere uddannelsessystemet for at få flere soldater igennem.
Pointen med dette var at kunne erstatte årgange i sikringsstyrken med nyuddannede
rekrutter hurtigst muligt, hvorefter de gifte kunne hjemsendes og passe deres familier
uden, at det ville reducere sikringsstyrkens mandtal.
Denne lovændring, som vi herefter benævner gifteloven, blev lov nr. 286, hvor der i
forhandlingerne om den bl.a. blev diskuteret, hvad der var mest rigtige at gøre. Skulle man
tage hensyn til den sociale status eller lade matematikken bestemme hjemsendelserne ud
fra årgangen? Hvad var rimeligt og retfærdigt i spørgsmålet om orlov? Munchs forslag tog
et socialt hensyn til de gifte. En orlovsbestemmelse ud fra et lighedsprincip ville behandle
de værnepligtige lige uanset social situation eller alder, hvilket indebar at følge turnus-
ordningens gang og herved hjemsende de årgangene på skift, mens et socialt hensyn ville
146 Munch 1960:242.
147 Breve vedr. sikringsstyrken,1914: ks. 43.
79